Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Videnskab som markedsgøgl til din ven.
Videnskab som markedsgøgl
Jørgen Carlsen spørger: Hvordan står det til med etikken på uddannelsesområdet i dagens Danmark?
- Colourbox.com
Læs også
Kvalitet og fordybelse ofres på pragmatikkens alter, mener idéhistoriker Jørgen Carlsen i denne uges "Etisk set"
SAMFUNDSFORSKEREN Ove Kaj Pedersen har i sin fremragende bog "Konkurrencestaten" beskrevet en gradvis ændring af samfundet i nyere tid. Velfærdssamfundet var ideelt set rammen om det gode liv for samfundets borgere – de være sig kloge eller dumme, flittige eller dovne. Der herskede et vist råderum. Ingen er vel fuldkommen. Heller ikke fuldkommen dum eller doven.
I konkurrencestaten er pladsen blevet trangere. Danmark ses nemlig ikke længere som hjemsted for et folk med diverse dyder og laster. Den herskende politiske dagsorden betragter landet som en affyringsrampe for en hel masse enkeltindivider, der hver især stræber efter en karriere med rigdom, succes og berømmelse.
Disse enkeltindivider er i indbyrdes konkurrence om en plads i solen, og denne konkurrence skulle gerne bevirke, at Danmark bringer sig i førerfeltet i den globale økonomi. Danmark skal være "verdens mest konkurrencedygtige nation", som det hed i Globaliseringsrådets rapport fra 2006. Derfor skal vi ifølge samme rapport have "universiteter i verdensklasse".
Annonce
Og hvad har vi så fået? Vi har fået en jammerlig markedsgørelse af de videregående uddannelser, som i sin udformning virker både æstetisk og etisk frastødende. Æstetisk er det svært at goutere de mange uddannelsesinstitutioners – undskyld: virksomheders – skamløse markedsføring for at få kasseapparaterne til at klinge: Kom til os. Vi har det sjovt. Der er frit valg på alle hylder, og så har vi forresten den fedeste fredagsbar! Rent markedsgøgl. Der er snart sagt mere dannelse i en ærlig Tivoli-tur.
I konkurrencestaten er pladsen blevet trangere. Danmark ses nemlig ikke længere som hjemsted for et folk med diverse dyder og laster. Den herskende politiske dagsorden betragter landet som en affyringsrampe for en hel masse enkeltindivider, der hver især stræber efter en karriere med rigdom, succes og berømmelse.
Disse enkeltindivider er i indbyrdes konkurrence om en plads i solen, og denne konkurrence skulle gerne bevirke, at Danmark bringer sig i førerfeltet i den globale økonomi. Danmark skal være "verdens mest konkurrencedygtige nation", som det hed i Globaliseringsrådets rapport fra 2006. Derfor skal vi ifølge samme rapport have "universiteter i verdensklasse".
Men skabelse og formidling af viden har også en etisk dimension. Det, der tidligere har været klassiske akademiske dyder – kvalitet og fordybelse – ofres nu i tiltagende grad på pragmatikkens alter. For at legitimere sig videnspolitisk skal den akademiske viden "kunne betale sig" – eller for nu at bruge det efterhånden forslidte slogan: "Fra forskning til faktura".
Heldigvis foregår der stadig fremragende forskning og undervisning mange steder. Men det er ikke i kraft af den nye videnspolitik. Det er på trods af den. Dygtige, samvittighedsfulde og passionerede forskere har der altid været i Danmark. Nogle har sågar høstet nobelpriser for deres anstrengelser. Eller tænk på en K.E. Løgstrup, hvis disputats fra 1942 netop er blevet genudgivet.
Det var hans fjerde disputatsforsøg – de tre foregående blev forkastet. Hver gang rejste Løgstrup sig, børstede støvet af sig og satte sig igen til skrivemaskinen. Og endte med at blive det 20. århundredes svar på Søren Kierkegaard.
Nu tæller den slags standhaftighed, dygtighed og grundighed ikke. I hvert fald ikke, med mindre man samtidig er udstyret med en veludviklet evne til at brande sig selv og sin forskning. Det gælder om at være smart og sælge sig selv så godt som muligt. Man skal dyrke sine netværk, lave lobbyvirksomhed og meget gerne nyde mediernes bevågenhed, så regner det med guld. Tro det eller ej: Den enkelte forsker præmieres, hver gang han eller hun optræder i medierne. Allermest giver selvfølgelig tv-optræden. Man går ud fra, at det giver flere kunder i butikken.
Milena Penkowa er et soleklart eksempel på de nye tider. Hun var dygtig til at brande sig selv som eliteforsker, og omgivelserne faldt pladask på halen for hende. Hendes problem var blot, at hun var lidt for smart. Havde hun holdt sig på måtten, var hun sikkert endt som højagtet professor med kors og bånd og stjerner på. K.E. Løgstrup havde næppe haft mange chancer i det såkaldte "vidensamfund".
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
