Der blev avisrøre da det kom frem, hvordan provokerede aborter blev behandlet. Jeg er på ingen måde sagkyndig, men prøver at følge lidt med, hvorfor jeg også læste Jacob Birklers indlæg i KD den 12. marts. Dette var naturligvis ikke en fuldstændig beskrivelse af problemerne ved den fri abort, som blev indført i Dk 1/10 1973. Men Jacob Birkler, som er formand for Det Etiske Råd fik peget på en del af problemerne ved den frie abort. Det er bestemt ikke en let og enkel sag. Han fremhævede, at der mangler logik, og begrunder det med ”livets uudgrundelighed”.
Jeg opfatter, at han mening er, at ” Holder vi fast i den strenge logik, bliver vi kyniske og beregnende i troen på, at vi kan sætte livet på formel”.

Så skriver medlem af bestyrelsen for foreningen Retten til Liv i et indlæg 16/3 sin mening. Først sammenligner han sprogbrugen med den, som nazisterne brugte. I en artikel (Danmarkshistorien.dk) om den frie abort skrives rigtignok, at sproget har ændret sig med tiden, men at sammenligne det med nazisterne sprogbrug er langt ude i det useriøse. Der er ingen tvivl om, at det er en meget enkel og let definition på et menneske, at dettes udvikling begynder ved sammensmeltningen af æg- og sædcellerne. Nogle vil herefter så hævde, at den som dræber en sådan embryo, er en morder.

Det medførte før 1866 dødsstraf, men straffen ændredes til op til 8 års strafarbejde. Senere i 1930’erne op til 2 års fængsel, men der blev indført en ”nødretsregel”. Flere kommissioner og ændringer kom til, efterhånden som man fik gennemarbejdet de medfølgende problemer. I 1972/73 søgte 12.052 kvinder om fri abort, og 10.540 fik tilladelse. Man antog, at der blev foretaget 15-25.000 illegale aborter. Det er vist ikke nødvendigt at beskrive den elendighed, som mange kvinder og familier var udsat for.

Jeg har derfor meget svært ved at forstå Anders Sune Hansens udsagn om, at Birkler ”er med til at bevare et kynisk (= sjælsråt, skamløst, uanstændigt – fremmedordbogen) menneskesyn. Det er ualmindeligt kynisk af ASH. Det kan han ikke være bekendt, når netop Birkler søger at vise, hvor store dilemmaer der er i abortspørgsmålet.
Søren Hansen

Victor Klemperers værk er væsentlig, fordi det beretter om hvordan det er muligt at forandre en befolknings tankegang, i fald de politiske magthavere bevidst forandrer sprogets anvendelse. Et fænomen, der lod sig gøre fordi der var politisk vilje til projektet, og fordi befolkningen var pligtig til at erhverve sig et modtageapparat, de politiske magthavere kunne snige deres sproglige gift ind med. I Stortyskland var den en radiomodtager, kaldet en Volkssprecher.

Hvad angår aborter, har det dog ingen relation til Klemperer, LTI eller tysk nazisme. Sprogbrugen handler primært om faggruppers kamp om begreberne. Om faggruppers kamp om at udlægge virkeligheden. Læger har et syn på, biokemikere et andet og andre faggrupper helt andre, alt farvet efter deres virkeligsopfattelse. De faglige grupper stort set kun enige om et aspekt. Nemlig at et befrugtet æg ikke er et barn. Processerne der fører fra det befrugtede æg til i heldigste fald et levedygtigt barn, er komplicerede.

Kristne forankret i en dogmatisk forestilling om at liv er noget der skabes og per definition derfor må opstå ved undfangelsen, kan ses som endnu en gruppering med deres egne, særegne virkelighedsopfattelse. En opfattelse, der alene er forankret i dogmatik.

Når etiske vanskelige valg skal træffes, kan man godt pakke dogmer og virkeligsopfattelser sammen. Man må forholde sig til emnet ud fra andre kriterier, der tager hensyn til pragmatiske overvejelser. F.eks. hvordan man vægter hensynene mellem den gravide og det der potentielt kunne blive et barn. Om grænsen for hvornår hensynet til den gravide skal veje tungest.

Den sprogbrug der anvendes, har også et sekundært sigte. Nemlig at vise hensyn, ved at undlade at anvende barske og kontante begreber.