Send artiklen Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro

Helle Thorning-Schmidt (S) afviser, at hun skulle have handlet bevidst imod kommende lovgivning, der lukkede et skattehul, som hun udnyttede ved at lease sin bil hos tyske Fleggaard via et firma i Glostrup. Lovgivning som Socialdemokraterne selv var med til at gennemføre. (Foto: Marie Hald/Scanpix 2011)

- Marie Hald/Scanpix

7 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Den socialdemokratiske leder giver på Facebook sin forklaring i sagen om leasing af hendes blå VW Polo

Har Helle Thorning-Schmidt handlet forkert?
 
 
 
Helle Thorning-Schmidt (S) afviser, at hun skulle have handlet bevidst imod kommende lovgivning, der lukkede et skattehul, som hun udnyttede ved at lease sin bil hos tyske Fleggaard via et firma i Glostrup. Lovgivning som Socialdemokraterne selv var med til at gennemføre.

LÆS OGSÅ:  Onsdag leasede Thorning tysk bil - fredag forbød hun fidusen

Men det vidste S-lederen ikke på det tidspunkt, siger hun.

- For det første er jeg nødt til at melde, at jeg på daværende tidspunkt ikke var klar over, at den lovgivning var på vej.

- Man kan så være skuffet eller mistænkeliggøre, at vi folketingspolitikere ikke er opmærksomme på hvert enkelt stykke lovgivning. Men sådan er det altså, skriver S-lederen på sin Facebook-profil.

Oppositionslederen leaser sin mørkeblå VW Polo Fox 1,4 hos Fleggaard i Tyskland via Care Point i Glostrup, og derved udnytter hun et skattehul i loven.

Ved at lease sin Polo syd for grænsen sparer oppositionslederen ifølge Ekstra Bladets beregninger 163 kroner og 20 øre på momsregnskabet hver måned. Samtidig går statskassen glip af 680 kroner om måneden.

Et skattehul, som Socialdemokraterne selv har været med til at lukke ved en førstebehandling den 30. oktober 2009 og endelig vedtagelse den 3. december 2009.

I sit indlæg fastholder Thorning dog, at hun skrev under på sin leasingkontrakt den 13. oktober og overtog bilen måneden efter.

- Jeg har leaset en lille Polo på helt lovlig vis. Jeg er ikke på nogen måde gået bevidst efter, at det skulle være en tysk bil, eller at jeg ville spare 163 kr. om måneden, skriver hun.

Thorning afviser, at hun skulle have givet modstridende forklaringer i sagen. I sit Facebook-indlæg understreger hun, at hun godt var klar over, at det var en tysklejet bil, da hun skrev under:

- Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke var opmærksom på, at det var en Fleggaard-bil, da jeg reagerede på tilbuddet, dvs. da jeg så annoncen.

- Og jeg har siden sagt til Ekstra Bladet, at jeg selvfølgelig godt vidste, at det var en Fleggaard-bil, da jeg underskrev kontrakten.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro

Kristian, publiceret d.09/06 22:47 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Selvfølgelig ved hun hvad hun gør når hun leaser en tysk bil.

Damen kan da læse. kontrakten er på dansk og det står at den er leaset i Tyskland.

Hvis hun ikke magter en så simpel opgave, så vil jeg nødig se hende overskue en finanslovforhandling til mange milliarder.
Del Link

Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro

Heinrich R., publiceret d.09/06 23:04 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Hvordan er det nu det der med moms fungerer? Er det ikke noget med, at virksomheder får refunderet købsmoms for udgifter, og skal betale salgsmoms for deres omsætning?

Nettoresultatet bliver således, at man betaler moms af merværdien. At man betaler moms af den fortjeneste man har (når man ser bort fra, at ikke alt pålignes moms).

De gentagne påstande om de 680 kroner pr. måned den danske statskasse går glip af, beror på den præmis at leasingselskabers udgifter i forbindelse med en leasing kontrakt er nul kroner. De får åbenbart en (i dette tilfælde) VW Polo 1.4 kvit og frit foræret, og har åbenbart heller ikke brug for at få noget financieret. Hver en øre/cent/pfennig de får i kassen, er ren profit.

