På spørgsmålet om, hvorvidt forskere overhovedet skal forsøge at sætte pris på et menneskeliv, svarer Jytte Seested Nielsen:

"Økonomisk ser jeg på de valg, vi træffer i samfundet. Når vi for eksempel går ud i trafikken, påfører vi os selv en mulig ændring i dødeligheden, og bestemte valg kan sænke den dødelighed. De valg reflekterer økonomiske værdier, men den etiske debat vil jeg lade andre om."

Andre, der gerne vil tage stilling til, om det etisk kan forsvares at værdisætte et menneskeliv, er medlem af Det Etiske Råd dyrlæge Lene Kattrup, der også er en del af en gruppe, der om halvandet år forventes at komme med en redegørelse for, hvordan rådet ser prioriteringen inden for sundhedsområdet.

Også sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg mener, at der skal stilles etiske spørgsmål, når samfundet prioriterer. En prioritering hverken han eller Lene Kattrup dog mener, samfundet kan gå uden om.

"Det er let at sige, at det danske samfund ikke skal prioritere. Men man kan sige, at det er endnu mere uetisk at lade være med at prioritere, for beslutningerne bliver taget alligevel blandt andet i sundhedssystemet, der er ved at løbe løbsk. Derfor er det bedre at tage diskussionen om prioriteringen for at få værdierne frem," siger hun og henviser til, at der i langt højere grad bør sættes fokus på årsagen til en sygdom:

"Vi kan reparere os fattige, hvis vi ikke foretager noget nytænkning på sundhedsområdet."

Ifølge Jakob Kjellberg er det dog vanskeligt at fastsætte en pris for værdien på et leveår.

"I princippet kan man angive prisen på et liv, men det afhænger i høj grad af det enkelte menneske. Så tanken om en 'rigtig værdi' er hypotetisk, men til praktiske formål er det relevant at have et mål for, hvornår noget er dyrt eller billigt," siger han.

Undersøgelsen viser da også, at jo rigere de medvirkende er, jo mere er de villige til at betale.

Når den økonomiske vækst i Danmark ikke står mål med de medicinske muligheder, skal vi fremover vænne os til en højere grad af prioritering i samfundet generelt, mener Jakob Kjellberg, men derfor er etikken stadig relevant.

"Det er uetisk ikke at overveje fravalgene. Tilvalg medfører fravalg, som selvfølgelig ikke må bunde i race, religion eller seksualitet. Det skal etikken tage udgangspunkt i," siger han.

Jytte Seested Nielsen peger på, at nogle af deltagerne for eksempel i Frankrig slet ikke ville fastsætte en pris for et ekstra leveår, fordi det for dem er forudbestemt, hvornår mennesket skal herfra. Ifølge Lene Kattrup skal sådanne religiøse holdninger respekteres, og i arbejdet med redegørelsen fra Det Etiske Råd vil medlemmerne også forholde sig til det aspekt.

anne.jensen@k.dk