Send artiklen DEBAT: Aktiv dødshjælp er aflivning af mennesker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Aktiv dødshjælp er aflivning af mennesker

"Nogle danskere tror fejlagtigt - måske fordi mange af os ikke har været gode nok til at gøre debatten klar - at en sådan smertelindring er en form for "dødshjælp". Det er den ikke, tværtimod er den en hjælp til at gøre livet bedst muligt de sidste dage og timer. Det foregår hver dag, og det er ikke forbudt, hvorfor skulle det dog være det? Tværtimod, det følger sundhedsloven og er lægens pligt." foto: Colourbox.com

Forstør Send Print

Så fik vi igen den sædvanlige, unuancerede behandling af et nuanceret spørgsmål, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling, og Klavs Birkholm, tidligere medlem af Det Etiske Råd

KRISTELIGT DAGBLAD har bedt analyse- og konsulentbureauet YouGov om at foretage en meningsmåling af danskernes holdning til eutanasi. At dømme efter resultatet har man stillet det samme, ledende spørgsmål til de sagesløse interviewpersoner, som kendes fra talrige andre undersøgelser med samme tema.

Hvis spørgsmålet ikke skal være ledende, burde den præcise formulering være omtrent således: "I Danmark er det i dag forbudt at slå et andet menneske ihjel uanset omstændighederne. Skal det efter din opfattelse gøres tilladt at aflive en person, hvis denne er i lidelse og frivilligt anmoder derom?".

LÆS OGSÅ: Danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret

En journaliststuderende, som sidste år på sædvanlig måde havde spurgt et udvalg af medicinstuderende om deres holdning til "aktiv dødshjælp", blev meget fortørnet over dette forsøg på at være mere præcis.

"At aflive – det er jo noget, vi gør med hunde," svarede hun. Ja! Det er netop pointen. Vi giver dem en dødbringende indsprøjtning. Når vi gør det med mennesker, kalder vi det også eutanasi.

Annonce
Det er eutanasi – aflivning af mennesker – der er legaliseret i Holland (men ikke i Tyskland, som Kristeligt Dagblad ellers hævder i artiklen den 14. maj). Det er aflivning af mennesker, foreningen med det besnærende navn En værdig død ønsker legaliseret i Danmark.Men det spørger opinionsmålerne aldrig efter danskernes holdning til. I stedet taler de floromvundet om "aktiv dødshjælp", men hvad er det?

"DANSKERNE ØNSKER aktiv dødshjælp legaliseret," konkluderer Kristeligt Dagblad i sin store overskrift, fordi 56 procent denne gang har svaret ja til det helt uigennemsigtige spørgsmål. Og selvom Det Etiske Råd i sin redegørelse fra 2003 om eutanasi har gjort et ihærdigt forsøg på at rydde op i sprogbrugen, fremturer Kristeligt Dagblad med en "faktaboks", der forsøger at definere det besynderlige begreb "passiv dødshjælp" i modsætning til det lige så uklare "aktiv dødshjælp".

Nu oplyser avisen desværre ualmindelig lidt om, hvordan spørgsmålene nøjagtigt har været formuleret, hvor mange der har deltaget i undersøgelsen, hvordan de pågældende er blevet valgt ud og så videre. Der henvises til en temaside på etik.dk, men her findes sært nok intet om undersøgelsen. I selve artiklen får synspunktet dog – heldigvis – modspil af næstformanden i Det Etiske Råd, Ester Larsens, besindige udtalelser om, at de færreste er klar over, hvad der spørges til.

Under alle omstændigheder ved vi, at det kan være meget vanskeligt at sige nej til både "hjælp" og "aktiv hjælp" – hvem vil ikke gerne hjælpe aktivt og så tilmed en døende? En sådan hjælp kan eksempelvis være en smertelindrende behandling med morfin og andre sedativer. Lægen er forpligtet til både at helbrede og at lindre. Og når helbredelse ikke længere er mulig, er det indlysende, at den lindrende opgave får første rang.

Mange læsere har uden tvivl oplevet de svære dage, hvor man må tage afsked med et familiemedlem eller en elsket ven, og kender også til det tidspunkt, hvor lægen må konstatere, at en forstærket smertebehandling muligvis vil fremskynde dødens indtræden.

Deri er der intet dilemma, for dødsprocessen er blevet uafvendelig, og hjælpen går udelukkende på at gøre den så lidt smerte- og angstprovokerende, som det nu engang er muligt.

NOGLE DANSKERE tror fejlagtigt – måske fordi mange af os ikke har været gode nok til at gøre debatten klar – at en sådan smertelindring er en form for "dødshjælp". Det er den ikke, tværtimod er den en hjælp til at gøre livet bedst muligt de sidste dage og timer. Det foregår hver dag, og det er ikke forbudt, hvorfor skulle det dog være det? Tværtimod, det følger sundhedsloven og er lægens pligt.

Kristeligt Dagblad hævder på sit uigennemskuelige grundlag, at "danskerne ønsker aktiv dødshjælp legaliseret", at "et flertal" ønsker loven ændret, og at dette ønske "står højt på befolkningens ønskeliste", når det nye folketing træder sammen.

