Send artiklen DEBAT: Far, hvem er du i grunden? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Far, hvem er du i grunden?

Børn, som er hjulpet til verden via sæddonation, bør have samme rettigheder som adoptivbørn, skriver Tove Videbæk (K) i Etisk set. Foto: Colourbox.

- Monkey Business Images

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Børn, som er hjulpet til verden via sæddonation, bør have samme rettigheder som adoptivbørn, skriver Tove Videbæk (K) i Etisk set

DER ER BØRN I DANMARK, som ikke kan få at vide, hvem deres far er, og som hele deres liv kan stille spørgsmålet "Far, hvem er du?" uden nogensinde at have mulighed for at få svar.

Her tænker jeg først og fremmest på de børn, som er blevet hjulpet til verden via sæddonation.

LÆS OGSÅ:  Flest enlige kvinder får børn med sæddonor

Vi ved alle, at børn, som er adopteret fra fjerne lande til Danmark senere i livet ofte tager på rejse og udfører grundigt detektivarbejde for at finde deres biologiske mor og/eller far.

Annonce
Mange hjælper dem – ofte også deres adoptivforældre. Det betyder meget for disse børn at vide, hvor og hvad de oprindeligt kommer fra. Det betyder især noget for deres identitet og selvværd.

Hvorfor tror man egentlig, at børn, som er hjulpet til verden via sæddonation er anderledes end adoptivbørn – eller alle andre børn for den sags skyld? Er de ikke "rigtige" børn? "Ægte" børn? Helt "almindelige" børn? Børn, som har behov for at vide, hvor de kommer fra? Hvad de kommer fra? Og hvem deres far er?

Og hvordan kan det være, at man synes, at disse børn ikke skal have ret til at kende deres biologiske far? Hvis disse børn er som alle andre børn og har de samme behov og ønsker som alle andre børn, hvorfor skal de så ikke have de samme rettigheder og muligheder som andre børn?

FN's børnekonvention konstaterer, at et barn har ret til at kende sine forældre. Et barn har rettigheder! Alle børn har rettigheder – uanset på hvilken måde de er kommet til verden. Der har været ført en del drøftelser om emnet. Skal man afskaffe anonymiteten og lade barnet få mulighed for at få at vide, hvem dets far er? For eksempel lade barnet det vide, når det fylder 18 år?

Der skal naturligvis ikke kunne stilles krav til faderen. Men bør barnet ikke have mulighed for i det mindste at få nogle få informationer om sin far? Hvordan ser han ud? Om man ligner ham? Hvad han laver, og så videre. Er det ikke bedre, end at barnet kun ved om sig selv, at det er et resultat af en pose sæd fra en sædbank?

Eller – skal et barn, som er hjulpet til verden via sæddonation fortsat være det eneste menneske i hele verden, som ikke kan få hjælp til at finde ud af, hvem dets biologiske far er?

Der er nævnt mange grunde til, at det ikke allerede er sådan, men det er bestemt ikke grunde, der udspringer af hensynet til barnet. Som jeg ser det, ville det etisk set være en god idé at gøre det muligt også for dette barn at kunne få at vide, hvem dets far er.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kunstigt problem

Axel, publiceret d.27/04 06:44 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Far, hvem er du i grunden?
Nogle adopterede (vist flest af anden race) søger deres rødder... jovist, men hvor mange af disse bliver lykkelige... og i modsætning til børn undfanget ved donorsæd, kan adopterede af anden race ofte se forskel på sig selv og adoptivforældre. Det er langt fra alle der søger deres rødder.

Børn undfanget med donorsæd er ikke ringere stillet end alle de børn der gennem århundreder er blevet på duttet en far, der ikke er deres "rigtige" far, og mange "fædre" har opdraget andre mænds børn i troen på, at de opdrager deres eget.

Barnets lykke og velfærd er vel det som først og fremmest skal tages vare på... hverken samfundet eller etiske "eksperter" skal blande sig i den enkeltes behov... og slet ikke ud fra løse antagelser og højpandede teorier.

Det bør være op til den enkelte familie selv at afgøre... og det bør være op til den enkelte donor selv at afgøre om han/hun vil være anonym eller gøre krav på det barn der måtte komme. Det sidste kan for en mand blive ret voldsom familieforøgelse, som næppe kan være en kvalitetsforbedring i livet.

