"Lad os se på den anden part, Gud. Hvad skal Gud ind i sagen for? I kirken begraver vi aldrig noget, vi begraver altid nogen. Vi begraver ikke dukker, bamser, kæledyr, amputerede legemsdele eller bortopererede blindtarme. Vi begraver kun mennesker, personer skabt i Guds billede."
Gud skal selvfølgelig ind i sagen fordi de aborterede børn netop er børn, skabt i Guds billede.
"De, der ønsker et begravelsesritual for aborterede fostre, burde hellere tage konsekvensen af den intuitive indsigt, at fosteret er et menneske."
Ja, men nu er der jo andre end dem, der beslutter at få udført en abort og andre end dem der udfører og assisterer ved aborten, der har del i denne problematik. Disse andre tvivler ikke på, at det ufødte barn er et menneske. Og det er vel fra disse andre ønsket kommer.
Hvis pårørende til andre døde mennesker ikke ønsker at begrave deres afdøde, så er der andre der tager over. Og sådan bør det også være i denne sag. At acceptere at mennesker, blot fordi de af en del af befolkningen ikke anses for at være mennesker, udnyttes som forskningsmateriale, smides ud som affald eller blot nedsættes på et gravsted og ikke skal have en anstændig begravelse er ikke rigtigt.
"Den naturlige konsekvens er at arbejde for en afskaffelse af den frie abort."
Ja, og hvor er kirken i det arbejde?
Der gives ikke nogen mellemvej, hvor fosteret frit kan aborteres og så stadig tillægges mere værdighed end en blindtarm.
Jo, kirken må gøre krav på det aborterede barns værdighed ved at kræve at få udleveret det aborterede barn for at begrave det.
Og når de pårørende, abortlæger, -sygeplejersker og alle, der arbejder for abortindustrien, ved Guds nåde vender om, så vil de være taknemmelige over, at der dog var nogle, der kæmpede for og anerkendte det ufødte barns værdighed ved at begrave det som alle andre afdøde bliver begravet.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Nej til begravelse af aborterede fostre til din ven.
Nej til begravelse af aborterede fostre
I selve begravelsen, hvor de døde overgives til Gud, ligger en eksplicit anerkendelse af, at der er tale om nogen og ikke noget, skriver Søren Stidsen.
- Scanpix
Læs også
Kirken skal ikke trøste den dårlige samvittighed, skriver cad.theol. Søren Stidsen
DET ER MED DYB FORUNDRING, jeg følger sagen om begravelse af aborterede fostre. Hvor meget jeg end vender og drejer tingene, kan jeg ikke finde rimelighed eller antydning af stringens i de tanker, der ligger bag.
Lad mig dog starte med at understrege, at denne forundring ikke gælder for begravelsen af fostre efter spontane aborter. Her skal vi som kirke tilbyde al mulig støtte og trøst. Det tror jeg, vi gør bedst ved at bruge det almindelige begravelsesritual, hvis der ønskes en begravelse. Mit indlæg her gælder udelukkende begravelse af fostre fra provokerede aborter.
I den kristne kirke har vi en lang række ritualer. Vi bruger dem i mange sammenhænge, og et ritual har altid to målgrupper: mennesker og Gud. I mange af vore ritualer kommer vi for at overgive os selv i Guds hænder i en situation, som vi ikke kan bære. Vi kommer, fordi vi trænger til hjælp, trøst og måske også tilgivelse.
I den almindelige begravelse er der de pårørende, som skal trøstes. De overgiver den døde i Guds hænder, så de kan komme videre med deres egne liv med fred i sindet. Den døde selv er på en underlig måde ikke part i ritualet. Han er allerede kommet videre, men de efterladte overgiver ham til Guds nåde.
Annonce
NU TALES DER SÅ om et ritual for begravelse af fostre. Hvem er parterne? Hvad er formålet? Igen må parterne være mennesker og Gud. Der kommer nogle mennesker til kirken, som ønsker ... Ja, hvad er det, de ønsker?
