Send artiklen Er medborgerjournalistik altid godt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er medborgerjournalistik altid godt?

Folkets journalistiske røst skal holdes i ørerne, siger Sørine Gotfredsen

- PELAEZ Julio/PHOTOPQR/LE REPUBLICAIN LORRAIN

1 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Medborgertanken er sympatisk, men risikerer at ende som medborgerperfiditet, advarer præst og journalist Sørine Gotfredsen

Har du tillid til mediernes brug af billeder og film, optaget af almindelige borgere?
 
 
 
På et tidspunkt var det i den danske avisverden vældig populært at tale om medborgerjournalistik. Man ønskede at opmuntre læserne til selv at være med til at sætte dagsordenen for, hvad der skulle i avisen, og hensigten var naturligvis at skabe den berømte øjenhøjde og give læseren en fornemmelse af, at avisen tog hans virkelighed alvorligt.

LÆS OGSÅ:   Flere klager til Pressenævnet

Teknologien gør i dag, at medborgertanken ikke mindst på tv har fået ekstra store dimensioner, for danskerne kan døgnet rundt tage billeder af hvad som helst, sende dem af sted og på den måde være med til at lave fjernsyn.

I weekenden blev København som bekendt ramt af et voldsomt skybrud, og når den slags sker, er specielt TV 2 helt pjattet med at vise seernes egne billeder. Private kælderskakter, indkørsler og druknede trehjulede cykler præsenteres i enorme mængder, og i denne forstand forekommer det jo ret uskyldigt, at danskernes filmede virkelighed kommer til orde.

Men problemet opstår, når medborgerjournalistisk bliver til medborgerperfiditet. Det skete for eksempel, da en person forleden mente, at det var på sin plads at tage et billede af den detroniserede FC København-fyrste Flemming Østergaard, mens denne sov en brandert ud i sin bil på en rasteplads ved motorvejen. Billedet havnede på forsiden af B.T. – uden tvivl for et anseligt honorar – og i princippet er der ingen grænser for, hvad danskerne kan få i medierne, hvis moralen på hver enkelt redaktion er lav nok.

Nationen er i dag fyldt med potentielle pressefotografer, der altid har en mobiltelefon ved hånden, og for kendte mennesker gælder det mere end nogensinde om at være på vagt. Det har altid været TV 2’s ideologi, at fjernsynet skal tættere på danskerne, mens ærefrygten for mediet bør blegne, og den tænkning rummer på sin vis noget sympatisk.

Men den er også farlig, for den er med til at skabe en så uhøjtidelig tilgang til tv-mediet, at der kan brede sig en opfattelse af, at intet er hverken for småt eller for ondskabsfuldt til at blive præsenteret for den samlede befolkning.

Derfor er der brug for en yderst bevidst journalistisk tænkning, for vi skulle nødig nå derhen, hvor billedet af en sovende og fyret fodbold-direktør eller et offer for et trafikuheld pludselig finder vej til nyhederne på tv.

Stadig står vi der, hvor medborgeraktiviteten på tv først og fremmest kommer til udtryk på uskyldig vis – helt klassisk når uvejret raser, og en masse mennesker pludselig bestyrtet befinder sig i samme båd. Men folkets journalistiske røst er en genre, der skal holdes i ørerne, for den kan umærkeligt komme til at præge niveauet og måden, hvorpå den enkelte journalist selv vurderer begrebet væsentlighed.

Vi er nødt til at holde fast i, at det nu engang er uddannede journalister, der har til opgave at lave journalistik, og at den menige danskers mediemedvirken skal begrænses til få og særlige tilfælde. Som for eksempel når syndfloden er over os.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

At kolportere død og elendighed.

Pictura, publiceret d.06/07 23:43 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er medborgerjournalistik altid godt?
Er det værre, at en medborger registrerer og videregiver/sælger billeder af død, elendighed eller perfiditeter end en professionel fotograf?
Hvad med de billeder af døde og nødlidende folk i den 3. verden, som vi præsenteres for, når vores medfølelse skal vækkes til fordel for nødhjælp og ulandsbistand? Skal de også undlades/bortcensureres fordi de krænker de udstillede?

Skal vi nu til at lave regler for, hvad almindelige mennesker må fotografere på offentlig tilgængelige steder?

Krænketheds-etiken breder sig. Vi må endelig ikke gøre noget, som om muligt kunne krænke nogen.
Lad det være sagt med det samme. Krænkethed kan sagtens fremfindes, hvis man leder efter det. Spørgsmålet er kun, i hvor høj grad, man skal tage det alvorligt. Både fra krænkerens og den krænkedes side. Og der findes intet gyldent svar på det.
Er det krænkende at blive fotograferet mens man sover i en bil? At sove er en menneskeret. Fordi det er en naturlig, nødvendig og almindelig ting.
Er det så måske krænkende, fordi man er kendt??
Også kendte er ganske almindelige mennesker.
Måske det hele bare er en storm i et glas vand.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​