Send artiklen Lev råt - lev kedeligt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lev råt - lev kedeligt

Det er noget vås, når raw food-tilhængere påstår, at spinat ike består af andet end protein. Spinat indeholder ifølge Det Biovidenskabelige Fakultet maksimum to procent protein, skriver Kristine Stricker Hestbech.

- Rua Castilho/Scanpix

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi har for travlt med at gøre livet firkantet i stedet for sundt. Smid raw food ud og server råkost i stedet, skriver sognepræst Kristine Stricker Hestbech

MINE SØSTRE er 10 år ældre end mig. De boede i kollektiver, inden jeg begyndte i 2. klasse, og var konstant på kur. Riskur og saftkur og æggekur. De kaldte det for udrensning. Jeg forstod ikke rigtigt, hvad det var, de skulle rense ud, men ledt var det.

Nu, 30 år efter, har endnu en udrensningsbølge fra USA ramt de danske kyster. Raw food. Ja, det hedder det. Også på dansk. Råkost lyder ligesom ikke så sejt.

Nå, men går du forbi en boghandler, så står kogebøgerne i vinduerne. Med råkostsalat og råkostjuice og råkostpizza. Og hvor det i min barndom hed udrensning på 10 dage, så er raw food udrensning for livet. Slut med kaffe og kartofler, rugbrød og bøffer. Nej, du må heller ikke spise en lækker rødspættefilet med remoulade og citronskive. Jo, det må du godt. Hvis du lader spætten gå urørt ud.

Ifølge raw food-folket sker syndefaldet ved 42 grader. Der begynder det store sammenbrud. Proteiner ødelægges, vitaminer destrueres, enzymer nedbrydes. Det er den rene elendighed, og scenariet er, at vores kroppe drænes mere og mere via al den forarbejdede mad, vi indtager, så vi til sidst står tilbage som tomme hylstre, der dumme og syge knækker i vinden.

Annonce
Spiser du til gengæld som et får eller en ko, bliver du både klogere, slankere og helbredt for blandt andet kræft.

I "Viden om" tirsdag aften på DR 2 gik Line Friis Frederiksen på raw food-cafe og smagte lækre salater og smoothies og shots. Alt sammen lavet af fødevarer, som ikke er varmet op. Det så dejligt ud og smagte godt. Et sundt og lækkert alternativ til kager og kaffe og burgere og fritter. Og gid, det kunne blive ved det.

MEN NEJ, for selvfølgelig følger en ideologi med, som er bygget op af gode historier og lidt hjemmestrikkede videnskabelige rumlerier, der lyder vanvittigt kloge, når de bliver sagt.

Prøv denne her for eksempel: Grønne grøntsager optager så meget oxygen fra solen og luften, at det ilter vores krop. Snik snak, sagde forskerne fra Det Biovidenskabelige Fakultet. Det eneste sted, vi kan optage ilt, er i lungerne.

Eller denne her: Spinat består ikke af andet end protein, så drikker du sådan en juice om morgenen, behøver du ikke anden mad før klokken 14 om eftermiddagen. Vås. Spinat indeholder maksimum to procent protein.

Men, siger kogebøgerne, du bliver klogere af at spise rå mad. Fordi du booster dit system med mineraler og vitaminer og enzymer. Nej, du bliver ikke klogere. Det er sandt, at det går ud over din indlæring og hukommelse, hvis du er i underskud med vitaminer og mineraler. Men du kan ikke blive ved med at fylde vitaminer og mineraler på din krop og så tro, at du kan optimere dine evner. Din krop har brug for en vis mængde næringsstoffer, og når den mængde er indtaget, er resten egentlig ganske overflødigt.

Hvor har vi dog travlt med at gøre livet firkantet i stedet for rundt. Smid raw food ud og server råkost i stedet. Som tilbehør. Og nyd livet efter syndefaldets 42 grader.

Kristine Stricker Hestbech er sognepræst og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Helt enig

Birgitte, publiceret d.31/03 17:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Lev råt - lev kedeligt
Så også godt udsendelsen.
Jeg synes, at Raw food i bund og grund er et interessant koncept. Men har selv været vegetar fra jeg var 21 til 30 år. Og det var ikke i den periode, at jeg følte mig sundest. Jeg følte til sidst et kæmpe underskud på vitaminer og mineraler, som jeg synes det tog kroppen lang tid at indhente igen. Og derfor stoppede jeg også med at være vegetar. Synes også det skabte sociale forhindringer, i den forstand, at når man blev inviteret ud, måtte folk altid forholde sig til min specifikke livsstil. Så på en måde; selvvalgt social eksklusion. Måske er det også derfor, at jeg agiterer imod alt yderliggående – altså også Raw Food-bølgen. Alt med måde. Jeg vil også kun - som Kristine Stricker Hestbech - tage Raw Food som tilbehør til hovedretten. Men jeg synes det er en spændende trend – og jeg vil helt sikkert også købe en kogebog en dag – for det så ualmindelig lækkert ud – altså som supplement.
Del Link

Sv. Helt enig

Nederby Jessen, publiceret d.31/03 18:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Lev råt - lev kedeligt
Birgitte skrev:
Så også godt udsendelsen.
Jeg synes, at Raw food i bund og grund er et interessant koncept. Men har selv været vegetar fra jeg var 21 til 30 år. Og det var ikke i den periode, at jeg følte mig sundest. Jeg følte til sidst et kæmpe underskud på vitaminer og mineraler, som jeg synes det tog kroppen lang tid at indhente igen. Og derfor stoppede jeg også med at være vegetar. Synes også det skabte sociale forhindringer, i den forstand, at når man blev inviteret ud, måtte folk altid forholde sig til min specifikke livsstil. Så på en måde; selvvalgt social eksklusion. Måske er det også derfor, at jeg agiterer imod alt yderliggående – altså også Raw Food-bølgen. Alt med måde. Jeg vil også kun - som Kristine Stricker Hestbech - tage Raw Food som tilbehør til hovedretten. Men jeg synes det er en spændende trend – og jeg vil helt sikkert også købe en kogebog en dag – for det så ualmindelig lækkert ud – altså som supplement.


Hurra for diverse trends. Det vigtigste vil dog altid været at spise varieret og sundt - og til det sunde hører masser af grøntsager.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​