Jo, det må man godt, da han ikke var menneske

MTZ. skrev:

Hvad var Osama bin Laden så, MTZ, hvis du ikke mener, han var et menneske?

Jeg kan godt forstå, de direkte berørte ved terroraktioner er lettede. Men jeg synes ikke, denne verdensjubel er klædelig.
Verdenspressen kalder det drab, men ville det ikke være mere ærligt at sige, at han blev myrdet?

Selvfølgelig var han et menneske. Det er almindeligt at umenneskeliggøre ens fjender. Så er det lettere at overskride den almindelige menneskelige afsky mod at slå ihjel. At likvidere ham er at sætte sig selv på samme lave niveau. Selv topnazisterne blev stillet for en domstol efter 2.verdenskrig. Det burde man også gøre her. Det ville vise forskellen på en simpel terrorist og et civiliseret retssamfund. Men primitiv hævn(og en kommende valgkamp) var åbenbart vigtigere.

Martin Mørch skrev:

Åbenbart er der afsat for få dage til den årlige kristelige hovedbegivenhed? Fem dage årligt synes ikke at være nok til at sikre, at selv de mest basale reflektioner om justitsmord og drab på politiske modstandere har rodfæstet sig.

Til gengæld synes der at være forståelse for farisæeren Caiphas synspunkt, om det nyttige og formålstjenlige i at dræbe politiske og åndelige ledere, når det er opportunt.

Kristelig Dagblad - og søsterwebbet Religion - mener tilsyneladende, at "man" kan skabe en etisk debat (eller måske blot lidt fyldstof?) ved at stille spørsgmål af typen "Må man ...?" og derefter lade selvudnævnte "eksperter" besvare disse spørgsmål. Men reelt set baner KD dermed vejen for fundamentalistisk tænkning. I det aktuelle tilfælde forudsætter KD at en følelsesmæssig reaktion som "glæde" skal og kan underlægges et præsteskab af eksperter. På Religion findes et andet eksempel, hvor der spørges om man må brænde hellige bøger - idet det forudsættes at en bog, som er købt og betalt som alle andre bøger, kan tillægges hellighed af et eller andet præsteskab - og dette endog skulle have forbindende effekt på individer.

Om KD vil bane vejen for fundamentalistisk tænkning er jo op til KDs ledelse. Men derfor kan jeg jo godt ærgre mig over, at muligheden for at tilføre debatten etiske dimensioner på denne vis forsømmes.

Bent Laursen skrev:

Bogbrænding er en af den kristne kirkes mest prominente karakteristika. Millioner af bøger er gået op i røg, førend Gutenberg fik fremstillet trykpressen og bøger således var håndskrevne.

Obama glæder sig. Lars Løkke glæder sig. Helle Thorning glæder sig. Jeg glæder mig.

Det spørgsmål, KD her rejser "Må man juble over bin Ladens død" er et spørgsmål, der lige så godt kunne have heddet "Er det umoralsk, at statsledere, fremtrædende politikere og almindelige mennesker glæder sig over, at bin Laden er død?"

Spis nu brød til, alle I moralfilosoffer. Glædesudtalelserne i anledning af bin Ladens død er da helt legitime reaktioner på, at verdens skarpeste terrorist er sat ud af spillet.
Reaktioner på, at en mand, der helt entydigt repræsenterede ondskaben, er fjernet fra den internationale, politiske scene.

I den bedste af alle verdener kunne jeg godt have foretrukket, at bin Laden var blevet arresteret med henblik på at blive tiltalt for "forbrydelser mod menneskeheden".
Men ved de, der nu bebrejder, at terrorismens topscorer nu er død noget som helst om, hvorvidt det har været muligt at anholde bin Laden uden den vold, der førte til hans død?

Da Hitler i de sidste dage af april 1945 indså, at hans livsprojekt var endt med det totale nederlag, kom han den fremrykkende sovjettiske hær i forkøbet. Han tog sit eget liv.

