Det er fint at den garvede feltpræst er tilstede i krigen og snakker med pressede soldater samt skriver mails hjem til soldaternes pårørende, men mon ikke det meste er en sludder for en sladder, for feltpræsten har sikkert også skrevet under på forsvarets hårde tavshedspligt.
Derfor fortæller han med høj sandsynlighed ikke, det han kunne.
Det ville jeg alligevel ønske, at han gjorde. Selvfølgelig anonymt. For så kunne almindelige danskere have et mere menneskelig korrekt grundlag, når de tager stilling til krigens grusomhed. Almindelige mennesker ved jo intet om krig.
Om 10-20 år bliver vi oplyst alligevel. Så begynder der at udkomme bøger med forfærdelige krigs-beretninger fra deltagere i danmarks krige, og så vil man spørge hinanden: Hvorfor tiede feltpræsterne om det? Vidste de mon ikke noget, eller...?
Videre udtaler T.H Beck om sine prædiker til soldaterne i felten:
"Det er vigtigt for mig i min prædiken at lægge vægt på, at Gud stoler på dem og de opgaver, de har fået tildelt. At de har Guds velsignelse med sig."
Er det mon også en sludder for en sladder - noget skal man jo sige...?
Ja ok, hvis T.H.Beck har det udgangspunkt, at gud stoler på alle mennesker, så kan jeg acceptere det. Gud stoler ikke mere på mennesker, der frivilligt har meldt sig til krig, end han stoler på mennesker, der har valgt en almindelig dagligdag.
Det samme med guds velsignelse: Guds velsignelse gælder alle mennesker, ikke specielt soldater i krig.
Den nye fredsbevægelse DANMARK FOR FRED ville ønske, at feltpræsten ville bruge sin tavse viden til at modarbejde et Danmark i krig.
Mvh www.danmarkforfred.dk



