Når internettet flytter hjemmefra

"Der er tale om mennesker, der reelt bruger meget tid på hinanden og har opnået en samhørighed og fællesskabsfølelse, de gerne vil udvide til det fysiske møde," forklarer han og fortæller, at disse møder, hvor internet-relationer bliver til fysiske arrangementer, er blevet stadig flere gennem de seneste to-tre år.

Når flere og flere sociale medier som Twitter og Facebook opstår på internettet, er det et tegn på, at internettet slet ikke er så farligt for vores menneskelige relationer, som flere kritikere og forskere har gjort det til. Det mener forsker i netkulturer ved Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen.

"De tidlige, pessimistiske spådomme fra 1990'erne og 00'erne gik på, at cyberspace var sådan noget mystisk noget derude, som ville opsluge folk. Mennesker ville forsvinde derhen og dermed isolere sig fra hinanden rent fysisk. Men det holder slet ikke stik," siger han.

I stedet er der tale om, at langt flere bruger internettet og de sociale medier som en forlængelse af deres øvrige sociale virkelighed og ikke et alternativ til den.

"Det sociale mulighedsrum øges, fordi vi dels kan møde nye bekendtskaber, der overføres til fysiske møder, dels kan holde øje med og følge med i et langt større antal venners liv og dels kan bruge de sociale medier til at koordinere sociale arrangementer," siger han og pointerer, at grænsen mellem det, der sker på internettet, og det, der foregår i den fysiske verden, for rigtig mange mennesker nu er helt udvisket.

Det skyldes blandt andet, at internettet er tilgængeligt for langt flere i dag, og at mange hele tiden har internettet med sig på enten bærbare computere eller de såkaldte smartphones, mobiltelefoner med internet.

Samtidig har teknologien udviklet sig, så hjemmesider på internettet er langt mere avancerede og kan tilpasses et stigende brugerbehov for inddragelse. Vi vil ikke nøjes med envejs-kommunikation og information på internettet, vi vil høres og ses, men også vide, hvem vi kommunikerer med, forklarer Jakob Linaa Jensen.

"Vi er netop kropslige væsener, og derfor bruger vi højere grad nettet til at møde andre mennesker fysisk. Det kan vi slet ikke undvære," siger han.

En af dem, der på twestivallen i København ikke kunne undvære at mødes med sine virtuelle bekendtskaber, er Karen Mardahl på 53 år med twitter-navnet KMDK. Det er tredje gang, hun møder op for at se dem i øjnene, hun siden slutningen af 2008 har kommunikeret med over Twitter. Og siden dengang har hun selv skrevet 13.000 korte indlæg på hjemmesiden og læst mange flere. For hun kan slet ikke lade være.

"Dem, jeg følger på Twitter, er jo mine venner! Jeg bliver altid lige nødt til at se, hvordan det går med ham der, og om hende, der havde ligget syg, er blevet rask," forklarer hun, mens flere twestival-deltagere kommer forbi for at give en krammer og et "hvor er det hyggeligt endelig at møde dig".

"Det er rigtig fedt at møde de mennesker, man har kommunikeret med, for man oplever en helt særlig energi og en ægte glæde, når man mødes," siger hun begejstret.

Men hvorfor og hvordan har vi overhovedet behov for at være på internettet og benytte os af alle de nye, sociale netværksmuligheder, forklarer Martin Sønderlev Christensen, ph.d. i social computing og partner i medievirksomheden Socialsquare.

Hvor internettet og vores tid med det tidligere var et mål i sig selv, ser vi i dag i langt højere grad på mulighederne som redskaber til netop at skabe relationer og netværk, der videreføres. Og det har vi brug for.

"Før i tiden var vores sociale status, vores identitet og placering i samfundet og netværk langt mere givne på forhånd i kraft af det miljø og den familie, vi blev født ind i. I dag skaber vi i langt højere grad selv vores identitet og vores netværk gennem det, vi er og opnår på internettet," forklarer han.

"De sociale medier genopfinder samtidig muligheden for at skabe netværk på eget initiativ uden om de etablerede institutioner, der er så fasttømrede i vores velfærdssamfund, at selv frivillighed ligger i faste rammer. Internettet er med til at skabe organisering frem for organisationer," siger han.

Og der er ikke noget, der tyder på, at de sociale medier på internettet er på vej ud. I Danmark har 2,5 millioner mennesker en profil på Facebook, 20.000 har en på Twitter, mens stadig flere, især ældre borgere, kommer til, siger Stine Godtved, ph.d., cybersociolog og rådgiver i Net:Work. Netop fordi så mange er "på" de sociale medier, skaber det en værdi i sig selv. Og efterhånden som flere kommer "på", vil frygten for udviklingen også mindskes, mener hun med henvisning til, at alle nye teknologier er blevet udsat for dommedags-teorier. Man frygtede med telefonen, at det fysiske møde ville uddø, at tv ville tage overhånd og lige så med internettet. Men faktisk er den fritid, vi bruger på de sociale medier på internettet, blevet taget fra tv-tiden.

"Og medmindre man mener, at vi kun kan være sociale og kommunikere ved at være fysisk til stede sammen, må man da sige, at de sociale medier på nettet netop er langt mere sociale end at se tv hver for sig," siger hun.

"Især hvis de fører til egentlige fysiske møder."

dalsgaard@k.dk