Jeg spurgte en embedslæge hvad man gjorde og i første omgang fik jeg kun det svar: fostre bliver afskaffet som alt andet sygehusaffald.Ved at følge op på det svar fik jeg ovennævnte svar fra patologisk institut som blev fulgt op af,at mor og eller far var berettiget til en kistebegravelse eller anden form for bisættelse.

karrik4 skrev:
Jeg spurgte en embedslæge hvad man gjorde og i første omgang fik jeg kun det svar: fostre bliver afskaffet som alt andet sygehusaffald.Ved at følge op på det svar fik jeg ovennævnte svar fra patologisk institut som blev fulgt op af,at mor og eller far var berettiget til en kistebegravelse eller anden form for bisættelse.

Hvornår/i hvilket tidsrum er den horrible praksis, som du beskriver, at patologisk institut har oplyst dig om, blevet brugt?

Da jeg henvendte mig til Holbæk sygehus for et par år siden, var svaret, at man tidligere behandlede ufødte aborterede børn som hospitals affald, som man skaffede sig af med ved at brænde det. Men nu er man gået over til at samle de aborterede ufødte børn sammen for derefter et par gange om året at nedsætte dem i Børnefællesgraven på Sankt Nikolai kirkegården.

Hvad mener du med at mor og eller far er berettiget til en kistebegravelse eller anden form for bisættelse? Det er vel kun , når det aborterede barn er over 22 uger? Vil du uddybe? Det stemmer nemlig ikke med, hvad en kvinde for et års tid siden fortalte mig, at hun på Holbæk sygehus ikke kunne få udleveret sit aborterede barn for en begravelse.

Det er da godt, at denne debat endelig kommer frem, for det er et vigtigt spørgsmål, som skulle have været løst for lang tid siden fremfor at tro at en fortrængt smerte kan gøre den mindre eller ugjort.

Det er ubærligt nok, at vi tillader frie mord på ufødte uskyldige børn, at vi også efter døden fremturer med at behandle dem som affald er yderligere ubærligt.

For hvilket menneske med sin fulde forstand, sine følelser og sin menneskelighed på plads ville kunne slå et uskyldigt lille ufødt barn ihjel?

Jeg taler af erfaring,for da jeg vågnede op omkring 30 år efter aborten af mit ufødte barn, var det endnu en ubærlig sorg, at der ingen som helst godhed overhovedet var blevet mit barn til del, hverken fra min side eller fra mine omgivelsers side.
Og hvor går jeg nu hen for som alle andre mennesker at sørge over deres døde? Intet sted på denne jord er der et gravsted, hvor jeg kan mindes, i stedet må jeg for evigt bære sorgen med mig hele tiden, aldrig bliver den afsluttet med et ritual, som vi ellers bruger til at rumme sorgen over at tage afsked med vore døde, for altid vil mindet om mit affaldsbarn være hos mig og kan ikke lægges til hvile noget sted.

Det er konstruktivt at tage denne debat. Debatten burde have været først som
i så mange andre forhold. Det er jo det Det Etiske Råd er til for.
I den fortrinlige orientering mangler jeg den oplysning, at alle fostre bliver gjort til lægevidenskabeligt materiale. Det sker på den måde, at deres organer skæres i skiver og fordeles til vævsbanker/ biobanker. Det er oplysninger jeg fik fra patologisk institut for en del år siden, da jeg
var optaget af samme emne som dagens artikel om eventuel bisættelse af fostre m.m.
Jeg spurgte en embedslæge hvad man gjorde og i første omgang fik jeg kun det svar: fostre bliver afskaffet som alt andet sygehusaffald.Ved at følge op på det svar fik jeg ovennævnte svar fra patologisk institut som blev fulgt op af,at mor og eller far var berettiget til en kistebegravelse eller anden form for bisættelse.

swl skrev: Det er da godt, at denne debat endelig kommer frem, for det er et vigtigt spørgsmål, som skulle have været løst for lang tid siden fremfor at tro at en fortrængt smerte kan gøre den mindre eller ugjort.

Det er ubærligt nok, at vi tillader frie mord på ufødte uskyldige børn, at vi også efter døden fremturer med at behandle dem som affald er yderligere ubærligt.