Vi er overbeviste om, at meget få mennesker ønsker hollandske tilstande – med gennemsnitligt otte daglige aflivninger – indført i Danmark. Men hvad er det så for en lovændring, de 56 procent skulle ønske? Ville det ikke være en opgave for Kristeligt Dagblad at afdække? Og ville det ikke være en opgave at nuancere billedet mere – eventuelt ved at beskrive konsekvenserne af en sådan lov?

Klavs Birkholm er forfatter og journalist. Ole J. Hartling er overlæge. Begge er tidligere medlemmer af Det Etiske Råd

@Rubr.fakta 2 dæk:Sådan gjorde Kristeligt Dagblad

Undersøgelsen fra analysebureauet Yougov er baseret på 1008 besvarelser fra mennesker, der er udvalgt repræsentativt lige som i alle andre meningsmålinger, i perioden 2. - 5. maj 2011.

Spørgsmålet, de har besvaret, lyder: "Bør den regering, der kommer til efter folketingsvalget i år, tage lovgivningsskridt til at få legaliseret aktiv dødshjælp herhjemme?".

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Aktiv dødshjælp - Retten til at dø når jeg vil

Slettet bruger, publiceret d.25/04 22:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Aktiv dødshjælp er aflivning af mennesker
Theis Johnsen. HF - studerende.

Hvad er grunden til, at jeg som frit menneske i Danmark med muligheden for at bestemme over mit eget liv ikke kan bestemme, hvornår jeg vil dø på en værdig måde?
Hvorfor har andre mennesker ret til at holde mig i live længst muligt, men ikke ret til at forkorte mit liv?

Jeg er af den opfattelse, at patienter der er uundgåeligt døende og som gerne vil tage en værdig afsked med deres kære, mens han eller hun stadig er ved fuld bevidsthed skal have mulighed for at bestemme tidspunktet for deres egen død.

I henhold til Straffelovens § 239 kan udførelsen af aktiv dødshjælp straffes med op til 3 års fængsel. Det betyder, at disse patienter i realiteten kun har 2 valgmuligheder, enten at blive holdt midlertidige i live, i en lang behandling, eller at få ”passiv dødshjælp” (blev vedtaget i 1992) som giver mulighed for, at få smertestillede midler, også selv om det vil resultere i, at dødstidspunktet bliver fremskudt. Hvis en person er ude af stand til at bruge deres selvbestemmelsesret vil det være en læge eller en sundheds person som skal træffe en beslutning om, hvorvidt en patient skal modtage passiv dødshjælp.

I en undersøgelse som er lavet på www.etik.dk der omhandler hvorvidt der skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark svarede 53 % Ja og 37 % Nej. Undersøgelsen omfattede 3160 deltagere.

Kan man påtvinge læger at udføre aktiv dødshjælp?
Jeg syntes ikke, man kan påtvinge læger at udøve aktiv dødshjælp til en patient, hvis det går imod den enkelte læges principper. Disse læger ville højst sandsynligt heller ikke være dem, der ville tage en beslutning om at udøve ”passiv dødshjælp” til en patient, der har mistet sin selvbestemmelsesret. I min verden er aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp det samme, det eneste der adskiller dem er, at passiv dødshjælp er en langsommere proces.
I stedet for at pine læger, sundhedspersonale, familie og ikke mindst patienter med at udøve passiv dødshjælp, skulle læger have en mulighed for at udøve aktiv dødshjælp og ikke en langsom aflivning, hvis det er patientens ønske.
Link

Sv. Aktiv dødshjælp - Retten til at dø når jeg vil

Broby, publiceret d.30/04 11:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Aktiv dødshjælp er aflivning af mennesker
Theis skrev:
Theis Johnsen. HF - studerende.

Hvad er grunden til, at jeg som frit menneske i Danmark...


Helt enig - godt skrevet. Vi bør ikke tortere vores medmennesker gennem vores avancerede teknologi, når både deres krop og sind i realiteten er klar til at dø.

Selvfølgelig skal læger ikke tvinges til at gøre det, man må finde dem, der er villige til det. Hvis jeg var læge, ville jeg anse det for en barmhjertighedsgerning at assistere et uhelbredeligt lidende menneske til fred på dets eget ønske og med respekt for dets værdighed. Og jeg håber inderligt, at der vil være et sådant barmhjertigt menneske til stede for mig, hvis jeg nogensinde selv kom i den situation at ligge uhelbredeligt og formålsløst lidende. Jeg frygter ikke døden, men jeg frygter meningsløs smerte på et tidspunkt, hvor jeg ikke længere vil kunne være til glæde for hverken mig selv eller andre, men kun har døden at se frem til.

Kroppen indeholder smerter af et omfang, som de raske mennesker i Danmark ikke altid er klar over, før de selv når til livets ende. Det er ikke en situation, man kan ønske sin værste fjende at ende i, og det er rystende, at de stakkels døende i Danmark i dag kan blive udsat for tortur på den måde. Som det jo er, når man tvinger dem til at forblive i lidelsen vha sine maskiner og medicin. Det er ikke det, de oprindelig var designet til, og det er IKKE en læges opgave at forlænge eller forøge sine patienters lidelser.

Hvorfor giver vi vore kæledyr bedre vilkår end vore egne forældre, når det gælder en værdig død? Jeg håber, den næste generation har mere barmhjertighed.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Kirketjener - Hillerød kirke

    Hillerød Kirke

    Oprettet den: 02-04-2014

  3. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  4. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  5. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  6. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​