Er det trøst? I så fald: trøst i hvilken sorg? Sorgen over, at det barn, de ønskede, var handicappet? Sorgen over, at de i deres egoisme fandt det ubekvemt at få et barn nu? Sorgen over, at de slog deres eget barn ihjel?
Ingen af disse former for sorg er reelt sorg. Det er dårlig samvittighed, og den må kirken aldrig trøste bort. Hvis det er det, de ønsker, må de finde en psykolog. Den, der søger at trøste den dårlige samvittighed væk, giver sin accept af den udførte handling og spærrer vejen til tilgivelse. Kirken har intet at tilbyde disse mennesker. Er det derimod tilgivelse, de ønsker, er de velkomne i kirken. Så har vi et ritual for skriftemål.
Lad mig dog starte med at understrege, at denne forundring ikke gælder for begravelsen af fostre efter spontane aborter. Her skal vi som kirke tilbyde al mulig støtte og trøst. Det tror jeg, vi gør bedst ved at bruge det almindelige begravelsesritual, hvis der ønskes en begravelse. Mit indlæg her gælder udelukkende begravelse af fostre fra provokerede aborter.
I den kristne kirke har vi en lang række ritualer. Vi bruger dem i mange sammenhænge, og et ritual har altid to målgrupper: mennesker og Gud. I mange af vore ritualer kommer vi for at overgive os selv i Guds hænder i en situation, som vi ikke kan bære. Vi kommer, fordi vi trænger til hjælp, trøst og måske også tilgivelse.
I den almindelige begravelse er der de pårørende, som skal trøstes. De overgiver den døde i Guds hænder, så de kan komme videre med deres egne liv med fred i sindet. Den døde selv er på en underlig måde ikke part i ritualet. Han er allerede kommet videre, men de efterladte overgiver ham til Guds nåde.
Er det trøst? I så fald: trøst i hvilken sorg? Sorgen over, at det barn, de ønskede, var handicappet? Sorgen over, at de i deres egoisme fandt det ubekvemt at få et barn nu? Sorgen over, at de slog deres eget barn ihjel?
Ingen af disse former for sorg er reelt sorg. Det er dårlig samvittighed, og den må kirken aldrig trøste bort. Hvis det er det, de ønsker, må de finde en psykolog. Den, der søger at trøste den dårlige samvittighed væk, giver sin accept af den udførte handling og spærrer vejen til tilgivelse. Kirken har intet at tilbyde disse mennesker. Er det derimod tilgivelse, de ønsker, er de velkomne i kirken. Så har vi et ritual for skriftemål.
Lad os se på den anden part, Gud. Hvad skal Gud ind i sagen for? I kirken begraver vi aldrig noget, vi begraver altid nogen. Vi begraver ikke dukker, bamser, kæledyr, amputerede legemsdele eller bortopererede blindtarme. Vi begraver kun mennesker, personer skabt i Guds billede.
I selve begravelsen, hvor de døde overgives til Gud, ligger en eksplicit anerkendelse af, at der er tale om nogen og ikke noget. Den, der valgte en abort og derefter ønsker at begrave fosteret, skriver selv "drabsmand" på sit visitkort, for selve begravelsen viser, at fosteret var et menneske, at det var nogen.
De, der ønsker et begravelsesritual for aborterede fostre, burde hellere tage konsekvensen af den intuitive indsigt, at fosteret er et menneske.
Den naturlige konsekvens er at arbejde for en afskaffelse af den frie abort. Der gives ikke nogen mellemvej, hvor fosteret frit kan aborteres og så stadig tillægges mere værdighed end en blindtarm.
Søren Stidsen,
cand.theol.,
Vestermøllevej 4,Trige
Mere debat side 12
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Lad mig dog starte med at understrege, at denne forundring ikke gælder for begravelsen af fostre efter spontane aborter. Her skal vi som kirke tilbyde al mulig støtte og trøst. Det tror jeg, vi gør bedst ved at bruge det almindelige begravelsesritual, hvis der ønskes en begravelse.
Udmærket - men der en en ting, der ikke nævnes i dette indlæg.
