Send artiklen Set med kandidatens øjne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Set med kandidatens øjne

Denne tv-anmeldelse i Kristeligt Dagblad i sidste uge af Sørine Gotfredsen, som tog udgangspunkt i et tv-indslag om Liberal Alliance, får nu et par ord med på vejen af en af de folketingskandidater, som bliver kritiseret i anmeldelsen.

Kommenter Hold mig opdateret

Man kan ikke altid svare ja eller nej i komplicerede sager, skriver Mette Bock

SØRINE GOTFREDSEN retter i sin tv-anmeldelse i Kristeligt Dagblad den 12. april en skarp kritik mod Liberal Alliance. Anledningen er et DR-rundspørge, som kun tre af partiets ni spidskandidater svarede på.

Godtfredsen anfører, at man må forvente, at folketingskandidater evner at svare for sig. "Samuelsen (?) håndterer sit parti med koordinerede udtalelser og en topstyring, der får kandidaterne til at fremstå som personer, der pr. refleks afviser at tænke på egen hånd."

LÆS OGSÅ: Den vrede direktør for Liberal Alliance

Det er berettigede forventninger – men en forhastet konklusion.

Annonce
Der er nemlig en historie bag historien, som måske kan interessere Kristeligt Dagblads læsere:

Jeg blev en sen eftermiddag kontaktet af DR, som bad mig svare på 11 ja/nej-spørgsmål. Jeg overvejede kraftigt min deltagelse på de præmisser, da komplicerede politiske spørgsmål kræver nuancerede svar. Men jeg accepterede, da jeg vurderede, at historien ellers ville blive, at Liberal Alliance-kandidater ikke vil/kan svare på spørgsmål vedrørende politisk indhold.

Her er, hvad der kom ud af det:

Et af spørgsmålene gik på, om det er acceptabelt at øge den økonomiske ulighed i samfundet for at fremme væksten. Mit svar gengives på DR's hjemmeside med et kort "ja". Men jeg forklarede journalisten, med henvisning til filosoffen John Rawls, at øget ulighed kun er acceptabelt, hvis det samtidig indebærer, at de svagest stillede får et løft.

Vi ved, at skattetryk, lønniveauer og produktivitet i Danmark i stigende omfang er ude af takt med verden omkring os. Hvis vi ikke gør noget ved det, for eksempel ved at sænke skatten på arbejde, vil arbejdspladserne fortsat forsvinde ud af landet. Fastholder vi, at uligheden under ingen omstændigheder må stige, risikerer vi med andre ord, at vi ikke kan finansiere fremtidens velfærd. Dermed stilles alle, ikke mindst de dårligst stillede, ringere end i dag.

At der kun blev plads til et kort "ja" på DR-hjemmesiden, indebar, at jeg efterfølgende fik tillagt "vildmandsholdninger", selvom jeg faktisk mener at have gode argumenter for mit svar.

ET ANDET SPØRGSMÅL LØD: Skal Danmark tage imod flere FN-konventionsflygtninge end i dag? Mit svar er gengivet med et kort "nej". Jeg forklarede, at jeg er meget optaget af flygtninges forhold. Vi skal tage imod de konventionsflygtninge, vi er forpligtede til, men vi kan ikke løse alverdens flygtningeproblemer i Danmark alene. Jeg ser derfor gerne, at EU-landene bliver meget bedre til at løfte opgaverne i fællesskab.

Heller ikke denne begrundelse var der plads til, og jeg er efterfølgende blevet betegnet som "flygtningefjendsk", selvom jeg faktisk ikke mener, jeg er det.

Jeg nævner de to eksempler for at vise, hvilket dilemma man står i, når man skal deltage i sådanne rundspørger. Det er journalisternes gode ret at sætte præmisserne for et indslag. Men det må være kandidaternes ret at sige nej til at medvirke.

HISTORIEN FORTÆLLER OGSÅ noget om, hvorfor rigtig mange borgere ikke kunne drømme om at kandidere til Folketinget. Melder man sig ind i et parti, opfattes det klart, som om man deponerer sin fri vilje. Og vover man at lade sig opstille til Folketinget, kan man roligt regne med at være under konstant anklage. Det er ikke sundhedstegn, og vi bliver nødt til at se kritisk på partiernes rolle og udvikling. Prisen for at opstille til Folketinget er høj, både privat og arbejdsmæssigt. Jeg har imidlertid selv truffet valget og forventer på ingen måde, at folketingskandidater skal behandles med fløjlshandsker. Men ovenstående viser, at Sørine Gotfredsen – og andre – måske er lidt for hastigt ude med riven.

For mit eget vedkommende vil jeg til sidste blodsdråbe kæmpe for at bevare min integritet, blandt andet ved at insistere på retten til at give nuancerede svar på komplicerede spørgsmål – og retten til at sige nej tak, når journalister henvender sig.

Mette Bock er cand.scient.pol., mag.art, og folketingskandidat for Liberal Alliance
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​