LÆS OGSÅ: Er solidariteten på vej ud?

Det mener i hvert fald 33 procent af de højtuddannede danskere ifølge en undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Det tal er væsentlig højere end befolkningsgennemsnittet, som blot er på 22 procent.

Det overrasker ikke professor i folkesundhed på Københavns Universitet Finn Diderichsen, at nogle højtuddannede går ind for egenbetaling ved behandling af livsstilssygdomme.

”Det er en naturlig del af den politiske virkelighed, hvor en del af dem placerer sig på den politiske fløj, hvor man mener, at enhver er sin egen lykkes smed,” siger han.

Men at det er hele 33 procent, der har det synspunkt, kommer bag på ham.

”Det er ikke noget, vi har set i lignende nyere undersøgelser. Det er ikke en holdning, man hører så tit i den danske debat på samme måde som i USA. De fleste mennesker indser trods alt, at det er sjældent, at et menneske direkte beslutter sig for at få kræft eller diabetes,” siger han og slår fast, at det også er svært udelukkende at definere en lidelse som en livsstilssygdom, da også genetik spiller en stor rolle.

I Kristeligt Dagblads undersøgelse har respondenterne haft mulighed for at svare ja, nej eller ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt man selv bør betale for behandling af livsstilssygdomme. I modsætning til de højtuddannede er det kun 19 procent af dem med en kortere videregående uddannelse, der synes, at egenbetaling er en god idé, mens det for dem med en erhvervsfaglig uddannelse er 19 procent.

Deres noget svagere tilslutning til den opfattelse skal ses ud fra såvel et privatøkonomisk som et politisk synspunkt, forklarer Finn Diderichsen.

Livsstilssygdomme rammer nemlig oftere de lavtuddannede, og respondenterne i den gruppe er godt klar over, at indføres der egenbetaling, vil det betyde, at de selv og deres ligestillede vil skulle betale store summer penge i tilfælde af sygdom. Politisk set støtter gruppen også i højere grad partier, hvor traditionen for solidaritet blandt klasserne er stærkere, forklarer sundhedsprofessoren.

Modsat sundhedsprofessoren mener sociolog og ph.d. fra Handelshøjskolen i København, CBS, Nanna Mik-Meyer som udgangspunkt, at undersøgelsen sender positive signaler.

Som sagt har respondenterne i undersøgelsen haft mulighed for både at svare ja, nej og ved ikke, og af tallene fremgår det, at 63 procent af den samlede befolkning trods alt støtter tanken om skattefinansieret behandling af livsstilssygdomme.

”Der har indimellem været undersøgelser, der har vist det modsatte end denne, og jeg synes trods alt, disse tal viser noget positivt. De siger noget om samfundets sammenhængskraft, hvor hele fundamentet for vores velfærdssamfund jo netop er, at vi ikke bare siger, at det er folks egen skyld, når de bliver syge,” siger hun.

Lektor, sociolog og ph.d. fra Syddansk Universitet Pernille Tanggaard Andersen erklærer sig enig med Nanna-Mik Meyer og hæfter sig også ved den tilslutning og opbakning, der er til vores fællesfinansierede velfærdsmodel. Samtidig slår hun dog fast, at det kan være svært for de veluddannede og velstillede at identificere sig med den måde, andre socialklasser lever og tænker på.

”Vi lever i et samfund præget af individualisme, og de her mennesker har selv et liv, hvor de har ressourcer til at foretage livsstilsændringer. Derfor kan det være svært for dem at sætte sig ind i, at det ikke er så ligetil for alle at tage vare på sig selv og ændre den måde, man lever sit liv på,” siger hun.

soegaard@k.dk