Jeg selv har ikke haft udpræget voldsomt behov for at lære min far at kende... og jeg lever fint med at den mand der var min far... i dag er min far.

Problemet er fortænkt og minder om at tale om fosterets rettigheder... taler man om det, skal man også tale om æg der ikke bruges og sæd der spildes....
Del Link

Børn bør have ret til at kende deres biologiske ophav!

Nederby Jessen, publiceret d.27/04 08:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Far, hvem er du i grunden?
Jeg er meget enig med Tove videbæk i, at børn, som er hjulpet til verden via sæddonation, bør have samme rettigheder som adoptivbørn. Det har hele tiden været Kristendemokraternes holdning og det glæder mig, at Tove Videbæk som konservativ holder fast ved den holdning.

Der kan både være følelsesmæssige og arvelighedsmæssige gode grunde til at kende sit biologiske ophav og som loven er skruet sammen i dag, fratager man børn, hvis far var sæddonor, denne mulighed. Det er urimeligt.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock

Kender du typen?

Forældrenes, statens eller barnets ret?

Graviditetsindustriens globalisering

Seksuelle forhold i familien: Hvor skal lovgivningen sætte grænser?

Rugemoderskab er en etisk tvivlsom idé

Har et samfund ret til at optræde som bøddel?

Kan du tælle til 90?

Når spurven tjipper ”solforrykt i sind”

Formand for Det Etiske Råd: Fremtidens fostertest er problematisk

Kunstig befrugtning med sæd fra en død mand

"Vågn op: Ytringsfriheden har åndsfriheden som forudsætning"

Tiedemann: ACTA udstiller internettets dilemma

Kommentar: Sundhed indtil vi dør – af det

Anti-fortvivlikum vil aldrig kunne opfindes

De etiske dilemmaer står i kø

En nation i krise – både økonomisk og kulturelt

Cpr-nummeret har fordele - men pas på!

Hvorfor er det blevet så fint at være storforbruger?

Ville du købe en dødspille?

Det ville glæde Sarah at modtage et æg

Abort til etisk eftersyn

Skal – skal ikke? Tiggeri udgør et etisk dilemma

To vidt forskellige menneskesyn

Tiedemann: Kildebeskyttelsen bør respekteres

Det ”velfærdsteknologiske” hokuspokus

Værtindegavens størrelse er et etisk regnestykke

Fri heroin og fixerum er et hårdt dilemma

Kan man teste sin etiske intelligenskvotient?

Den daglige hjælp gør forskellen

Tag filantroper alvorligt

Naturlig og unaturlig omgang med døden

De unges alkoholvaner bør ændres

Viden forpligter – og belaster!

Tiedemann: Tvivl skal spille en større rolle

Den ustoppelige sundhedspolitik

Når etikken kommer tæt på

KLUMMEN: Lykkelig uvidenhed

Gratis e-bog med Erling Tiedemanns etik-klummer

Valgkampen er foreløbig noget af en prøvelse

Gå aldrig på kompromis?

Er børn med tre genetiske forældre på vej?

Ydmyghed er en sand dyd

Den visse uvished

Sene aborter og frit valg? Det er en myte

Let det værdimæssige anker!

SYNSPUNKT: Humanistisk Samfund er god underholdning

Sproget er ustyrligt, heldigvis

Fri os fra det unaturlige

Aktiv livshjælp indtil der skal gives slip

Videnskab som markedsgøgl

Retssamfund eller bodega-domstol?

Tal til kongen og ikke stodderen i dit medmenneske

Tænk, hvis der var et yndigt land

Hvad er et menneske?

Du må ikke have andre guder end mig

Realsatire anno 2011

Må man slå en tyran som Gaddafi ihjel?

Lone Frank og det etiske rod

Det Etiske Råds natur

Økonomi styrer politik

Glæden gør godt i den mørke tid

Pas på din nabo

Vi vil selv, men kan vi selv?

Etik og politik hører sammen

Den etiske oprustning i sundhedsvæsenet er på afveje

Fanget i et etisk dilemma

Magtens bærme

"Diagnose søges" er et mantra i tiden

Privatisering af abortgrænsen?

Under bagatelgrænsen

Tidens fylde

Kan etik være en profession?

Etisk set: Ingens hænder synke

Selvtægtskulturen truer vort etiske grundlag

Etisk set: Dumhed og forbrydelse

Etisk set: Kirken - et helle?

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Brand i hjertet

Julemandens største ønske

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​