Jeg citerer fra artiklen:

"Herhjemme er der ikke mulighed for at tvangsbehandle medmindre den gravide misbruger selv skriver under på at lade sig indlægge under tvang - en aftale den gravide til hver tid kan opsige".

Jamen hvad er det dog noget sludder, retsgrundlaget hviler på?

Når det går op for den gravide, at et stofmisbrug under graviditeten kan påføre barnet alvorlige og varige skader og handicaps, skriver den vordende mor FRIVILLIGT under på, at pgl. lader sig TVANGSINDLÆGGE. Og skulle den gravide fortryde at have ladet sig tvangsindlægge til afvænning, ja så kan det FRIVILLIGT afgivne tilsagn uden videre trækkes tilbage.

Det er da begrebsforvirring på et højt plan.

Nej, enten må man sige, at det er stofmisbrugerens eget ansvar og dermed frie ret at fortsætte med et stofbrug under graviditeten, eller også må de sociale myndigheder have mulighed for at tage initiativ til en egentlig tvangsindlæggelse, der ikke hviler på frivillighed eller på kontraktlignende vilkår, som man bl.a. kender fra kriminalforsorgen, men som hviler på den kendsgerning, at stofmisbrugeren er til fare (for sig selv) og / eller ANDRE.
Altså indlæggelse på såkaldt "røde papirer" med begrundelse i, at den vordende mor er til fare for det barn, hun skal føde.

Jeg ved da udmærket, at en sådan mulighed skaber en lang række problemer. Blandt andet med at spotte de højst risikable graviditeter. Hvis underretningspligt skal være udgangspunktet for en egentlig tvangsbehandling? Socialrådgiveren, der kun sjældent kender den kommende mor, der udgør en fare for sit foster? Eller "familielægen", der slet ikke findes mere? Naboen? Et familiemedlem?

Dén gravide kvinde, der ikke VIL i behandling, har muligheder nok for at unddrage sig myndighedspersoners opmærksomhed. Og indberetninger fra private er en særdeles ømtålelig sag.

Den eneste farbare vej, der overvinder disse vanskeligheder, er en bindende aftale, hvis misligeholdelse er forbundet med betydelige konsekvenser: Altså en kontraktbaseret aftale i frivillighed. Konsekvensen af at bryde kontrakten kunne være af økonomisk karakter. (Et bortfald af retten til sociale ydelser). Men det kræver en lovændring, som det dog ville være værd at foretage, hvis der fra politisk hold virkelig er vilje til at beskytte offeret i hele denne problematik: DET UFØDTE BARN.