Send artiklen Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Gentest på befrugtede æg kan snart vise, om fosteret har genetiske strukturer, som koder for aggressiv adfærd.

- Colourbox.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Scanninger og gentest kan snart bruges til at afgøre, om fostre eller små børn vil udvikle psykopatiske træk. Filosof mener, at man kan bruge den ny viden til at forebygge kriminalitet. Men forening for voldsofre mener, at det er opvæksten, der skaber forbrydere

Skal man genteste fostre for psykopati?
 
De mest avancerede hjernescannere kan allerede nu bruges til at afgøre, om et barn har psykopatiske træk og dermed har øget sandsynlighed for at begå voldelig kriminalitet senere i livet. Gentest på befrugtede æg kan vise, om fosteret har genetiske strukturer, som koder for aggressiv adfærd. Samtidig indikerer undersøgelser fra udlandet, at drenge med biologisk disposition for aggressiv adfærd, der udsættes for omsorgssvigt i barndommen, har ekstremt høj risiko for at begå voldelig kriminalitet som voksne.

LÆS OGSÅ: Skal psykopater idømmes forebyggende straf?

De nye muligheder åbner for helt nye metoder i kriminalitetsforebyggelse, vurderer Thomas Søbirk Petersen, filosof og lektor ved Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet.

"Man kan forestille sig at lave forebyggende tiltag i forbindelse med kunstig befrugtning ved at kassere befrugtede æg med en genetisk struktur, der disponerer for aggressiv adfærd. Eller man kan lade det være et valg for den enkelte gravide, om vedkommende vil have sit foster testet for psykopatiske træk og eventuelt have foretaget en abort," siger han.

En anden mulighed kunne ifølge filosoffen være, at forældre, hvis barn på fosterstadiet eller ved en tidlig hjernescanning diagnosticeres som psykopat, bliver tilbudt psykolog-bistand eller pålagt deltagelse i særlige opdragelsesprogrammer, som kan lære personer med psykopatiske træk at styre deres impulser. Dermed kan man sænke risikoen for, at deres manglende empati fører til, at de begår overgreb på andre.

LÆS OGSÅ:
Psykopati, æg og synd

Formand for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, der er kriminalassistent i Syd- og Sønderjyllands Politi, er skeptisk over for at bruge hjernescanninger og gentest som grundlag for den kriminalpræventive indsats.

"Mine erfaringer fra 40 år i politiet siger mig, at kriminalitet i høj grad er en konsekvens af negativ social arv. Jeg har fulgt familier, hvor det nu er 2. generation, der ender i fængsel. Det er børn, som har været udsat for vold og omsorgssvigt. Hvis vi vil forhindre børn i at udvikle sig til hårdkogte kriminelle, skal vi stille krav til forældrene og støtte dem i for eksempel at komme ud af deres misbrug i stedet for som nu at sende deres børn til psykolog. Man kunne indføre kontrakter mellem forældrene og de sociale myndigheder, og overholder forældrene ikke aftalen, skal de sociale myndigheder skride konsekvent og tidligt ind," siger han.

Også formanden for den politi- og retskritiske landsforening KRIM, advokat Claus Bonnez, afviser, at hjernescanninger og gentest er vejen frem i bekæmpelsen af voldelig kriminalitet.

"Mange kriminelle har givetvis psykopatiske træk. Men det afgørende fællestræk er, at de har haft dårlige opvækstbetingelser, og jeg tror ikke, at psykopati kan reduceres til et spørgsmål om gener. Det er i mødet med omgivelserne, at en person gøres til kriminel. For mig at se er psykopater nogle af samfundets svage, hvis reaktioner er et hint om, at der er noget, vi skal gøre bedre – for eksempel i forhold til børns opvækstbetingelser."

livogsjael@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Nederby Jessen, publiceret d.20/04 09:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Skal der nu frasorteres endnu flere fostre? Det er et skråplan vi er på vej nedad og hvor går grænsen?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Gudskabte racer!

Frede, publiceret d.20/04 10:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Som jeg har forstået det, så har Gud skabt alle
mulige slags racer, f.eks. har han skabt løver,
krokkodiller og gazeller, og kemikalierne har gjort,
at Gud har skabt flere forskellige racer, ved hjælp
af det jødisk/romerske menneske, som Gud selvfølgelig
også har skabt.
Forstå det, hvem der kan!!
Ved hjælp af kemikalierne - de mere end 30000 kemika-
lier, som undersøges et for et i EU-regiet - har Gud
skabt et utal af racer, som i nutiden befolker vores
indre univers.
Kæmper Gud for, at hans/hendes verden vil overleve alle
de scannings- og genforskningresultater, som har skabt
mængder af nye racer, som ikke er syge, men bare er ny-
udviklede racer.
Det jødisk/romerske rige har at se til!!
Del Link

Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

bordwehr, publiceret d.20/04 11:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Kriterierne burde helt klart strammes op; der ville eksempelvis være god grund til også at scanne fostre for eventuel 'åndelig' disponerethed, så man kunne tage det i opløbet, snarere end at skulle døje med det sidenhen.
Del Link

Sv. Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Budowski, publiceret d.20/04 13:16 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Nederby Jessen skrev:
Skal der nu frasorteres endnu flere fostre? Det er et skråplan vi er på vej nedad og hvor går grænsen?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby


Der er ingen grænse, anden end den vi skaber ved lov.
At forældre ønsker det bedste for deres børn er vist ikke noget nyt. De fleste forældre vil gøre meget i forsøget på at undgå at deres børn starter med et dårligere udgangspunkt .
Det er en ganske nøgtern og ansvarlig udgangsposition.

Der er ikke nogen forældre der ønsker at netop deres børn skal være et eksempel på afvigelsen i samfundet.

...så medmindre man tror at et barns skæbne er bestemt af en højere magt, vil de fleste nok gerne vide sig nogenlunde afklarede ved de metoder der er til rådighed. Det er der ikke noget nyt i.

Budowski
Del Link

Testningerne!

Frede, publiceret d.20/04 16:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Engang har Gud skabt slangen, og ligesådan
skaber han den ene nye race efter den anden.
Kemikalierne skaber mange forskellige racer,
helt op til en nye race, som racen med psyko-
patiske træk kaldes for.
Den jødisk/romerske race anser ikke alle de
syge, som værende af en anden race, men har
sat sig for, at "helbrede" alle disse forskel-
lige racer for det, som de kalder for "syge" af
racen mennesket.
I hele verden dør 75 millioner om året af syg-
domme, og jøderne kan nu med afstemninger, scan-
ninger og gentest forudsige, om den psykopatiske
race er ved at forøges, og sikkert også - ved
deres skabelse af nye kemikaliesammensætninger -
forbedre denne nye race levevilkår.
Guldkalven har virkelig overtaget Moses's Guds
verden!!
Del Link

Sv. Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

erik, publiceret d.20/04 23:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
Nederby Jessen skrev:
Skal der nu frasorteres endnu flere fostre? Det er et skråplan vi er på vej nedad og hvor går grænsen?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby


_________

Ja, hvor går grænsen?

For selv om jeg personlig foragter en voldsmand mere end en bankrøver

- og gerne ser en minimumsstraf på ½ år (ubetinget naturligvis) for vold -

så er frasortering i fosterstadiet noget, jeg må tage afstand fra;

det hørmer langt væk af dansk racehygiejne fra årene 1929-67 !
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​