Send artiklen Fosterdebat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fosterdebat

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvad er et menneske?

Hvis en provokeret abort eller et dødfødt foster ikke bliver begravet, ender det i en gul plastiksæk på hospitalet og køres herfra til forbrændingen. Det brændte affald bliver til slagger, der igen ender som en del af vejbelægningen landet over.

Det er etisk set problematisk. Men hvis man begraver de aborterede fostre, behandler man dem som små mennesker og udstiller derved, at den provokerede abort er drab på små ufødte og endnu ikke helt udviklede børn. Det er godt, at fosterets natur igen bliver sat til debat, nu med destruktionen eller begravelsen af det døde foster som særlig indfaldsvinkel.

Sagen er mere etisk og eksistentiel, end den er juridisk. For nogle er et foster affald, men for mange er det et barn. Og et barn smider man ikke ud sammen med afskårne lemmer og andet vævsaffald.

Det er indlysende rigtigt, at forældre, der får aborteret et foster, skal have tilbuddet om, at det kan blive begravet. For set herfra er fosteret et lille menneske. Men den etiske følge heraf er, at provokeret abort er drab, hvorfor den frie abort burde forbydes. At det vil rejse andre etiske problemer, viser kun, hvor vanskelig denne debat er.

Annonce
bjer

Så er der igen fødevarekrise

Aldrig har prisen på mad været så høj som nu, og verden over risikerer forbrugere at måtte finde sig i en længere periode med høje fødevarepriser. Denne advarsel løb ind fra Den Internationale Valutafond, IMF, natten til i går, og dermed giver valutafonden udtryk for samme bekymring som FN's fødevareorganisation, FAO. Herfra har man påpeget, at fødevarepriserne nu er på det højeste niveau, siden FAO begyndte at registrere priserne i 1990.

Særligt på det seneste er det gået stærkt, og siden juni sidste år er det globale fødevareindeks steget 40 procent og ligger nu over de hidtidige rekordpriser fra juni 2008, der dengang udløste uroligheder i en række lande lige fra Egypten til Bangladesh. Det er således ottende måned i træk, at de globale fødevarepriser stiger, og for visse kornprodukter som eksempelvis hvede, majs og ris gælder, at de er steget 70 procent i løbet af det seneste år.

Det skyldes blandt andet, at der i løbet af året har været tørke i Rusland og Østeuropa samt voldsomme oversvømmelser i Australien, hvilket har ødelagt høsten. I sig selv en påmindelse om, hvor vigtigt klimaspørgsmålet er.

Det er naturligvis de fattigste lande, der rammes hårdest af prisstigningerne. Et af dem er Malawi, som i forvejen er et af Afrikas fattigste lande, hvor sult har været en fast bestanddel af tilværelsen i årtier. Men som Kristeligt Dagblad beretter om i den nye artikelserie "Afrikas nye spisekammer", hvis første afsnit blev bragt i gårsdagens avis, så har Malawis regering siden 2005 valgt at give de fattigste bønder tilskud til deres produktion. Det har virket. I dag er landet selvforsynende med den vigtige afgrøde majs, og der er oven i købet plads til at eksportere til udlandet. Selvom metoden også udsættes for kritik, fordi subsidier ikke er vejen frem på længere sigt, så kan i hvert fald tanken om en satsning på landbruget være til inspiration for andre.

Det kræver imidlertid netop, at man tænker langsigtet. Det gælder også i den nuværende krise, hvor det må undgås, at regeringerne tager forhastede beslutninger. Det skete ved den sidste fødevarekrise for tre år siden, hvor flere lande indførte eksportrestriktioner for at beskytte det indre marked. Løsningen er ikke nye barrierer, men derimod en kombination af satsning på landbrug, mindre ulighed i de fattige lande og øget kamp mod klimaforandringer.

brun
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fosterdebat

Slettet bruger, publiceret d.05/03 19:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fosterdebat
Enig. Fostre er små mennesker, og har ret til at blive begravet. Men forud for det gælder: De har ret til livet, og derfor skal loven om fri abort forbydes.
Del Link

Fosterdebat

Nederby Jessen, publiceret d.05/03 21:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fosterdebat
STOR TAK til Kristeligt Dagblad for, at man både i artikelform og på lederplads sætter fokus på hvad et foster er.

Kristendemokraterne er modstandere af fri abort, men erkender, at der er langt til et flertal for afskaffelse af loven. Til genægld har partiet stillet forslag om en Aborthandlingsplan III, der kræver obligatorisk rådgivning af den kvinde og helst også mand, der ønsker abort, en rådgivning på fosterets præmisser, en rådgivning der klart fortæller, hvad et abortindgreb, hvilke muligheder, der er for at få hjælp til at gennemføre graviditeten og klare at have barnet, hvilke risici der er ved en abort, også psykiske samt om muligheden for at gennemføre svangerskabet og bortadoptere barnet. Formålet er at få nedbragt det høje aborttal drastisk, for i Kristendemokraterne kan vi godt lide børn.