Kunne man forlange af de generationer, der havde levet i angst og bæven; der havde oplevet slægtninges deportationer til steder, hvorfra ingen kom tilbage; der måske selv i sidste øjeblik var blevet reddet levende ud af Hitlers udryddelseslejre; - kunne man forvente eller forlange, at de skulle skjule deres glæde over, at tyrannen var styrtet?

Bin Laden har spredt skræk og rædsel - og først og fremmest en vedholdende angst for at dø i et terrorangreb i lighed med det, bin Laden var hjernen bag i tiden op til 11. september 2001.

Denne angst er ikke forsvundet som dug for solen i og med dette umenneskelige menneskes død. Men hans død har været anledning til at mennesker overalt i den del af verden, der potentielt har været i fare for et nyt terrorangreb, har ladet en øjeblikkelig glæde komme til udtryk.

Det synes jeg bestemt ikke skal give anledning til en akademisk diskussion af etisk karakter.

Da den israelske efterretningstjeneste i 1960 pågreb Adolf Eichmann i Argentina og førte ham til Israel, mente mange israelere, at det var alt for meget at gøre ud af sagen at give Eicmann en fair rettergang. De ønskede blot, at han blev dræbt så hurtigt som muligt. Af hvem som helst.

Dette ønske fik de ikke opfyldt. En meget lang retsag og efterfølgende appelsag gik forud for en dødsdom.

Noget lignende kunne man måske godt have ønsket sig her. Men i og med, at bin Laden og hans folk satte sig til modværge og forhindrede en fredelig anholdelse, var der vel ikke andre muligheder end at tage George W. Buschs ord fra 2001: "Dead or alive" bogstaveligt.

Jeg er normalt et temmelig tolerant menneske. Men jeg er ikke så tolerant, at jeg også tolererer min egen eller mit lands udslettelse.

Ovvv ovvv hvor hykleriet lugter langt væk af selvretfærdige mennesker og ikke mindst vestlige ledere og politikere.

Jovist Osama var en koldblodig mordere, men alm. folk lukker øjnene for Vestens ligeså uhyrlige forbrydelser rundt omkring i verden i demokratiets navn.

Vesten har ligesom Osama uskyldige blod på samvittigheden specielt i Irak, hvor Vestlige tropper bare har set passivt til mens Kristne og andre uskyldige muslimere er blevet dræbt. Hvor var Vesten henne? Skulle de ikke beskytte civilsamfundet? Alt det her retfærdighed lyder hult i mine ører. Hverken Osama eller Vesten er retfærdige.

snedsted skrev:

Ikke nok med det. Han sikrede sig, at hans lig blev destrueret, så det ikke kunne genkendes. Hans besejrere skulle ikke have den triumf, at kunne fremvise hans døde legeme.

Josef Stalin fik at vide, hvad der var sket, mht. selvmord og ligbrænding. Det var en velbevaret sovjetisk statshemmelighed, som ikke blev delt med andre. Heller ikke med USA, Storbritannien osv.

Så længe der er usikkerhed om fakta, vil der være mytedannelser og forvirring hos andre. Der var masser af vandrehistorier om, at Hitler skulle være i Uruguay eller lignende, ligesom et stort antal andre topfolk der var rejste dertil.

snedsted skrev:

Hvilke filosofiske eller andre litterære værker de seneste 100 år, kan man med skyggen af rimelighed hævde har været mere relevante end Hannah Arendts? Retssagen afdækkede begrebet ondskab, og ondskabens banalitet.

Nürnberg-processen var nyttig, og hjalp til at definere mange retsprincipper. Det sydafrikanske retsopgør, med sigte på at få afdækket fakta og forsone sig dermed, var nyttigt. En nødvendig smerte, der gav mulighed for at kunne komme videre.

Det kunne have været yderst interessant og oplysende at høre, hvad Osama bin Laden ville have haft at sige om de anklager der er rettet mod ham.