For store egoer burde udelukkes fra skærmen

En mand med så overbevisende pli, så fin situationsfornemmelse og så stor trang til at føre sig frem, som var han på stoffer, er jo ikke til at have i en møbleret lejlighed – og da slet ikke i et live-tv-studie. Kan man sige sådan for åben skærm, har man vist sit værd.

MANGE FINDER MÅSKE hans meget direkte facon underholdende, mens DR-toppen burde erkende, at en så ukontrolleret og ufin opførsel kalder på diskvalificering og øjeblikkelig udskiftning. Hvad bliver det næste fra en mand, der virkelig evner at spolere en god underholdningsstemning, fordi alt skal handle om ham selv, ham selv og ham selv igen.

Er der slet ingen, der tager konsekvensen af utidig opførsel, eller føler man bare, at upassende frækhed kun trækker flere seere til?

DR forekommer faktisk på det punkt at være værre end TV 2. Bevar os, TV 2 promoverer også sine folk, og det skal de jo også til en vis grad. Men DR har de senere år fået en uklædelig trang til at slippe de alt for store egoer løs på skærmen. Folk, for hvem det i alt for høj grad handler om dem selv. De kan ikke blive eksponerede, skøre og linse-flirtende nok.

Clement Kjersgaard er en af dem. Han er vidende, han er dygtig, men han fører sig frem med et ego på størrelse med en elefant. Man kan bare ikke holde ud at se og høre på ham. Den nye Ane Cortzen fra TV!TV!TV! eller Adrian Hughes fra Smagdommerne skal også helst overspille og nærmest klovne, før det er lige i øjet.

Men vi er faktisk folk, der hellere vil høre om emnet og forstå substansen end hele tiden skulle forholde os til klovne og kæmpeegoer, og som derfor slukker, når de er på.

Det er efter min bedste overbevisning DR-ledelsens ansvar at luge ud i det værste og mest overspillede. De ved jo, at det er farligt for visse elementer at komme på skærmen. Mange tror, at de er Vor Herre selv efter kort tid og kan tillade sig hvad som helst.

MEN TV ER IKKE en klovneforretning, det er formidling, også selvom det er underholdning. Selvfølgelig skal underholdning være underholdende, og der må også godt være studieværter, der fylder, bare ikke det hele – hele tiden.

Ét er, hvad man kan risikere at få i studiet eller i kameraet, når man interviewer samfundets magthavere og meningsdannere. Som for eksempel regeringens to helt ukontrollable særtilfælde, nemlig Bertel Haarder (V) og Birthe Rønn Hornbech (V). Hvad de kan tillade sig, er ikke småting, men ikke tv-stationernes ansvar. Omvendt synes jeg, at tv-stationerne har et ansvar for at vise os andre, hvordan magthavere indimellem tillader sig at opføre sig i det offentlige rum.

Men tv's egne folk, egne ansatte – fastansatte og løst tilknyttede – dem har de knageme et ansvar for at holde i kort snor, når det kniber – og meget gerne bortvise, når man som den aldeles utålelige Blachman udviser så ringe situationsfornemmelse en fredag aften for øjnene af to millioner senere.

Det burde betyde et rødt kort på stedet – og for altid!

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af direktør på Nationalmuseet Per Kristian Madsen, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, lektor og forfatter Henrik Jensen, præst og journalist Sørine Gotfredsen og forfatter og journalist Peter Olesen