Send artiklen Etiske dilemmaer om liv eller død, venner og hverdag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etiske dilemmaer om liv eller død, venner og hverdag

Medlem af Etikpanelet Torben Mogensen, vicedirektør på Anæstesilogisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

- Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Nyt panel på etik.dk fortæller om de sværeste etiske dilemmaer, de oplever. Fremover vil etikpanelet besvare læsernes spørgsmål på hjemmesiden

Torben Mogensen, dr.med., vicedirektør på Hvidovre Hospital

Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

"Der er ingen tvivl om, at det mest konkrete og største etiske dilemma, jeg har stået i, omhandlede en cirka 26-årig kvinde, som tilhørte Jehovas Vidner. I forbindelse med en fødsel opstod en voldsom blødning. Patienten ønskede under ingen omstændigheder at modtage blodtransfusion. Vi lagde så meget pres på patienten, at hun til sidst ikke ville snakke med os. Resultatet blev, at patienten døde. Man kan overveje, om vi i forbindelse med en operation i forløbet, hvor patienten var helbedøvet, skulle have givet blod uden patientens accept. I så fald havde vi reddet hendes liv, men jeg valgte at respektere patientens ønske og gav ikke blod."

Christine Feldthaus, livsstilsekspert og foredragsholder

Annonce
Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

"For at være helt ærlig har jeg svært ved at komme i tanke om 'mit eget største etiske dilemma'. Til gengæld oplever jeg dagligt, at jeg står i etiske dilemmaer, som i min verden er store nok. Er det for eksempel godt nok bare at skræve hen over de hjemløse alkoholikere på Valby Station, når jeg kommer hjem fra foredragsturné i Jylland sent om natten? Er det i orden, at man ikke griber ind på burgerrestauranten, når man overværer, at forældre omsorgssvigter deres stærkt overvægtige børn ved at fodre dem med alt for store portioner junkfood, der driver af stegeolie? Jeg kunne blive ved, og jeg tror, at vi er mange, der bare i dagligdagen kunne hanke op i os selv og tænke lidt mere over, hvad der er rigtigt og forkert – og frem for alt handle på uretfærdighederne. Ellers er det jo blot ord."

Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet, formand for bestyrelsen for DanWatch

Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

"For mig er det ubestridt, når loyaliteten over for ens nære og den daglige omgangskreds bliver sat på spil – situationer, hvor man skal vælge mellem at følge sine principper eller skåne en ven, et nært familiemedlem eller en kollega. Som leder i en organisation er der løbende dilemmaer om balancen mellem opnåelsen af firmaets mission og hensynet til medarbejdernes private velfærd. Som far, papfar og mand er der dilemmaet mellem de ydre forpligtelser og de næres behov. Skal man for eksempel sige 'sandheden' til vennen om, hvorfor han rent faktisk har klaret sig skidt i livet? Skal man hensynsløst skuffe familien ved igen at drage på fire dages kongres i udlandet i den uge, man havde lovet at være hjemme? Små hverdagsdilemmaer, men samlet set alligevel blandt de mest nærværende og vigtigste i mit liv – og oftest dem, som jeg finder sværest at håndtere."

schou@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​