Indtil for 35 år siden håndhævedes i den danske Folkekirke den regel, at det udøbte barn ikke kunne begraves med det foreskrevne begravelsesritual.
Eks.: Et barn født i 6. måned overlever ikke fødselen. Det døbes ikke, for vi døber kun levende børn - og ikke ufødte. Præsten må ikke tilbyde et rigtigt begravelsesritual, fordi barnet er udøbt.
Sådan har virkeligheden været. Kirkens rolle har ikke altid været så trøstende og støttende.
Men det er da vigtigt netop nu, at den er med til at understrege, at det ufødte(og udøbte)barn er "skabt i Guds billede". Det kan være af betydning for at modvirke de mange provokerede aborter.
Og derfor har swl ret i sine betragtninger.
Sv. Ja, til begravelse af aborterede ufødte børn
Søren Stidsen, publiceret d.10/03 08:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Kære SWL
Jeg er ganske enig med dig.
Den overskrift, der er blevet sat over mit debatindlæg, har jeg ikke selv valgt. For ikke at bringe for mange forskellige ting på banen valgte jeg at lade være med at tage de forhold, du skriver om, med.
Jeg siger bestemt ja til begravelse af aborterede fostre. Kirken burde kræve at få alle aborterede fostre udleveret, så de kan få en anstændig begravelse.
Man kan ikke få plads til alt i en kommentar. Så er det godt vi har stedet her.
Guds fred
Søren
Jeg er ganske enig med dig.
Den overskrift, der er blevet sat over mit debatindlæg, har jeg ikke selv valgt. For ikke at bringe for mange forskellige ting på banen valgte jeg at lade være med at tage de forhold, du skriver om, med.
Jeg siger bestemt ja til begravelse af aborterede fostre. Kirken burde kræve at få alle aborterede fostre udleveret, så de kan få en anstændig begravelse.
Man kan ikke få plads til alt i en kommentar. Så er det godt vi har stedet her.
Guds fred
Søren
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
I artiklen skrev Søren Stidsen: "I den almindelige begravelse er der de pårørende, som skal trøstes. De overgiver den døde i Guds hænder, så de kan komme videre med deres egne liv med fred i sindet. Den døde selv er på en underlig måde ikke part i ritualet. Han er allerede kommet videre, men de efterladte overgiver ham til Guds nåde."
Jeg er enig i disse betragtninger.
Vi har begravelsesritualet for de efterladtes skyld. Ikke for den/de dødes, for de "er allerede kommet videre".
Med dette in mente undrer det mig meget, at Søren Stidsen alligevel kan erklære sig enig i, at " Kirken burde kræve at få alle aborterede fostre udleveret, så de kan få en anstændig begravelse."
Bliver det ikke let til en tom og ret usmagelig provokation, al den stund at "forældrene" til den provokerede abort sandsynligvis ikke deltager i ceremonien?
Den bagvedliggende tanke kan forhåbentlig næppe være, at Gud vil betragte de aborterede fostre forskelligt alt efter, om de er blevet begravet med kirkelig bistand eller ej.
Med hvilken begrundelse skulle et sådant kirkeligt ønske fremføres?
Jeg er enig i disse betragtninger.
Vi har begravelsesritualet for de efterladtes skyld. Ikke for den/de dødes, for de "er allerede kommet videre".
Med dette in mente undrer det mig meget, at Søren Stidsen alligevel kan erklære sig enig i, at " Kirken burde kræve at få alle aborterede fostre udleveret, så de kan få en anstændig begravelse."
Bliver det ikke let til en tom og ret usmagelig provokation, al den stund at "forældrene" til den provokerede abort sandsynligvis ikke deltager i ceremonien?
Den bagvedliggende tanke kan forhåbentlig næppe være, at Gud vil betragte de aborterede fostre forskelligt alt efter, om de er blevet begravet med kirkelig bistand eller ej.
Med hvilken begrundelse skulle et sådant kirkeligt ønske fremføres?
Sv. Nej til begravelse af aborterede fostre
Søren Stidsen, publiceret d.10/03 11:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Dansk lov kræver, at døde mennesker begraves, enten som de er eller efter at de er blevet brændt. (Der er muligvis nogle muligheder for undtagelse. Det har jeg ikke forstand på.)
Kirken burde derfor markere, at disse aborterede fostre er mennesker.
I denne situation vil det så være den kristne kirke, der som den sørgende part beder Gud tage sig af disse små mennesker. Vi begraver jo også mennesker, som ikke har efterladte, eller hvis efterladte hader dem så meget, at de helst så liget brugt til svinefoder.
Måske er det bare en provokation. I så fald er det for mig en meningsfyldt provokation, fordi den simpelthen handler om at tolke loven i overensstemmelse med sin samvittighed, samtidig med at det ikke er et brud på loven. Med den frie abort har vi et problem af enorme dimensioner, som bliver forsøgt tiet ihjel. Måske er det drastiske midler, der er brug for.
Kirken burde derfor markere, at disse aborterede fostre er mennesker.
I denne situation vil det så være den kristne kirke, der som den sørgende part beder Gud tage sig af disse små mennesker. Vi begraver jo også mennesker, som ikke har efterladte, eller hvis efterladte hader dem så meget, at de helst så liget brugt til svinefoder.
Måske er det bare en provokation. I så fald er det for mig en meningsfyldt provokation, fordi den simpelthen handler om at tolke loven i overensstemmelse med sin samvittighed, samtidig med at det ikke er et brud på loven. Med den frie abort har vi et problem af enorme dimensioner, som bliver forsøgt tiet ihjel. Måske er det drastiske midler, der er brug for.
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Tak for dit svar, Søren Stidsen.
Jeg har i mellemtiden bemærket, at Henrik Højlund d.d. har begået en anden artikel om det samme emne.
Jeg må sige, at jeg her for en gangs skyld er helt på linie med HH, når han skriver:
"Hvis kirken forventes at træde til som begravelsesvæsen, bliver kirken fedtet ind i et dybt uværdigt spil, som handler om, at staten med den ene hånd slår de små børn ihjel, mens den med den anden hånd sætter kirken til at give de ihjelslåede en værdig begravelse. Det er en himmelråbende modsætning, som kirken ikke kan stille op til."
Måske med den lille tilføjelse, at det ikke er staten, der slår de små børn ihjel, men at staten har overladt afgørelsen heraf til den/de enkelte.
Jeg har i mellemtiden bemærket, at Henrik Højlund d.d. har begået en anden artikel om det samme emne.
Jeg må sige, at jeg her for en gangs skyld er helt på linie med HH, når han skriver:
"Hvis kirken forventes at træde til som begravelsesvæsen, bliver kirken fedtet ind i et dybt uværdigt spil, som handler om, at staten med den ene hånd slår de små børn ihjel, mens den med den anden hånd sætter kirken til at give de ihjelslåede en værdig begravelse. Det er en himmelråbende modsætning, som kirken ikke kan stille op til."
Måske med den lille tilføjelse, at det ikke er staten, der slår de små børn ihjel, men at staten har overladt afgørelsen heraf til den/de enkelte.
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Flemming V skrev:
Tak for dit svar, Søren Stidsen.
Jeg har i mellemtiden bemærket, at Henrik Højlund d.d. har begået en anden artikel om det samme emne.
Jeg må sige, at jeg her for en gangs skyld er helt på linie med HH, når han skriver:
"Hvis kirken forventes at træde til som begravelsesvæsen, bliver kirken fedtet ind i et dybt uværdigt spil, som handler om, at staten med den ene hånd slår de små børn ihjel, mens den med den anden hånd sætter kirken til at give de ihjelslåede en værdig begravelse. Det er en himmelråbende modsætning, som kirken ikke kan stille op til."
Måske med den lille tilføjelse, at det ikke er staten, der slår de små børn ihjel, men at staten har overladt afgørelsen heraf til den/de enkelte.
