Et hjerte, der blinker. En hånd, der klør på kinden. Små fødder, der spræller. Når vordende forældre via scanninger allerede få måneder inde i graviditeten kan danne sig et tydeligt billede af deres ufødte, er det med til at ændre på den etiske opfattelse af fostre. Og når sundhedspersonale tilmed vælger at begrave aborterede fostre på en kirkegård, er der tale om en handling, som giver fostret status af et dødt barn frem for blot en samling væv og celler.

Det mener en række eksperter og fagpersoner, der beskæftiger sig med området. En af dem er Sniff Andersen Nexø, adjunkt i moderne kultur og socialhistorie ved Københavns Universitet:

"Efter min opfattelse er der generelt sket en bevægelse henimod, at man også med helt tidlige fosterstadier tilskriver fostrene en menneskelighed og en individualitet. Hvis man tager begravelserne som eksempel, er der jo tale om en kategoriserende handling. Der er faktisk meget stramme regler for, hvad man må begrave – man må for eksempel ikke begrave en symaskine. Så når man begraver aborterede fostre, tildeler man dem en status af menneske," siger Sniff Andersen Nexø, der er ved at skrive en videnskabelig artikel om netop dette emne.

Og i det offentlige rum sker der en stadig større grad af personificering af fostre:

"Den teknologiske udvikling giver os oplevelsen af at kunne 'kigge ind', og derfor er ultralydsbillederne alle vegne: De private klinikker, der sælger scanninger, kalder det 'babybio', og forældre lægger scanningsbilleder ud på internettet og skriver: 'Er hun ikke sød?' Det er ret massivt," siger Sniff Andersen Nexø, der også peger på, at netop personificeringen af fostre spiller en stor rolle i den stadig mere kritiske holdning til den frie abort i blandt andet USA.