MED VIDEO Om noget er naturligt eller ej, hører ikke hjemme i en etisk diskussion, mener etik-panelist og filosof Thomas Søbirk Petersen

Medlem af Etikpanelet på etik.dk og lektor i filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, besvarer spørgsmålet:

Hvorfor er ”Det er unaturligt!” et dårligt argument i en etisk diskussion?

Det er det af tre overordnede grunde. For det første er ordet ’unaturlig’ et meget vagt begreb, som forskellige mennesker bruger til at beskrive vidt forskellige typer at handlinger. Én person vil måske mene, at vaccination, blodtransfusion og det at tage en vitaminpille er unaturligt, mens en anden person vil beskrive disse handlinger som naturlige for mennesket at anvende. Så det første, vi må bede folk, der anvender ’unaturlighed’ som en begrundelse for en bestemt etisk holdning, er at få beskrevet, hvad man mener med, at ’noget’ er unaturligt.

Vi skal se på nogle definitioner lige efter, at jeg har præsenteret det andet store problem ved at anvende ’det er unaturligt’ som et argument.

SE OGSÅ: Hvordan diskuterer man etiske dilemmaer? - Video sidst i artiklen

Det andet problem er, hvorfor en handling, der bliver beskrevet som unaturlig, også er umoralsk? Jeg antager, at ’det er unaturligt’ skal bruges som et moralsk argument imod en handling eller imod anvendelse af en teknologi. For eksempel at kvinder over 45 år får adgang til kunstig befrugtning, eller at en teknologi som reagensglasbefrugtning bliver anvendt i det danske sundhedsvæsen. For at blive lidt mere konkret og få noget kød på disse udfordringer, vil jeg give nogle eksempler på, hvordan man kan definere unaturlighed, og vise, hvorfor det forekommer problematisk, at slutte fra, at en handling er unaturlig, til at den er umoralsk.

Men før da, den sidste udfordring, som består i at vise, at ’unaturlighedsargumenter’ er overflødige. Tankegangen her er følgende: Da mennesket er en del af naturen, er det umuligt for mennesket at udføre unaturlige handlinger. Alt, hvad vi gør, er forårsaget af vores biologi, psykologi og vores sociale omstændigheder. Så det er for eksempel naturligt for mennesket at anvende teknologi som reagensglasbefrugtning for at få vores ønsker opfyldt, det gør vi jo på en lang række områder. Så i stedet for at prøve at finde ud af, om en handling er moralsk forkert eller ej ved at anvende et vagt begreb som ’unaturlighed’, kunne man i stedet se på, hvilke skadelige og gavnlige effekter en handling har for individers liv og levnede.

Så vidt så godt. Det var tre begrundelser for, at ’det er unaturligt’ er et problematisk argument at anvende i diskussionen af etiske spørgsmål. Men givet at vi ikke mener, at argumentet er overflødigt, så må vi prøve at få præciseret, hvad ’unaturlighed’ kan betyde.
I en simpel version er ’det naturlige’ den uberørte natur, og ’det unaturlige’ er således alt, hvad der er berørt at menneskehånd. Problemet med her at slutte fra ’det unaturlige’ til det, at noget er ’umoralsk’, er indlysende: Mennesket har i årtusinder blandet sig i naturens gang, og hvis det er umoralsk at ændre på naturen, vil det også være umoralsk for eksempel at bygge kirker og at etablere marker og kunstvanding, da disse bygninger og kulturer ikke kan eksistere uden, at mennesker omformer naturen.

I en lidet mere spiselig version kan ideen om ’unaturlighed’ betone, at alt unaturligt ikke nødvendigvis er moralsk problematisk, men at der kan være grader af unaturlighed, og at jo længere væk en handling eller en teknologi kommer fra naturen, jo mere moralsk problematisk er den. Problemerne med dette synspunkt springer dog hurtigt i øjnene. Det forekommer arbitrært, hvornår der er tale om, at for eksempel en teknologi er etisk problematisk, og hvornår en teknologi ikke er etisk problematisk. Er reagensglasbefrugtning eksempelvis tilstrækkelig unaturligt til, at det er umoralsk, og hvis ja, hvorfor? Hvor skal vi sætte grænsen, og hvorfor et sted frem for et andet sted? Desuden er det vanskeligt at besvare spørgsmålet, hvorfor den øgede unaturlighed er etisk uacceptabel? Det synes jo indlysende, at nogle former for højteknologi er et gode, fx produktionen af kunstig insulin eller medicin til HIV-patienter.

En tredje version af naturlighedsargumentet omfatter en gruppe af argumenter, der hævder, at en handling er unaturlig, hvis vi forsøger at eftergøre Guds skaberværk, eller ved at vi forsøger at gøre os til herre over liv og død. Vi kan kalde denne variant af unaturlighedsargumentet for ’lege Gud’-argumenter. Denne version bliver ofte brugt i argument mod moderne teknologi som kloning, genmanipulation, kunstig befrugtning og så videre. Det forekommer dog umiddelbart problematisk at hævde, at mennesket i forbindelse med eksempelvis kunstig befrugtning skaber liv på samme måde, som Gud hævdes at kunne skabe liv ud af intet. Det synes mere oplagt at sige, at mennesket i forbindelse med kunstig befrugtning forårsager liv. Når eksempelvis en kvinde forsøger at få et barn ved hjælp af reagensglasbefrugtning, består behandling blandt andet i, at der skabes nogle betingelser for, at befrugtningen kan finde sted mellem ægget og sæden, der jo allerede eksisterer. Det er svært at se, at der skulle være noget forkert i at forårsage liv. Desuden bør man holde sig for øje, at vi i mange situationer faktisk gør os til herre over liv og død. Det gør lægerne på hospitalet, når mennesker har samleje og så videre. Tænk på det fertile par, der undlader at have samleje, når kvinden har ægløsning; dette par gør sig til herre over, at der ikke bliver skabt et nyt liv. Hvis parret derimod har samleje og undfanger et barn, gør parret sig til herre over skabelsen af nyt liv. Begge dele vil ifølge synspunktet være problematisk. Det synes ganske enkelt ikke rimeligt at hævde, at vores interaktion med hinanden, der har betydning for liv og død, er moralsk problematisk.

Et andet problem er, hvorvidt Gud eksisterer, og det er klart, at ateister vil være skeptiske for denne variant af argumentet. Men lad os se bort fra denne indvending – at bevise Guds eksistens i dette indlæg vil være at tage munden for fuld. Desuden vil de fleste mene, at det i visse situationer er nødvendigt at ændre på Guds skaberværk eller beskytte sig mod Guds skaberværk, da Guds skaberværk ikke altid er godt. Tænk bare på jordskælv, tsunamier, tørke, orkaner, hungersnød, sclerose, hiv-virus, kræft og så videre. I forhold til denne del af skaberværket prøver vi at beskytte menneskeliv, og hvis vi kunne ændre på skaberværket, så det ikke medførte millioners død, er det, hvad vi bør gøre. Accepten af vacciner, kræftforskning og udviklingsbistand er eksempler på, at det ikke er forkert at ændre på Guds skaberværk.

VIDEO: Hvad er etik, og hvordan diskuter man etiske dilemmaer?

Filosof Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet giver en kort og pædagogisk forklaring på, hvordan etik forstås af filosoffer: