Taler vi nok om etik?

Udsagnet er Peter Thielsts - filosof og forfatter til blandt andet "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" om Kierkegaard. Samt forlægger, der udgiver bøger af blandt andre Platon, Kant og Nietzsche på Det lille Forlag med adresse i hans hjem i Helsingør, en lejlighed med udsigt til Kronborg Slot og Øresund. Spørger man ham, om vi i Danmark taler nok om etik, lyder svaret:

LÆS OGSÅ: Kristeligt dagblad lancerer ny internettjeneste om etik

"Alle kan jo bare bruge ordet, som om det er magisk. Spørgsmålet er, om folk gør sig tilstrækkelig klart, hvilke livsværdier de tror på. Og om man er parat til at vide eller kende til ens egne grunde til at træffe valg."

"Hvis det er enkle spørgsmål, er der ingen problemer. De fleste holder for rødt og diskuterer ikke, om det er rimeligt eller ej. Sværere bliver det, når det gælder dilemmaer og interesser som medicinsk behandling, fosterdiagnostik og genmanipulation – spørgsmål, som Det Etiske Råd sidder og diskuterer," siger Peter Thielst.

Han har flere eksempler på etiske dilemmaer i tiden, som kan trænge til at blive diskuteret til bunds.

"Folk kan juble over al Qaeda-lederen Osama bin Ladens død, men går ikke ind for dødsstraf af den grund. Det viser, at vi er meget gode til at sjakre, købslå og fifle med vores grundværdier. Når vi holder de store skåltaler, sætter vi værdierne på toppen, men vi barberer dem nedefra. Hvis vi i vores samfund mener noget med, at vi er imod dødsstraf, burde der rejse sig et ramaskrig, og statsministeren burde fordømme drabet på Osama bin Laden. Det samme gælder, hvis der er en rigtig uhyggelig morder, der har undertrykt og misbrugt kone og børn. Ham er der nogen, der vil være parat til at slå ihjel. Det er et klassisk dilemma."

Det er loven om fri abort også.

"I vores samfund har vi som hovedregel menneskets ukrænkelighed. Vi tager ikke liv af hinanden. Hvad er det så for en værdighed, vi holder fast i, når vi som samfund går ind for fri abort? Her handler værdigheden om kvindens ret til at vælge. Nogle ser på fostrets værdighed, og så bliver det et svært emne at have med at gøre."

Endnu et eksempel er købesex.

"Hvis man går ud og laver en rundspørge om folks holdning til købesex, vil man få de mest modstridende svar. Nogle vil sige, at alt, hvad der kan købes for penge, er godt. Andre vil mene noget andet. Nogle vil komme i modstrid med sig selv, hvis det er deres egen familie, det handler om. Og at sex hænger sammen med kærlighed og den eneste ene, og at det ikke harmonerer særlig godt sammen med købesex. Eller at selvom man ikke hylder købesex som et stort fremskridt, er det noget, der finder sted i en gråzone. De samme mennesker kan måske ikke have problemer med at købe pornografi, men glemmer, at det er produceret på baggrund af købesex. Det er et eksempel på, at det er let at vakle mellem det ene og det andet."

"Man kan også tage spørgsmålet om indvandrerne. Grundidéen er, at vi er lige uanset køn, hudfarve og så videre. Men hvis vi begynder at smide bandemedlemmer ud af landet uden dom, begynder vi også at tænke mennesker i A- og B-hold. Så er vi racister, for det er man, når man dyrker en gruppe frem for en anden," siger Peter Thielst.

"Denne skalten og valten med grundværdierne er en følge af oplysningstiden og udviklingen op gennem det 21. århundrede med individualisering og rettighedstænkning. Det betyder, at selvom vi måske går i det samme tøj og læser de samme bøger, har vi stor respekt for vores egen individualitet og hylder individualismen. Men når man lægger afstand til bestemte grupper, er det ikke længere det enkelte menneskes værdi, der ligger til grund for vores overvejelser, så er det gruppen, arten. Det bliver tydeligt, at vi er i konflikt med vores eget officielle værdisæt."

Problemet ifølge Peter Thielst er ikke, at vi ikke diskuterer etiske dilemmaer, men at for mange ting foregår ubekymret, og at debatten er på et for overfladisk og flydende niveau.

"Jeg synes, at vi er for lidt reflekterede. Folk må selvfølgelig indrette sig, som de har lyst til. Men hvis man forbeholder sig ret til at have en mening om det ene og andet, bør man sætte sig ind i, hvilke værdier der er i vores samfund. Og hvilke man kan være med til, og hvilke man må sige farvel til. Hvis det, der kommer ud af munden på én, skal have betydning, og andre skal tage det alvorligt, bør man være afklaret. Dér halter det. "

"Et menneske, der ikke har tænkt tingene igennem for sig selv, er et stemningsmenneske. Det er godt, hvis det er musik, der skal gøre indtryk, men ikke godt, hvis det handler om de store beslutninger i tilværelsen. Så er man fremmedstyret – kastet rundt af andres holdninger, gruppepres og reklameindustriens slogans," siger Peter Thielst.

Han efterlyser debat om, hvilke værdier vi som samfund gerne vil bygge på.

"Der er ikke noget i dag, der hedder idépolitik, og ingen diskussion om, i hvilken retning samfundet skal gå. Alle de store problemer er jo blevet løst i kraft af vores velstand. Huset er blevet bygget, og nu bruger politikerne tid på at reparere det. Men hvorfor ikke insistere på at diskutere værdier? Vi burde være mere alvorligt engagerede i det fælles liv, for det er forudsætningen for den enkeltes liv. Pengenes magt er blevet så demokratiseret og almen, at vi ikke længere har forståelse for det fælles. Det er reduceret til, at vi har ret til at nyde. Vi har ingen pligt eller solidaritet til at betale til det fælles frokostbord. Vi er ikke engagerede i det fælles."

remar@k.dk