Der var ikke noget juridisk forkert i, at Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen tilbage i 1990 gav ellers fortrolige oplysninger til journalist Nils Ufer i den omstridte Tamilsag, der fældede den daværende borgerlige regering.

Det vurderer lektor i offentlig ret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

- Jeg tror umiddelbart ikke, at Hans Gammeltoft-Hansen har gjort noget han ikke må, siger han.

Det springende punkt i denne sag er spørgsmålet om, hvordan ombudsmanden i sin tid fik fat i oplysningerne, der blev fremført under lukkede døre i en undersøgelsesret.

Det var efter sigende i forbindelse med en privat frokostaftale mellem den daværende direktør for Udlændingedirektoratet Frederik Schydt, tidligere ministersekretær Johan Reimann, Hans Gammeltoft-Hansen selv og hans kollega Jens Møller, at ombudsmanden fik nys om, hvad der foregik bag de lukkede døre.

Det skete altså ikke i forbindelse med Hans Gammeltoft-Hansens embede.

Og netop derfor mener Sten Bønsing ikke, at der er sket en overtrædelse af Forvaltningsloven.

- Hvis det skulle være noget, skulle det være en overtrædelse af tavshedspligten, men jeg mener ikke, at han er omfattet af denne, da han fik oplysningerne til et frokostmøde og altså ikke i sit embede som ombudsmand, forklarer han.

Havde det været tilfældet, var situationen en ganske anden, vurderer Sten Bønsing.

- Ja, jeg vil mene, at det så havde været anderledes. Men jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor han skulle få sådanne oplysninger i sit embede. Det er jo ikke noget, han skulle bruge til en igangværende undersøgelse for eksempel. Han ville formentlig være i den frokoststue uanset hvad, siger han.

Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer Hans Gammeltoft-Hansens til at gå. Det er til trods for, at han for nylig har offentliggjort, at han stopper til næste år.

Det er den afdøde chefredaktør for Politiken Thøger Seidenfaden, som i en ny biografi om den kontroversielle avischef løfter sløret for, at ombudsmanden er kilden til afsløringerne i Tamil-sagen.