Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Retssamfund eller bodega-domstol? til din ven.
Retssamfund eller bodega-domstol?
"Man er ikke skyldig, blot fordi man er mistænkt - og slet ikke, bare fordi der er nogen på bodegaen, som mener det," skriver Erling Tiedemann
- Wodicka
Hvad vil det sige, at nogen ikke har ret til at være i landet? Hvad skal der til for at blive betragtet skyldig?, spørger tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann
MENNESKER, DER IKKE HAR RET til at være i landet, skal man selvfølgelig udvise, hvis de gør sig skyldige i grove lovovertrædelser.
Sådan siges det ikke bare af dem, der sidder på bodegaen. Tværtimod, de færreste vil protestere imod, at en sådan udvisning skal være reglen – men for de fleste kræver det alligevel ikke mange sekunders eftertanke at indse, at udsagnet rejser en række spørgsmål, som nødvendigvis må forlanges besvaret, før der i et konkret tilfælde kan tages stilling til, om en udvisning er acceptabel i et retssamfund.
Thi hvad vil det sige, at nogen ikke har ret til at være i landet? Hvor går grænsen mellem grove og ikke grove lovovertrædelser? Og ikke mindst: Hvad skal der til for at blive betragtet som skyldig?
Ingen af de tre spørgsmål er i den konkrete virkelighed ukompliceret at svare på. Jo, det er let nok at fastslå, at danske statsborgere ikke kan udvises, uanset hvor grov en kriminalitet de gør sig skyldige i, men kan man deraf slutte, at alle, der ikke har borgerret i landet, så uden videre kan?
Annonce
I hvert fald må vi jo overholde de aftaler, vi har indgået med andre lande, og som vi ikke kan sige op, uden at også danske borgere dermed mister retsbeskyttelse, når de er i udlandet.
DET HÆNGER lidt sammen med det næste, for selvom man naturligvis sagtens kan formulere en grænse for, hvornår en lovovertrædelse skal anses for så grov, at den skal føre til udvisning, så er man jo nødt til også at tage højde for, hvortil en udvisning i givet fald skal finde sted.
Sådan siges det ikke bare af dem, der sidder på bodegaen. Tværtimod, de færreste vil protestere imod, at en sådan udvisning skal være reglen – men for de fleste kræver det alligevel ikke mange sekunders eftertanke at indse, at udsagnet rejser en række spørgsmål, som nødvendigvis må forlanges besvaret, før der i et konkret tilfælde kan tages stilling til, om en udvisning er acceptabel i et retssamfund.
Thi hvad vil det sige, at nogen ikke har ret til at være i landet? Hvor går grænsen mellem grove og ikke grove lovovertrædelser? Og ikke mindst: Hvad skal der til for at blive betragtet som skyldig?
Ingen af de tre spørgsmål er i den konkrete virkelighed ukompliceret at svare på. Jo, det er let nok at fastslå, at danske statsborgere ikke kan udvises, uanset hvor grov en kriminalitet de gør sig skyldige i, men kan man deraf slutte, at alle, der ikke har borgerret i landet, så uden videre kan?
DET HÆNGER lidt sammen med det næste, for selvom man naturligvis sagtens kan formulere en grænse for, hvornår en lovovertrædelse skal anses for så grov, at den skal føre til udvisning, så er man jo nødt til også at tage højde for, hvortil en udvisning i givet fald skal finde sted.
Ellers risikerer man, at to udlændinge, der har begået forbrydelser af samme grovhed, udvises, den ene til et land med fredelige og sikre forhold, den anden til et land, hvor han ikke vil overleve mange timer efter sin hjemkomst. Er den forskel etisk acceptabel? Jo, sikkert og vist på bodegaen, men i retssamfundet?
Det helt afgørende spørgsmål er imidlertid det tredje om at være skyldig. I et retssamfund skal man betragtes (og behandles) som uskyldig, indtil man bliver dømt i retten. Man er ikke skyldig, blot fordi man er mistænkt – og slet ikke, bare fordi der er nogen på bodegaen, som mener det.
Konklusionen er, at det er o.k. at udvise kriminelle, der ikke kan påberåbe sig nogen som helst ret til at være i landet, og som har gjort sig skyldige i så grove lovovertrædelser, at udvisningen og dens virkninger står i et rimeligt forhold hertil.
Men det er nedbrydende og uværdigt for et retssamfund at gøre det, uden at skylden er fastslået efter de samme retsregler, som vi bruger over for os selv – nemlig ved at forelægge sagen for en rigtig domstol.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
