Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Realsatire anno 2011 til din ven.
Realsatire anno 2011
Mennesket er udstyret med en markedsværdi - både som producent og forbruger af offentlige ydelser. Lige fra fosterdiagnostikken til prioriteringen i sundhedsvæsenet i den sidste ende af livet, skriver Jørgen Carlsen.
- Colourbox
Læs også
ETISK SET Fra politisk hold taler man ikke i særlig høj grad om værdien af et menneskeliv. Til gengæld er man voldsomt optaget af prisen på et menneske, skriver højskoleforstander og idéhistoriker Jørgen Carlsen
DEN DANSK-NORSKE DIGTER Johan Herman Wessel (1742-1785) var noget af en litterær spasmager. Der var ikke meget, der undgik hans satiriske blik. Tænk på "Kærlighed uden strømper", en grandios parodi på det klassiske sørgespil, eller på "Smeden og bageren", som kalder på vores kyniske latter over den hjerteskærende uretfærdighed, der overgår den stakkels bager.
En af Wessels specialiteter var gravskrifter. De var som regel både fyndige og frapperende og ikke synderligt respektfulde over for den afdøde. I den henseende sparede han heller ikke sig selv: "Han åd og drak/ var aldrig glad./ Hans støvlehæle gik han skæve./ Han ingen ting bestille gad./ Til sidst han gad ej heller leve."
Engang blev han opsøgt af de pårørende til en netop afdød københavnsk brygger ved navn Walt. Det resulterede i følgende lapidariske gravskrift: "Her hviler Walt./ Han gjorde malt./ Og det var alt."
Jeg er ikke sikker på, at ordene fandt vej til gravstenen. I hvert fald kan man ikke fortænke familien i at synes, at dette her var for grovkornet en spøg. For selvfølgelig er der meget mere at sige om brygger Walt, end at han "gjorde malt". Han var jo også ægtemand, familiefar, en afholdt ven, musikelsker, lystfisker og 117 andre ting.
Annonce
Reducerer man ham alene til funktionen "brygger", ville der vel ret beset slet ikke være nogen grund til at sørge over hans bortgang, hvis bare en anden kan fortsætte med at brygge øl. I så fald ville han bare være et udskifteligt tandhjul i det store samfundsmaskineri.
En af Wessels specialiteter var gravskrifter. De var som regel både fyndige og frapperende og ikke synderligt respektfulde over for den afdøde. I den henseende sparede han heller ikke sig selv: "Han åd og drak/ var aldrig glad./ Hans støvlehæle gik han skæve./ Han ingen ting bestille gad./ Til sidst han gad ej heller leve."
Engang blev han opsøgt af de pårørende til en netop afdød københavnsk brygger ved navn Walt. Det resulterede i følgende lapidariske gravskrift: "Her hviler Walt./ Han gjorde malt./ Og det var alt."
Jeg er ikke sikker på, at ordene fandt vej til gravstenen. I hvert fald kan man ikke fortænke familien i at synes, at dette her var for grovkornet en spøg. For selvfølgelig er der meget mere at sige om brygger Walt, end at han "gjorde malt". Han var jo også ægtemand, familiefar, en afholdt ven, musikelsker, lystfisker og 117 andre ting.
DET KOMISKE ved gravskriften er jo netop, at vi godt ved, at det forholder sig anderledes. Betydningen af et menneskeliv lader sig naturligvis ikke nedskrive til udelukkende at dreje sig om dets samfundsmæssige brugsværdi. Et menneskeliv rummer så uudgrundeligt meget, at det ikke udtømmende kan forklares i en funktionsbeskrivelse - den være sig nok så udførlig.
Det skyldes ikke bare, at livet er en kompliceret affære. Det skyldes først og fremmest, at et menneske er mere end det, det kan bruges til. Mennesket er andet og mere end en funktion eller en omvandrende kompetenceprofil. Det er ikke bare et samfundsmæssigt nyttedyr, der optræder i rollen generator for den økonomiske vækst. Spørg bare Grundtvig og Kierkegaard.
DET PÅFALDENDE ER imidlertid, at satiren i Wessels gravskrift på mere end 200 års afstand formulerer en besk kommentar til vort moderne samfund. Nu er satiren nemlig på vej til at blive iscenesat som realitet.
Fra politisk hold taler man nemlig ikke i særlig høj grad om værdien af et menneskeliv. Til gengæld er man voldsomt optaget af prisen på et menneske. Hvad bidrager personen med? Og hvad koster det?
Mennesket er udstyret med en markedsværdi - både som producent og forbruger af offentlige ydelser. Det gælder fra vugge til krukke - lige fra fosterdiagnostikken til prioriteringen i sundhedsvæsenet i den sidste ende af livet (tænk på de hemmelige koder).
Man har længe talt om "ældrebyrden", men nu disker man også op med beregninger, der peger på, at hvert nyfødt barn repræsenterer et truende belastning af samfundsøkonomien.
Tankegangen flugter fint med Wessels satire. Hvor ville det være smart og økonomisk hensigtsmæssigt, dersom vi kunne nøjes med at lade mennesker optræde som små økonomiske dynamoer og skifte dem ud med nye, når de er udtjente. Lige som brygger Walt, der gjorde malt.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
