I ovenstående artikel kan man læse, at Nasser Khader udstiller en ung mand, der kalder ham for svin (og bruger andre malende metaforer).
Jeg håber ikke, at denne tråd ender som én lang diskussion om det umoralske at bruge dyrenavne og andre grimme ord om folk,for det er vi vel alle enige om, ikke er tilladt og derfor tager vi vel alle sammen meget lang afstand fra den unge brushanes ord, og gudskelov for dét.
Men hov!
Har journalisterne glemt, at Khader selv vælter sig i øffende metaforer, når han offentligt omtaler sine kritikere?
Hvem kan fx. glemme følgende perle, da en kritisk journalist spørger Khader om sort arbejde:
http://www.youtube.com/watch?v=zxR1VuTwuYQ
Og den 31. oktober 2007 kalder Khader en anden journalist for svin. Khader afslutter med ordene "du skal nok se..." (hos alle andre perkere end Khader ville dét have været en trussel). Interviewet ord for ord direkte på dansk TV (link mangler desværre):
Se & Hør-medarbejder: Lige et øjeblik så får du Naser.
Naser Khader: Ja, det er Naser.
Henrik Qvortrup: Hej Naser, prøv lige at høre her. Vi bliver nødt til at skrive den historie, fordi jeg har talt
Naser Khader: Ved du hvad. Det kan du godt – citere mig for en ting: Du er et svin!, du er et svin!”, det er det eneste du skal citere mig for.
Henrik Qvortrup: Okay.
Naser Khader: Du er et svin!
Henrik Qvortrup: Okay, jamen det gør jeg så.
Naser Khader: Det gør du.
Henrik Qvortrup: Det er godt Naser .
Naser Khader: Du skal nok se – du er et svin er du.
Khaders troværdighed ligger på et meget lille niveau, når han selv giver sig i kast med at kalde sine kritikere svin, men straks blæser det op i pressen, når andre gør det. Nu ryger han nok ud af Folketinget efter næste valg, men jeg er bekymret for, hvor han så kommer til at slå sine tøjler henne...