Er atomkraft etisk forsvarligt?

En af konsekvenserne af jordskælvet blev eksplosionen i en reaktor på atomkraftværket Fukushima Daiichi, der ligger 240 kilometer nord for hovedstaden, Tokyo.

Foreløbig er 177.500 japanere blevet evakueret fra området for at undslippe den radioaktive stråling, der strømmer ud fra det ødelagte kraftværk, og flere er blevet bedt om at holde sig inden døre og undgå at lade de mindste børn få vand fra hanen.

Ulykken har givet nyt liv til debatten om, hvorvidt atomkraftens katastrofepotentiale bliver undervurderet ved at sætte profit og forbrug over menneskeliv, og om det radioaktive affald, et kraftværk skaber, er en rimelig arv til fremtidige generationer.

LÆS OGSÅ: A-bombeofre: Tag krise mere alvorligt

Mickey Gjerris er medlem af Det Etiske Råd og lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet. Han understreger, at det er vigtigt ikke at slå plat på den japanske ulykke, men at det bør mane til eftertanke i forhold til atomkraftens sikkerhed. For hvis det kan gå galt i det højt civiliserede Japan, kan det gå galt overalt.

"Al teknologi indebærer risici og kan misbruges, men atomkraft kan virkelig ødelægge. Den kan bruges forsvarligt, men det er lidt ligesom den amerikanske diskussion om våben, hvor sloganet lyder: 'Våben dræber ikke mennesker. Mennesker dræber mennesker'. Men det er altså lettere med en pistol i hånden. På samme måde udgør atomkraft en sikkerhedsmæssig risiko, der bør tages med i overvejelserne, når man beslutter, hvilke energiformer vi skal satse på fremover," siger han.

For studieleder på filosofi på Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen bør den etiske overvejelse i forhold til atomkraft i højere grad være præget af, hvilke andre risici vi accepterer som en del af det moderne samfund. Ingen ville tale om at afskaffe bilen, selvom den har langt flere dødsfald på samvittigheden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen dræber luftforurening fra fossile energikilder som kul og olie såldes over en million mennesker om året.

"Hvis vi accepterer, at en million dør af luftforurening om året, er der god grund til, at vi også accepterer risikoen for atomkatastrofer. Det lyder brutalt, men det giver mening i forhold til menneskeliv. Man kan så argumentere for, at der bør være en global standard for atomenergi, der for eksempel forhindrer, at atomkraftværker bliver bygget i jordskælvszoner," siger han.

Før ulykken i Japan har der været to store atomuheld, siden man første gang begyndte at bruge atomkraft i 1954 i Sovjetunionen. Det første i 1979 på Tremileøen i USA, hvor ingen mennesker døde, men hvor der blev en massiv forurening af miljøet omkring værket. Det andet var Tjernobyl i Ukraine i 1986, hvor der indtil 2005 er blevet registreret omtrent 50 dødsfald som følge af strålingsskader – et tal, Verdenssundhedsorganisation vurderer, vil vokse til op mod 4000 på grund af senfølger, eksempelvis kræft.

Ud over de tre store atomulykker har der været en række mindre ulykker både i Europa, USA og Asien.

Selvom atomkraft altså ikke umiddelbart dræber lige så mange som kul- og olieudnyttelse, mener Mickey Gjerris, at man bør holde øjnene åbne for atomkraftens katastrofepotentiale. For selvom kulkraft er skadelig, kan det ikke i et hug lægge hele landområder øde. Dertil kommer, at det radioaktive affald, et atomkraftværk skaber, bliver ved med at være skadeligt i mindst 600 år – og mange tusinde år, hvis affaldet ikke behandles.

"Det er en belastning for kommende generationer meget langt ud i fremtiden. Kulturer kommer og går, men vi har en misforstået idé om, at netop vores kultur kommer til at være her for evigt. Det kan vi imidlertid ikke være sikre på, og dermed kan fremtidige generationer stå over for uoverskuelige problemer. Man skal kunne begrunde det ekstra meget, hvis man vil give sine forureningsproblemer videre til fremtidens mennesker," siger han og påpeger, at det kan sammenlignes med, at man i 1600-tallet havde haft en minedrift, hvis miljømæssige konsekvenser vi i dag skulle lide under.

Men selvom atomaffald er radioaktivt langt ud i fremtiden, udleder selve atomkraftværket stort set intet CO2, og det betyder, at det ikke som fossile brændstoffer bidrager til de klimaforandringer, der potentielt opstår som følge af drivhusgasser.

Og det er et vigtigt argument for, at atomkraft er etisk forsvarligt i forhold til, i hvilken stand vi efterlader kloden til vores børn, mener Thomas Søbirk Petersen.

"Hvis atomkraft forhindrer klimaforandringer, kan de være taknemmelige. Det kan også være lettere for fremtidige generationer at håndtere atomaffald end en stigning i gennemsnitstemperaturen på adskillige grader på grund af fossile brændstoffer," siger han.

Ulrik Becker Nissen, lektor ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet, beskæftiger sig med miljø- og bioetik. Han er enig med Mickey Gjerris i, at atomkraftens langvarige miljøbelastning på grund af det radioaktive affald taler for, at man ikke bør bruge teknologien.

"Atomkrafts potentielle risiko og skadelige eftervirkninger, der kan være i generationer efterfølgende, gør, at man i høj grad kan stille spørgsmålet, om det er en teknologi, der respekterer livets integritet tilstrækkeligt," siger han og fortsætter:

"Det handler om, at alle livsformer hænger sammen og er forbundne. En helhedstænkning, der både gælder dyr, planter, mennesker og ikke-håndgribelige ting som sol og vind. Mennesket har et særligt ansvar i den sammenhæng. I den kristne etik taler vi om de værdier, der er forbundet med skaberværket, som vi er sat til at forvalte," siger han.

Både Ulrik Becker Nissen, Thomas Søbirk Petersen og Mickey Gjerris mener dog, at den etiske diskussion om, hvordan vi bør udvinde energi, kan skifte fuldstændig, hvis man forsker mere i vedvarende energikilder som sol, vind og vand. Derfor bør overvejelserne handle mindre om atomkraft over for fossile brændstoffer og mere om, hvorfor der ikke er større fokus på at skaffe tilstrækkelig viden til at kunne skifte til vedvarende energi.

"Hvis atomkraft og fossile brændstoffer var de to eneste alternativer, kunne man diskutere, om de negative konsekvenser af atomkraft er mindre end de negative konsekvenser af fossile brændstoffer. Men der er altså et tredje alternativ – nemlig vedvarende energi. Hvis man ikke havde stået tøvende de sidste 20-30 år på grund af politiske og økonomiske interesser, hvor havde vi så ikke været nu?", spørger Mickey Gjerris.

Han mener, at hvis man argumenterer for, at atomkraft skal bruges af miljøhensyn, løser man ét problem, men skaber et andet.

Diskussionen bør i stedet handle om, hvordan vi begrænser vores energiforbrug og derved sætter mindre belastende fodspor ind i fremtiden. En prioritet, der efter Ulrik Becker Nissens mening synes helt glemt i det moderne samfund.

"Der er ingen tvivl om, at vi kan reducere vores energiforbrug, og det er faktisk det overordnede etiske problem her. I den udviklede verden har vi den indstilling til livet, at man skal have alle sine behov dækket hele tiden. Der er ingen, der stræber efter mådehold som et ideal. Det er helt afgørende at tage den diskussion om vores forbrug, når vi taler om, hvorvidt atomkraft er et nødvendigt onde."

julie.hansen@k.dk