Send artiklen Av, det gør ondt! til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Av, det gør ondt!

Etiske dilemmaer er uundgåelig del af vores relationer med andre mennesker, hvad enten det er når vi børster vores datters hår eller står med større problemer, skriver teolog Christina Busk

- Monkey Business Images

Kommenter Hold mig opdateret

Etiske dilemmaer er uundgåelig del af vores relationer med andre mennesker, hvad enten det er når vi børster vores datters hår eller står med større problemer, skriver teolog Christina Busk

Etisk dilemma. Situationen, hvor der er flere lige gode handlemuligheder på en udfordring, hvor der er ofte er eksistens, livskvalitet og identitet på spil.

Jeg vil tro de fleste har oplevet at havne i etiske dilemmaer.

Jeg har i hvert fald oplevet det mange gange. Sådan er livet jo. Sådan er det at leve i relationer. Sådan er det at være en del af verden. Vores handlinger og beslutninger påvirker den omverden vi er en del af .

Når vi tænker etisk, handler det om, hvordan jeg tager ansvar for denne påvirkning. Tidligere kunne jeg blive voldsomt udfordret af de etiske dilemmaer jeg havnede i.

Annonce
Jeg kunne også blive voldsomt indigneret over etiske dilemmaer og problemstillinger.

I dag brænder jeg stadig for etikken og har stadig et kæmpestort engagement for det etiske, men jeg har dannet og trænet min evne til refleksion, for jeg oplevede også at indignationen og meget markante udmeldinger ofte medførte overskridelse af andres grænser.

Holdninger, meninger og synspunkter har jeg stadigvæk, men jeg øver mig hver dag i at have dem med respekt for andres selvbestemmelse og hensynet til den andens integritet.

Når jeg står i etiske dilemmaer prøver jeg altid at minde mig selv om at det at handle etiske forsvarligt handler om to ting; for det første at rette min opmærksomhed mod at respektere den eller dem min handling er rettet imod eller har påvirkning på og for det andet at være tro mod min integritet .

Men jeg siger ikke det er let. Jeg siger ikke at der ikke sker fejl, masser.

Situationer hvor man tænker "hov, hvor smart var det lige?".

Som den morgen, hvor jeg står og ordner min 4 årige datters lange krøllede hår. ”Av mor, det gør helt vildt ondt”, ”Nej, det gør det ikke”, svarer jeg.
”Jo det gør altså ondt, hold op mor”, ”nej det gør altså ikke ondt, nu skal du holde op”, ”Jamen mor du kan da ikke vide om det gør ondt på mig, så du er nød til at høre hvad jeg siger”.

Nåh ja, og jeg arbejder endda professionelt med etik, jeg arbejder professionelt med at træne den etiske bevidsthed i organisationer og så overser jeg alligevel i den situation hendes integritet, fordi jeg lige har lidt travlt.

For var det med håret et etisk dilemma? Måske ikke umiddelbart. Men hvis man overfører situationen til en organisation? Altså ikke at medarbejdere friserer hinandens hår, men i en situation hvor den personlige integritet ikke respekteres, enten fordi man ikke er lydhør, eller fordi man faktisk mener at vide på den andens vegne hvad der er bedst? Så nærmer vi os et etisk spændingsfelt, som kalder på opmærksomhed.

Så det jeg siger er vel at man må øve sig og øve sig, skærpe sin bevidsthed. Det er en vedvarende læringsproces. Men etiske dilemmaer vil blive ved at dukke op.

Christina Busk, Uddannet teolog fra Aarhus Universitet. Har suppleret med flere moduler i masteruddannelsen "Applied Ethics". Er ejer og medstifter af Etikos, som arbejder med udviklingen af virksomheders etiske profiler.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​