Handicappede har i flere år været fritaget for besparelser, men det er på vej til at ændre sig. Kommunerne lægger op til at skære i udgifterne til handicappede, og det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer.

"I diskussionen lige nu er det personer med de største handicap, der udpeges til at være skyld i de besparelser, der rammer folkeskolen, ældre og børneområdet. Det er samfundets holdning, der er på spil i øjeblikket," siger formand Stig Langvad.

Han peger på, at mennesker med handicap bliver spillet ud mod andre borgere og bliver gjort ansvarlige for, at man er nødt til at skære ned på andre områder. Han deler ikke holdningen om, at handicappede får hjælp på resten af samfundets bekostning.

LÆS OGSÅ:Er handicappede hævet over besparelser?

Besparelserne er en del af de prioriteringer, som kommunerne foretager i disse år som følge af den trængte offentlige økonomi. Spørgsmålet er imidlertid, om det er rimeligt at skære i hjælpen til handicappede.

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, mener ikke, at det er etisk uforsvarligt. Mennesker med handicap er ikke en fredet gruppe, der nødvendigvis er mere udsat end andre. Det, der bekymrer ham, er den retning, prioriteringsdebatten drejer hen imod.

"Det sker ofte, når der prioriteres, at der indirekte bliver talt om, hvad der bedst kan betale sig. På den ene side er der mennesker med handicap, og på den anden side er der nødvendigheden af at spare og tænke på andre områder. Det ender hurtigt med at blive en nytteetisk kalkule, som skal forsvare, at man prioriterer, som man gør. Handicappede koster et beløb, og det sætter man op imod, hvad man ellers kan få for de penge. Det er en skæv måde at tænke på, og så ender man ude på et sidespor," siger han og tilføjer:

"Man skal i højere grad diskutere pligtetik frem for nytteetik. Vores værdier begynder at skride, hvis man lader kalkuler gå foran forpligtelser, for selvfølgelig skal vi hjælpe de svageste og dem, der har brug for hjælp. Det er et helt andet udgangspunkt frem for at tale om, hvem der er den dyreste gruppe."

I 2007 overtog kommunerne handicapområdet fra amterne og begyndte at sammenligne udgifterne til handicappede med udgifterne til blandt andet ældre og folkeskolen, fortæller Inge Storgaard Bonfils, handicapforsker på Professionshøjskolen Metropol.

Hun mener ikke, der er noget galt i det fokus på prioriteringer, som debatten fører med sig. Hun pointerer dog, at det er farligt at sammenligne udgifterne til handicappede med andre områder.

"Det rejser spørgsmålet, om det kan betale sig at investere i et individ med handicap, og det betyder, at vi tænker på hvilke liv, der er mest værd. Alligevel synes jeg ikke, at man skal afholde sig fra den her diskussion om prioriteringer, men bruge debatten til at finde nye og måske smartere løsninger og så inddrage handicaporganisationerne i debatten," siger hun.

marianne.knudsen@k.dk

Etik side 4

kronik side 17