Send artiklen Dilemma: Må kunstig befrugtning ske med æg eller sæd fra afdød forælder? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dilemma: Må kunstig befrugtning ske med æg eller sæd fra afdød forælder?

1 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Flere lande åbner for kunstig befrugtning, hvor den ene forælder er død. Herhjemme er det forbudt, men der er uenighed i Det Etiske Råd. Hvad mener du?

Bør det være muligt at foretage kunstig befrugtning med æg eller sæd fra en afdød kvinde eller mand?
 
 
 
Skal det være muligt at blive forælder efter sin død? Og er det overhovedet etisk forsvarligt?

Det spørgsmål er kommet på dagsordenen i flere lande, hvor der fra flere sider åbnes for muligheden for at bruge æg eller sæd, som er doneret forud for en forælders død. Formålet skal blandt andet være at hjælpe par, hvor den ene er dødeligt syg.

LÆS OGSÅ:  Død sæddonor skaber kontrovers

Eksempelvis fik en australsk kvinde fornyligt tilladelse til at blive befrugtet med sæd, som hendes mand havde doneret før sin død, skriver magasinet Time.

Det samme ses i USA, hvor en californisk kvinde i løbet af efteråret er sat til at føde et barn, undfanget ved kunstig befrugtning efter faderens død.

Endnu længere ønsker et israelsk forældrepar nu at undgå. Deres 27-årige søn donerede før sin død sæd, men uden at være i et forhold. Derfor ønsker forældrene nu tilladelse til at bruge en rugemoder, så de kan blive bedsteforældre og føre slægten videre, trods sønnens død.

Det seneste eksempel er fra Brasilien, hvor en kvinde netop har født en pige, der også er undfanget med sæd fra kvindens afdøde mand.

Også herhjemme har emnet været diskuteret, blandt andet i Det Etiske Råd, hvor medlemmerne i en rapport fra 2004 udtalte følgende:

"Hvis manden dør, mener en gruppe af medlemmerne, at fosteranlæggene fortsat kan opbevares efter hans død, hvis han forinden skriftligt har tilkendegivet, at kvinden kan
disponere over fosteranlæggene og eventuelt opsætte dem i livmoderen", lød det fra Det Etiske Råd, som også var uenige i forhold til brugen af æg fra en afdød kvinde:

"Hvis kvinden dør, mener en gruppe af medlemmerne, at fosteranlæggene fortsat kan opbevares efter hendes død, hvis hun forinden skriftligt har tilkendegivet, at manden kan disponere over fosteranlæggene. Fosteranlæggene kan i så fald opsættes i livmoderen på en kvinde, som manden påbegynder et nyt samliv eller ægteskab med".
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kunstig befrugtning med æg eller sæd fra en afdød

Grete, publiceret d.23/06 14:14 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Må kunstig befrugtning ske med æg eller sæd fra afdød forælder?
I mange år, når der har været diskuteret forskellige variationer af de åbenbart endeløse muligheder, der er opstået inden for fosterdiagnostik, kunstig befrugtning, fosterreduktion mv., er ordet "glidebane" blevet nævnt. Man har i forskellige sammenhænge argumenteret, at det ene ville føre det andet med sig, og at det, vi før så som uetisk, pludselig var det "normale".
Denne nu aktuelle variation - altså om man kan tillade kunstig befrugtning med æg eller sæd fra en afdød - er efter mine begreber til kvalmepunktet et frygteligt eksempel på at en sådan glidebane har sendt os langt ud over hvad vi som mennesker kan rumme at overskue konsekvenserne af!

Hvor der i andre sammenhænge kan være argumenter, der trækker lidt i retning af en form for forståelse af det ellers outrerede (fx når en kvinde er rugemor for sin egen ellers barnløse datter, og dermed venter sit eget barnebarn), er vi nu så langt ude i hampen, at det for mig er helt umuligt at forstå.
Når jeg stiller det sådan op, er jeg temmelig sikker på, at jeg nok skal have fået provokeret en eller anden til at fortælle mig, hvor snævertsynet dette gør mig. Og fint nok. Men jeg håber så bare, at det ved samme lejlighed lykkes at komme med bare et enkelt argument for, at det skulle være ok at lave børn med en afdød.
I mit ovenstående eksempel med rugemoderen, der venter sit eget barnebarn, er jeg personligt også "stået af", men jeg kan dog godt til en vis grad følge den empati, medfølelse og måske endda næstekærlighed, der ligger i gerningen.
Men at sætte et barn i verden med en afdød - det er altså bare for meget, og er i den grad udtryk for det moderne menneskes dødsfornægtelse helt ud i det ekstreme.
Derudover rejser det vel også en række juridiske spørgsmål. Har dette barn så fx ret til at arve afdøde med tilbagevirkende kraft? Hvordan stiller det evt. andre arvinge? Skal de betale tilbage?
Hvis man kan få et barn med en afdød partner, kan man så ikke ligeså vel argumentere for, at man burde kunne blive gift med ham/hende post-mortem? Osv...

Det virker som om man slet ikke kan finde ud af at sætte en grænse her. Siger man stop, og mener man at nu er det nok, bliver man betragtet som gammeldags og imod fremskridt. Det er ikke rimeligt; ej heller sagligt. Jeg mener, at vi nu efterhånden er der, hvor det såkaldte "fremskridt" er ikke ét, men mange skridt langt ud over en afgrund, som vi endnu ikke har fået lagt et sikkerhedsnet ud over.

Grete
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​