LÆS OGSÅ:   Flere klager til Pressenævnet

Teknologien gør i dag, at medborgertanken ikke mindst på tv har fået ekstra store dimensioner, for danskerne kan døgnet rundt tage billeder af hvad som helst, sende dem af sted og på den måde være med til at lave fjernsyn.

I weekenden blev København som bekendt ramt af et voldsomt skybrud, og når den slags sker, er specielt TV 2 helt pjattet med at vise seernes egne billeder. Private kælderskakter, indkørsler og druknede trehjulede cykler præsenteres i enorme mængder, og i denne forstand forekommer det jo ret uskyldigt, at danskernes filmede virkelighed kommer til orde.

Men problemet opstår, når medborgerjournalistisk bliver til medborgerperfiditet. Det skete for eksempel, da en person forleden mente, at det var på sin plads at tage et billede af den detroniserede FC København-fyrste Flemming Østergaard, mens denne sov en brandert ud i sin bil på en rasteplads ved motorvejen. Billedet havnede på forsiden af B.T. – uden tvivl for et anseligt honorar – og i princippet er der ingen grænser for, hvad danskerne kan få i medierne, hvis moralen på hver enkelt redaktion er lav nok.

Nationen er i dag fyldt med potentielle pressefotografer, der altid har en mobiltelefon ved hånden, og for kendte mennesker gælder det mere end nogensinde om at være på vagt. Det har altid været TV 2’s ideologi, at fjernsynet skal tættere på danskerne, mens ærefrygten for mediet bør blegne, og den tænkning rummer på sin vis noget sympatisk.

Men den er også farlig, for den er med til at skabe en så uhøjtidelig tilgang til tv-mediet, at der kan brede sig en opfattelse af, at intet er hverken for småt eller for ondskabsfuldt til at blive præsenteret for den samlede befolkning.

Derfor er der brug for en yderst bevidst journalistisk tænkning, for vi skulle nødig nå derhen, hvor billedet af en sovende og fyret fodbold-direktør eller et offer for et trafikuheld pludselig finder vej til nyhederne på tv.

Stadig står vi der, hvor medborgeraktiviteten på tv først og fremmest kommer til udtryk på uskyldig vis – helt klassisk når uvejret raser, og en masse mennesker pludselig bestyrtet befinder sig i samme båd. Men folkets journalistiske røst er en genre, der skal holdes i ørerne, for den kan umærkeligt komme til at præge niveauet og måden, hvorpå den enkelte journalist selv vurderer begrebet væsentlighed.

Vi er nødt til at holde fast i, at det nu engang er uddannede journalister, der har til opgave at lave journalistik, og at den menige danskers mediemedvirken skal begrænses til få og særlige tilfælde. Som for eksempel når syndfloden er over os.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter