"Undskyld, at jeg lige starter med at sige: Det er simpelthen det dummeste indslag, jeg har set TV 2 præstere -- overhovedet."
Sådan indledte partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance sit svar på journalistens spørgsmål, da han var igennem på direkte tv fra partiets landsmøde i lørdags
- Keld Navntoft/Scanpix.
Lars Henriksen |
8. marts 2011
Kilderne går i stigende grad til mod- angreb på medierne og forlanger ikke bare højere etik, men også medindflydelse på, hvordan virkeligheden skal iscenesættes. I weekenden kom det seneste og mest åbne slagsmål
"Undskyld, at jeg lige starter med at sige: Det er simpelthen det dummeste indslag, jeg har set TV 2 præstere – overhovedet."
Sådan indledte partileder Anders Samuelsen fra Liberal Alliance sit svar på journalistens spørgsmål, da han var igennem på direkte tv fra partiets landsmøde i lørdags. TV 2's indslag gik ud på, at flere i partiet udtrykte utilfredshed over ledelsens topstyring, eksempelvis i valget af spidskandidater, men den præmis satte Anders Samuelsen sig imod. Det var "billedbladsjournalistik" og et urimeligt fokus på konflikt frem for politisk indhold, mente han. Og det tema forfulgte DR 2-programmet Deadline dagen efter i et 12 minutter langt indslag.
Forløbet er interessant af flere grunde, mener medieforskere. For det første er det sjældent, at kilder så direkte nægter at godtage det spørgsmål, de får stillet, og i stedet går til modangreb. For det andet er opfølgningen i Deadline dagen efter udtryk for en stigende tendens til, at medierne problematiserer deres egen gøren og laden.
Begge dele er led i en positiv udvikling for både journalistikken og dem, der udsættes for den, mener lektor i journalistik på Roskilde Universitet Mark Ørsten. For Anders Samuelsen har en pointe, ikke bare i forhold til indslaget i lørdags, men i forhold til, at journalistikken generelt bliver stadig mere person- og konfliktorienteret, og det er godt, at han tør tage opgøret.
Det er også godt, at medierne vil behandle det og gør det i stigende grad i programmer som Presselogen og Mennesker&Medier, i avisernes medieklummer og i form af læser- og seerredaktører. Også selvom de måske mere gør det, fordi det bliver set og læst, end fordi de føler sig moralsk forpligtet til det.
"Det er en udvikling, der har været i gang de seneste 5-10 år, men den eskalerer lige nu, fordi der snart er valg. Politikerne er afhængige af stemninger i befolkningen, og de skabes i høj grad af medierne. Derfor er de særligt følsomme, og medierne er ekstra skarpe. Fordelen er, at tingene bliver lagt mere klart frem til glæde for borgerne," forklarer han.
Medierne vil dog også efter valget i stigende grad komme på anklagebænken, vurderer professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. For kampen om at præge mediernes måde at iscenesætte tingene på bliver stadig hårdere. Og ikke mindst politikerne er blevet mere opmærksomme på, at det faktisk er muligt at styre indholdet i det, der kommer ud til vælgerne.
"Man så det for alvor i håndteringen af dokumentarprogrammet 'Den hemmelige krig', hvor Statsministeriet og Forsvarsministeriet havde succes med at sætte spørgsmålstegn ved præmissen for de anklager, dokumentaren lagde frem. Jeg tror, mange politikere fik blod på tanden efter det og begyndte at være mere aggressive," siger han.
Der er også et helt andet element i udviklingen, der gør den interessant, mener Kirsten Sparre, medieforsker og ekstern lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Det er nemlig ikke kun politikere, men stort set alle kildetyper i medierne, der nu er begyndt at stille krav, hvis de skal deltage. Og det skyldes i høj grad, at vi har fået langt flere muligheder for at komme ud med vores budskaber, blandt andet gennem YouTube, Facebook, private hjemmesider og andre mediekanaler på internettet.
"Man kan i dag være sit eget medie, og vi er derfor ikke så afhængige af de traditionelle medier som tidligere. Tiden er efterhånden forbi, da kilderne bag lægger sig fladt på maven og siger: 'Tak, fordi I vil snakke med mig'. Ligesom på så mange andre områder stiller vi individuelle krav, og det bliver spændende at se, hvordan medierne reagerer på det. For spørgsmålet er jo, om de havde bragt indslaget med Anders Samuelsen, hvis det ikke var, fordi han blev interviewet live," siger Kirsten Sparre.
henriksen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk