Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen SYNSPUNKT: Humanistisk Samfund er god underholdning til din ven.
SYNSPUNKT: Humanistisk Samfund er god underholdning
Forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen (forrest i billedet), skriver i sit debat indlæg, at Humanistisk Samfund er "dækningsløse, opstyltet højtidelige og temmelig komiske."
- Lars Aarø
Læs også
De humanistiske højtideligheder mangler et sted at hente deres betydning fra, skriver højskoleforstander Jørgen Carlsen
Lad os her i sommertiden slå gækken løs og dvæle ved det guddommeligt komiske i menneskers gøren og laden. Enhver tendens til selvretfærdighed og selvhøjtidelighed har det med at opløses i humorens syrebad. Hvorfor? Fordi humor sætter grænser for, hvor alvorligt man kan tage sig selv. Er man humoristisk anlagt, ved man på forhånd, at man ikke er centrum her i verden. Verden er større og mere rummelig end det, man kan finde i sit eget lille jeg-hus. Der er højt til loftet. ”Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera”, som det befriende lyder hos H.C. Andersen.
LÆS OGSÅ: Rummelighed, tak!
Virkeligheden er så taknemmeligt indrettet, at de mennesker, der ikke har sans for humor, såmænd er de mest komiske. Tag nu for eksempel Humanistisk Samfund. Det er virkelig et kosteligt foretagende. Det sjove er ikke medlemmernes holdninger. Dem må de gerne have i fred. Det sjove er, at medlemmerne ikke vil anerkendes som trossamfund.
Nu er sagen bare den, at de så gerne vil have retten til vielse af mennesker. De mener åbenbart at have mere at byde på end det, man kan opnå på rådhuset – for slet ikke at tale om det, der foregår i kirken. Men forudsætningen er, at de bliver anerkendt som et trossamfund. Det ønsker humanisterne imidlertid ikke. De tror nemlig ikke på noget. Og det er skam en alvorlig sag.
Annonce
Men det bliver unægteligt ganske underholdende og fornøjeligt, når man kaster et blik på Humanistisk Samfunds hjemmeside. Her fremgår det nemlig, at foretagendet er leveringsdygtig i allehånde ceremonielle ydelser til medlemmerne. De kristne ritualer har her fået deres humanistiske pendant: dåb, begravelse, konfirmation og vielse.
LÆS OGSÅ: Rummelighed, tak!
Virkeligheden er så taknemmeligt indrettet, at de mennesker, der ikke har sans for humor, såmænd er de mest komiske. Tag nu for eksempel Humanistisk Samfund. Det er virkelig et kosteligt foretagende. Det sjove er ikke medlemmernes holdninger. Dem må de gerne have i fred. Det sjove er, at medlemmerne ikke vil anerkendes som trossamfund.
Nu er sagen bare den, at de så gerne vil have retten til vielse af mennesker. De mener åbenbart at have mere at byde på end det, man kan opnå på rådhuset – for slet ikke at tale om det, der foregår i kirken. Men forudsætningen er, at de bliver anerkendt som et trossamfund. Det ønsker humanisterne imidlertid ikke. De tror nemlig ikke på noget. Og det er skam en alvorlig sag.
Hvordan former en humanistisk ”dåb” sig? Jo, formedelst 4000 kroner kan man rekvirere en humanistisk ceremoni, der højtideligt celebrerer navngivningen af det nyfødte barn. Jeg citerer fra hjemmesiden: ”Prisen inkluderer ceremonien med personlig tale, celebrantens transport, et møde med celebranten cirka tre måneder før ceremonien, og en generalprøve et par dage før.” På tilsvarende måde kan man købe sig til en ceremoni for bryllup, nonfirmation og begravelse. De sidste er noget dyrere, men kombinerer man nogle af dem (for eksempel navnefest og bryllup), så får man rabat.
En celebrant – hvad er det for noget? Ja, slår man op i fremmedordbogen kan man læse følgende: ”Den messelæsende præst i katolske kirker”. Det gør jo ikke sagen mindre morsom. Hvorfor har man brug for ceremonier? Det har man for at rammesætte, at noget betydningsfuldt er på spil. Ceremonien udstyrer en begivenhed med en mer-betydning, som markeres kultisk og rituelt. Medlemmerne af Humanistisk Selskab er strandet i et paradoks: De gør det, de ikke vil, og de vil ikke det, de gør. De vil ikke tro på noget eller kaldes religiøse, men opfører sig alligevel, som om de er det. Der er lagt op til en overskridende transcendens, men den humanistiske celebrant optræder blot som en taskenspiller, der har det hele i ærmet. Hele ceremonien er et illusionsnummer.
Når de humanistiske højtideligheder ikke har noget sted at hente deres betydning fra, må de selvfølgelig hente betydningen fra sig selv. Det gør dem dækningsløse, opstyltet selvhøjtidelige og temmelig komiske. Hvad får man egentlig for de 4000 kroner? Ville det ikke være mere oplagt at bestille en klovn?
Måske burde det være en sag for Forbrugerrådet?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