For hvilket menneske med sin fulde forstand, sine følelser og sin menneskelighed på plads ville kunne slå et uskyldigt lille ufødt barn ihjel?

Jeg taler af erfaring,for da jeg vågnede op omkring 30 år efter aborten af mit ufødte barn, var det endnu en ubærlig sorg, at der ingen som helst godhed overhovedet var blevet mit barn til del, hverken fra min side eller fra mine omgivelsers side.
Og hvor går jeg nu hen for som alle andre mennesker at sørge over deres døde? Intet sted på denne jord er der et gravsted, hvor jeg kan mindes, i stedet må jeg for evigt bære sorgen med mig hele tiden, aldrig bliver den afsluttet med et ritual, som vi ellers bruger til at rumme sorgen over at tage afsked med vore døde, for altid vil mindet om mit affaldsbarn være hos mig og kan ikke lægges til hvile noget sted.


Det første, at det er godt, at der bliver fokus på dette problem, er godt. Hvad man kan få ud af problemet, er så en anden sag.
Da jeg var midt i læsningen af din tekst, tænkte jeg, mon hun selv har prøvet det? Og de havde du.

Det næste er så, om du dengang havde gode rådgivere. Jeg ville næsten tro, at du ikke havde, siden du efterfølgende har haft så store følelsesmæssige problemer, bl.a. med at være alene om sorgen.

Der er jo store aspekter i en sådan sag, og der er ikke tvivl om, at uanset, hvad der sker i situationen, så er en god rådgivning nødvendig.

Når man er alene om problemet, ville det være godt at kunne finde nogle, som man kan dele sorgen med eller tale med. I vort sogn har en af præsterne en sorggruppe. Det kunne være et sted, som kunne hjælpe, tror jeg.

Der er en ting mere, som er vigtig, tror jeg, og det er, at når alt taler for en abort, så er omgivelserne ikke medvirkende til at den kvinde, som skal træffe beslutning, bliver et psykisk og åndeligt vrag på grund af fordømmelse.

Men der er ingen tvivl om, at alt skal prøves, før en så alvorlig handling udføres.

Søren Hansen

Kristendemokraterne er modstandere af fri abort, men erkender, at der er langt til et flertal for afskaffelse af loven. Til genægld har partiet stillet forslag om en Aborthandlingsplan III, der kræver obligatorisk rådgivning af den kvinde og helst også mand, der ønsker abort, en rådgivning på fosterets præmisser, en rådgivning der klart fortæller, hvad et abortindgreb, hvilke muligheder, der er for at få hjælp til at gennemføre graviditeten og klare at have barnet, hvilke risici der er ved en abort, også psykiske samt om muligheden for at gennemføre svangerskabet og bortadoptere barnet. Formålet er at få nedbragt det høje aborttal drastisk, for i Kristendemokraterne kan vi godt lide børn.

Der foretages mere end 16.000 aborter årligt i Danmark. Af pressen i dag (den 4. marts) fremgår det, at aborterede fostre bliver håndteret vidt forskelligt på landets hospitaler. Nogle ender på forbrændingsanstalten, andre bliver nedgravet på en kirkegård. En række medlemmer af Det Etiske Råd ønsker en ensartet praksis
Det er tilfældet, som afgør, hvad der sker med de over 16.000 fostre, som hvert år bliver aborteret i Danmark. På nogle hospitaler bliver fostrene bortskaffet som klinisk affald på linje med amputerede lemmer og ender på forbrændingsanstalten. Andre hospitaler kremerer fostrene og graver urner med deres aske ned på en kirkegård.

Det er Etisk Råd meget utilfreds med. Formanden for rådet Jakob Birkler siger: "Der skal være en fælles praksis, som bør reguleres i dialog mellem sundhedspersonalet og politikere" og næstformanden, tidligere sundhedsminsiter Ester Larsen, siger, at forskellene er så store, at de kalder på ensretning.

"Forskellene er så store, at de kalder på en ensretning," lyder det fra næstformanden i rådet, tidligere sundhedsminister Ester Larsen.

