Københavns Universitet blev med Kammeradvokatens redegørelse i går frikendt for usaglig forvaltning i Penkowa-sagen. På toppen af kontroverserne sidder bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen, som for en stund kan ånde lettet op
Mens sagen om hjerneforsker Milena Penkowa har rullet sig ud under stor offentlig bevågenhed, har Københavns Universitets (KU) bestyrelsesformand, Nils Strandberg Pedersen, spillet en forholdsvis tilbagetrukket rolle. Men mens søgelyset i stigende grad har rettet sig mod rektor Ralf Hemmingsen og dennes håndtering af sagen, har Nils Strandberg Pedersen fastholdt sin opbakning til rektoren på trods af et stigende pres, ikke mindst fra universitetets egne rækker.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet i stormvejr i Penkowa-sagNils Strandberg Pedersen kom i december 2010 i modvind blandt ansatte på KU, da han afviste 58 KU-forskeres krav om en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen med henvisning til, at sagen i forvejen var under granskning af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.
Siden har han ad flere omgange givet udtryk for sin opbakning til Ralf Hemmingsen. En opbakning, som han fastholdt, da KU's bestyrelse alligevel besluttede at undersøge universitetets og rektors rolle i sagen i samarbejde med Kammeradvokaten i januar.
Og som han bibeholdt, da KU valgte at politianmelde Milena Penkowa for dokumentfalsk.
"Den sag blev behandlet i 2003 på baggrund af forfalskede papirer af Penkowa. Det kan ingen på universitetet være ansvarlig for. Vi stod over for falskneri," udtalte han til Ritzau i forbindelse med politianmeldelsen.
Med Kammeradvokatens redegørelse og KU's bestyrelses frikendelse af universitetet og rektor Ralf Hemmingsen i Penkowa-sagen har Nils Strandberg Pedersen indtil videre fået fast grund under fødderne i sin vedvarende opbakning til Ralf Hemmingsen. Sagen er endnu under efterforskning af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, et internationalt forskerpanel, Rigsrevisionen og politiet.
Hensynet til universitetets ansatte har spillet en gennemgående rolle i Nils Strandberg Pedersens virke som bestyrelsesformand. Han tiltrådte i 2009 stillingen med en udtalt forhåbning om mindre detailstyring af landets universiteter.
"Jeg ved alt for godt, at de ansatte oplever stigende krav til afrapportering, flere administrative opgaver, og at de må bruge mere tid til at søge fondsmidler. En del af tingene er KU selv herre over, men der stilles dagligt flere krav fra ministeriet, så jeg ønsker regelforenkling og færre restriktioner," sagde han dengang til Universitetsavisen.
Den 59-årige Nils Strandberg Pedersen er ved siden af sit bestyrelsesformandskab for Københavns Universitet administrerende direktør for Statens Serum Institut (SSI). Hans historik med SSI går tilbage til 1978, da han som nyslået cand.med. fra Københavns Universitet blev ansat som forskningsstipendiat. I 1983 blev han dr.med. og arbejdede i en årrække som læge på flere hospitaler, inden han vendte tilbage til SSI og en stilling som overlæge. Her var han fra 1989 forsknings- og viceadministrerende direktør og siden 1998 har han været administrerende direktør.
I sin fritid er Nils Strandberg Pedersen sejlsportsmand. Det har han været, siden han som barn skulle vælge en sportsgren, hvor pollenallergi ikke er et handicap. Han har netop tilbragt weekenden med at klargøre båden til sæsonstart i påsken, og i sommerhalvåret står han ugentligt ud fra Skovshoved Havn. Hjemme på matriklen, som han deler med hustruen, Helle, og børnene, Mads og Ida, på henholdsvis 19 og 17 år, konsumerer han al den litteratur, han kan komme i nærheden af. Når tiden tillader det, læser han mindst en bog om dagen, og han har især en forkærlighed for verdenskrigslitteratur og kriminalromaner.
indland@k.dk