Jeg har i mellemtiden bemærket, at Henrik Højlund d.d. har begået en anden artikel om det samme emne.
Jeg må sige, at jeg her for en gangs skyld er helt på linie med HH, når han skriver:
"Hvis kirken forventes at træde til som begravelsesvæsen, bliver kirken fedtet ind i et dybt uværdigt spil, som handler om, at staten med den ene hånd slår de små børn ihjel, mens den med den anden hånd sætter kirken til at give de ihjelslåede en værdig begravelse. Det er en himmelråbende modsætning, som kirken ikke kan stille op til."
Måske med den lille tilføjelse, at det ikke er staten, der slår de små børn ihjel, men at staten har overladt afgørelsen heraf til den/de enkelte.
Læs artiklen bag debatten her: Nej til begravelse af aborterede fostre
Det er ikke kun en begravelse der er brug for når et undfanget barn fjernes ved abortering, men bøn. En bøn for de mennesker der vælger abort og dem som udfører aborten.Provokeret abort må kommer ind under dødssynder hvilket vil sige at der ikke gives adgang til himlen. Et hvert barn er helligt for Gud. Det aborterede barn har brug for forbøn så Jesus tager dem til sig i sin favn og døber dem i sit hellige blod så de får et navn i himlen. Disse forbønner har vi som kristne pligt til give de uskyldige uønskede børn, men gør vi det? Moder Teresa sagde engang at hun ville med glæde tage sig af alle de uønskede børn uden betingelser.Der burde være en bønnens mærkedag i den kristne kirke der er tilegnet alle de millioner af aborterede børn. Det er tankevækkende at bare i Danmark er der ca. 20000 tusind provokerede aborter(legale mord) og på global basis mange millioner mere end der blev dræbt under anden verdenskrig.Man burde som kristen forstå at det vækker Guds vrede hvilket er fortalt af Jomfru Maria i Medjugorje, hvor hun til sommer har vist sig i 30 år og stadig gør det. Se hjemmesiderne Medjugorje.org og profeti.dk
flexblock
Temaer på etik.dk
Nyhedsbrev
Seneste debatindlæg
- 21. maj Kender du typen?
- 18. maj Etik er blevet til købmandskab
- 18. maj Skal man vende den anden kind til?
- 14. maj Forældrenes, statens eller barnets ret?
- 11. maj Vi er forpligtet på glæden
- 07. maj Graviditetsindustriens globalisering
- 30. apr Seksuelle forhold i familien: Hvor skal lovgivningen sætte grænser?
- 30. apr Læserbrev: Når livet forlænges unødigt. Et eksempel
- 27. apr Magtesløsheden har et fast tag i os
- 27. apr Er det en pligt at give lægehjælp til illegale indvandrere?
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Mere om emnet:
-
Fosterdiagnostik sammenlignes med racehygiejne
-
Google afviser annoncer fra abortmodstandere
-
Norsk hospital praktiserer ulovlige sene aborter
-
Danmark er et sorteringssamfund, mener norsk politiker
-
Da aborten den blev fri
-
For mange aborter i Danmark
-
Abort-modstand spirer i Danmark
-
Året var 1972: Livmoderen var en kampzone
-
Teknologiske fremskridt udfordrer fosteretikken
-
Fostre kan ikke føle smerte før uge 24
-
Retten til abort er under pres i USA
-
Norsk rekord i aborter af børn med Downs syndrom
-
Junglelov og kærlighedsetik
-
Abort-debat ruller over USA
-
En families tilvalg midt i tendensen til fravalg
-
Downs syndrom er et uddøende handicap
-
Sene aborter på grund af små handicap er en myte
-
Det hellige embryo og det uhellige foster. Etikkens mangel på logik
-
Fostrets etiske status er under forandring
-
Psykisk sygdom kan opdages hos fostre
-
Antiabortfilm hitter i USA
-
Færre unge piger bliver gravide
-
Det mener partierne om abort
-
Fostret personificeres gennem vores moderne teknologi
-
FN vil have lettere adgang til abort i Irland