Tænk at spørgsmålet om, hvordan man skaffer sig af med foster-lig pludselig bliver et stort spørgsmål i politik, mens interessen for obligatorisk rådgivning forud for abort kan ligge på et meget lille sted. Det er da helt ude af proportion. Alle politiske partier i folketinget - med undtagelse af Kristendemokraterne støtter loven om fri abort. Flere partier ønsker abortgrænsen sat op fra 12 uger til 16, 18 eller 20 uger og så gør man det pludselig til et stort spørgsmål, hvordan man skaffer sig af med ligene. Personligt mener jeg, at når først fosteret er kasseret, dødt, så kan det ikke være noget problem at lade det gå til forbrændingsanstalten. Derimod forstår jeg godt de forældre, der ønsker en urnenedsættelse af det foster, som er aborteret spontant.

Fremfor at diskutere, hvordan man skaffe sig af med fostrene efter døden, burde man i langt højere grad diskutere. hvordan vi bevarer livet for de mange fostre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Nederby Jessen skrev: Kristendemokraterne er modstandere af fri abort, men erkender, at der er langt til et flertal for afskaffelse af loven. Til genægld har partiet stillet forslag om en Aborthandlingsplan III, der kræver obligatorisk rådgivning af den kvinde og helst også mand, der ønsker abort, en rådgivning på fosterets præmisser, en rådgivning der klart fortæller, hvad et abortindgreb, hvilke muligheder, der er for at få hjælp til at gennemføre graviditeten og klare at have barnet, hvilke risici der er ved en abort, også psykiske samt om muligheden for at gennemføre svangerskabet og bortadoptere barnet. Formålet er at få nedbragt det høje aborttal drastisk, for i Kristendemokraterne kan vi godt lide børn.

Der foretages mere end 16.000 aborter årligt i Danmark. Af pressen i dag (den 4. marts) fremgår det, at aborterede fostre bliver håndteret vidt forskelligt på landets hospitaler. Nogle ender på forbrændingsanstalten, andre bliver nedgravet på en kirkegård. En række medlemmer af Det Etiske Råd ønsker en ensartet praksis
Det er tilfældet, som afgør, hvad der sker med de over 16.000 fostre, som hvert år bliver aborteret i Danmark. På nogle hospitaler bliver fostrene bortskaffet som klinisk affald på linje med amputerede lemmer og ender på forbrændingsanstalten. Andre hospitaler kremerer fostrene og graver urner med deres aske ned på en kirkegård.

Det er Etisk Råd meget utilfreds med. Formanden for rådet Jakob Birkler siger: "Der skal være en fælles praksis, som bør reguleres i dialog mellem sundhedspersonalet og politikere" og næstformanden, tidligere sundhedsminsiter Ester Larsen, siger, at forskellene er så store, at de kalder på ensretning.

"Forskellene er så store, at de kalder på en ensretning," lyder det fra næstformanden i rådet, tidligere sundhedsminister Ester Larsen.

Tænk at spørgsmålet om, hvordan man skaffer sig af med foster-lig pludselig bliver et stort spørgsmål i politik, mens interessen for obligatorisk rådgivning forud for abort kan ligge på et meget lille sted. Det er da helt ude af proportion. Alle politiske partier i folketinget - med undtagelse af Kristendemokraterne støtter loven om fri abort. Flere partier ønsker abortgrænsen sat op fra 12 uger til 16, 18 eller 20 uger og så gør man det pludselig til et stort spørgsmål, hvordan man skaffer sig af med ligene. Personligt mener jeg, at når først fosteret er kasseret, dødt, så kan det ikke være noget problem at lade det gå til forbrændingsanstalten. Derimod forstår jeg godt de forældre, der ønsker en urnenedsættelse af det foster, som er aborteret spontant.

Fremfor at diskutere, hvordan man skaffe sig af med fostrene efter døden, burde man i langt højere grad diskutere. hvordan vi bevarer livet for de mange fostre.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Kære Bjarne.
Jeg er sådan set ret enig med dig i de synspunkter, som du bringer frem, men jeg synes, at det bør være personlige holdninger og ikke partiholdninger, som der redegøres for. Tilsyneladende er KD det eneste parti, som har fundet denne hjemmeside egnet for at fremføre partiprogrammer, men emnet er for alvorligt til at der føres valgkamp her.

Det er, som det sker andre steder, OK, at man i afslutningen angiver, hvorfra man kommer eller har tilhørsforhold. Hvis du forstår, hvad jeg mener.
Søren Hansen