Mange danskere er blandt verdens rigeste én procent. Betyder det, at jeg skal donere penge? Og hvis ja, hvor mange? Det er filosof Thomas Søbirk Petersens største etiske dilemma
Thomas Søbirk Petersen, lektor i filosofi på Roskilde Universitet og medlem af
Etikpanelet på etik.dk, besvarer spørgsmålet:
Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?Mit største etiske dilemma har jeg tænkt over i 20 år, men i de sidste to-tre år er det blevet et dilemma, jeg tænker over (og handler i forhold til) dagligt.
Det handler om, hvor meget jeg og min familie bør give til velgørende organisationer, som redder liv og forhindrer alvorlige sygdomme i udviklingslandene.
For to år siden besluttede min kæreste, som er mor til vores to børn, at vi ville donere fem procent af vores indtægt efter skat til UNICEF. Før den tid gav vi cirka én procent af vores indkomst. På de to år er det blevet til 50.000 kroner. Og på 20 år kan det let blive til 500.000 kroner. Vores dilemma er nu, om vi bør give mere? Vi hælder begge til, at vi bør give meget mere, da vi kan være med til at redde endnu flere børn fra at dø en unødvendig død. Hvorfor? At give fem procent om året har været en meget lille omkostning for os – vi har stort set ikke kunnet mærke det i vores dagligdag. Den eneste mærkbare ændring er, at vi har fundet det økonomisk ansvarligt at udskyde anlæggelse af en ny indkørsel samt et raftehegn i to år – men næste år er der råd til begge ting. Desuden taler det til fordel for at give mere, at vi med en husstandsindkomst på cirka én million kroner, tilhører den rigeste én procent i verden og tjener mere end 23 gange den gennemsnitlige indkomst for verdens borgere. Vi har besluttet at gå op til syv procent. Det er stadigvæk ikke særlig meget, men formentlig mere end de fleste, der har samme økonomiske vilkår som min familie.
Jeg er selvfølge også konfronteret med en række andre etiske dilemmaer, som alle, der har børn, kæreste, venner eller familie, må tage stilling til. Alt lige fra dilemmaer om hvilke skole, vi bør sende vores barn i; bør vi læse lektier med dem, og hvis ja, hvor ofte; hvor meget fjernsyn må de se; hvor meget jeg bør besøge mine forældre eller støtte min søskende økonomisk?
Disse spørgsmål er også vigtige og har stor betydning for mig og de folk, jeg indgår i tætte relationer med. Men hvis forskellen mellem at give én procent eller fem procent af sin indtægt kan betyde forskellen mellem liv og død for mange børn, så er dette for mig at det største etiske dilemma eller det mest vigtige etiske spørgsmål, jeg er konfronteret med.