Der foretages mere end 16.000 aborter årligt i Danmark. Af pressen i dag (den 4. marts) fremgår det, at aborterede fostre bliver håndteret vidt forskelligt på landets hospitaler. Nogle ender på forbrændingsanstalten, andre bliver nedgravet på en kirkegård. En række medlemmer af Det Etiske Råd ønsker en ensartet praksis
Det er tilfældet, som afgør, hvad der sker med de over 16.000 fostre, som hvert år bliver aborteret i Danmark. På nogle hospitaler bliver fostrene bortskaffet som klinisk affald på linje med amputerede lemmer og ender på forbrændingsanstalten. Andre hospitaler kremerer fostrene og graver urner med deres aske ned på en kirkegård.

Det er Etisk Råd meget utilfreds med. Formanden for rådet Jakob Birkler siger: "Der skal være en fælles praksis, som bør reguleres i dialog mellem sundhedspersonalet og politikere" og næstformanden, tidligere sundhedsminsiter Ester Larsen, siger, at forskellene er så store, at de kalder på ensretning.

"Forskellene er så store, at de kalder på en ensretning," lyder det fra næstformanden i rådet, tidligere sundhedsminister Ester Larsen.

Tænk at spørgsmålet om, hvordan man skaffer sig af med foster-lig pludselig bliver et stort spørgsmål i politik, mens interessen for obligatorisk rådgivning forud for abort kan ligge på et meget lille sted. Det er da helt ude af proportion. Alle politiske partier i folketinget - med undtagelse af Kristendemokraterne støtter loven om fri abort. Flere partier ønsker abortgrænsen sat op fra 12 uger til 16, 18 eller 20 uger og så gør man det pludselig til et stort spørgsmål, hvordan man skaffer sig af med ligene. Personligt mener jeg, at når først fosteret er kasseret, dødt, så kan det ikke være noget problem at lade det gå til forbrændingsanstalten. Derimod forstår jeg godt de forældre, der ønsker en urnenedsættelse af det foster, som er aborteret spontant.

Fremfor at diskutere, hvordan man skaffer sig af med fostrene efter døden, burde man i langt højere grad diskutere. hvordan vi bevarer livet for de mange fostre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Fosterdrab

shansen4, publiceret d.06/03 11:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fosterdebat
Dette erslutning af kronikken:

1.Det er indlysende rigtigt, at forældre, der får aborteret et foster, skal have tilbuddet om, at det kan blive begravet.
For set herfra er fosteret et lille menneske.

2.Men den etiske følge heraf er, at provokeret abort er drab, hvorfor den frie abort burde forbydes.

3.At det vil rejse andre etiske problemer, viser kun, hvor vanskelig denne debat er.

Ad.1. Det er indlysende, hvis det ønskes. Er der regler for, hvad der skal ske med afdøde mennesker? Vi har vel 2 muligheder: Begravelse eller brænding og efterfølgende...

Ad.2. Det er jo meget enkelt for provokeret/fri abort - og vel også umiddelbart meget sympatisk. Men hvad var egentlig årsagen til, at den blev indført?

Ad.3. Ja, det er netop her problemerne ligger, og det er en meget lang historie, som er kendt.

Søren Hansen
Del Link

Sv. Fosterdebat

shansen4, publiceret d.06/03 11:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fosterdebat
Nederby Jessen skrev:
STOR TAK til Kristeligt Dagblad for, at man både i artikelform og på lederplads sætter fokus på hvad et foster er.

Tænk at spørgsmålet om, hvordan man skaffer sig af med foster-lig pludselig bliver et stort spørgsmål i politik, mens interessen for obligatorisk rådgivning forud for abort kan ligge på et meget lille sted. Det er da helt ude af proportion.

... hvordan man skaffer sig af med ligene. Personligt mener jeg, at når først fosteret er kasseret, dødt, så kan det ikke være noget problem at lade det gå til forbrændingsanstalten. Derimod forstår jeg godt de forældre, der ønsker en urnenedsættelse af det foster, som er aborteret spontant.

Fremfor at diskutere, hvordan man skaffer sig af med fostrene efter døden, burde man i langt højere grad diskutere. hvordan vi bevarer livet for de mange fostre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby


Ja, det sidste er da klart, så undgås mange etiske problemer, men ikke praktiske problemer.

Men, Bjarne, det er de ikke så svært, for der er kun to muligheder. Fosteret er et menneske eller ikke et menneske.

Som menneske følger en masse overvejelser.
Ikke menneske. Så er det jo affald.

Det var forholdet til fosteret, men hvad med de personer, som er indblandet i det aktuelle abortproblem, og har det nogen betydning for dem, som skal udføre de forskellige arbejder?

At afskaffe fri abort kræver bare en tekstlinie,
men ikke at have fri abort vil kræve bøger til at beskrive alle mulige forhold.
Nej, det er faktisk ikke rigtigt, for det vil også kræve store bøger at få beskrevet problemerne før fri abort.

Søren Hansen
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​