Enhver der er gået mere end 7 år i skole, burde være i stand til at indse, at regnestykket umuligt kan være sandt. Hvorfor skal man høre de samme åbenlyse løgne gentaget? Hvorfor er der ikke nogen, der opponerer mod at blive udsat for løgn og bedrag?
Del Link

Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro

E., publiceret d.10/06 00:12 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
"Men det vidste S-lederen ikke på det tidspunkt, siger hun"
-------------------------------
Det vil sige, at Socialdemokraternes leder og statsminister kandidat overhovedet ikke kender eller deltager i de lov-behandlinger, som hendes parti deltager i
og har en klar holdning til!
Ca. en måned før Helle Thorning leasede bil, var forslaget til 1. behandlig.....
At hun ligeledes sætter sin underskrift på en kontrakt uden at ha' læst eller forstået den,
er godt nok også betænkeligt!
Del Link

Sv. Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro

Jørgen Christensen, publiceret d.10/06 09:01 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Man må tage hende på hendes ord. Hun anede ikke, hvad der var indeholdt i noget lovforslag. Hvilket erindrer mig om mit glimrende forslag til kvalitetskontrol: at et folketingsmedlem ikke må stemme vedr. et lovforslag uden at have bestået en prøve. Sådan nogen kan vel gennemføres i lighed med danskprøver for mennesker, der søger opholdstilladelse. Kendskab til en lov , og forståelse for sammenhængen med andre love, administrative problemer, plan for måling af lovens virkninger, og naturligvis, hvad dens formål er i modsætning til eksisterende love.

En effekt ville nok være en kraftig opbremsning af eksplosionen i love og regler. Derudover kunne medierne få noget mere relevant at skrive om: politikernes kvalifikationer udfra hvordan de klarer prøverne.

Om ikke andet, så vil det blive svært at gennemføre uforståelige eller uoverskuelige forandringer af samfundet.
Del Link

Sv. Heinrich

Jørgen Christensen, publiceret d.10/06 09:35 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Heinrich R. skrev:
Hvordan er det nu det der med moms fungerer? Er det ikke noget med, at virksomheder får...


Øh, de har vel som mig kun læst overskrifter. Men tallet er vist ikke det, der tænder folk, derimod den formodede dobbeltmoral, der kan udledes.

Det faktum, at politik tiltrækker sociopater er formodentlig fordi dens substans er vag og indviklet, hvor så ens overtalelsesevner over for andre belønnes.
Del Link

Sv. Heinrich

Heinrich R., publiceret d.10/06 11:27 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Jørgen Christensen skrev:
Øh, de har vel som mig kun læst overskrifter. Men tallet er vist ikke det, der tænder folk, derimod den formodede dobbeltmoral, der kan udledes.


Hvis man skal være blive indigneret, må man have læst lidt mere end overskriften ;-)

Hvis man antager at fortjenesten ved billeasingvirksomhed er 10%, og alle udgifter og indtægter er momspligtige (det er ikke tilfældet, men blot for at gøre regnestykket enkelt), ville et dansk billeasingselskab smide 68 kroner i den danske statskasse per måned, hvis de havde stået for kontrakten.

Nu er det er tysk selskab, der står for kontrakten (åbenbart). De kan ud fra samme præmis smide 51 kroner i den tyske statskasse månedligt. Til gengæld kan kan en dansk borger undgå en privat netto-udgift på 163 kroner. Et sparet beløb der alt andet lige vil blive brugt på noget andet, der måske bidrager til statskassens polstring.

Hvis der er grund til indignation, bør den varslede grænsekontrol snarere indføres for at forhindre danske borgere i at bedrive samfundsskadelig og umoralsk grænsehandel, hvor den danske stat forbigås både momsbetalinger, men også de afgifter den danske stat har pålagt alverdens produkter. At købe én flaske sprut, én karton cigaretter, én ramme øl eller noget fjerde, kan meget vel være en større bet for den danske statskasse, end HTS's billeasing-arrangement.

Hvis EB havde skrevet en artikel om det landsskadelige og moralsk fordærvelige signal enhver bil med jydekrog udstråler, ville det være blevet taget alvorligt? Ville forsøget på at inducere hysteri og fornærmethed i pøbelen havde virket?
Del Link

Sv. Heinrich

Heinrich R., publiceret d.10/06 11:31 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thorning om Polo: Jeg handlede i god tro
Jørgen Christensen skrev:
Det faktum, at politik tiltrækker sociopater er formodentlig fordi dens substans er vag og indviklet, hvor så ens overtalelsesevner over for andre belønnes.


Det kan der bestemt være noget (meget) om.

Man kunne sige det samme om journalistik. Hvordan lykkedes det journalister at tage sig selv og ens fag alvorligt, når man fremturer med ukvalificeret nonsens? Der er ikke tale om andet end sladder og sygeligt forkvaklet misundelse.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​