Som et advokatfirmas direktør fortalte mig da jeg truede med at sende dem til advokatsamfundet for 2. gang.
"Jura og moral har intet med hinanden at gøre". Det har han jo ret i - Men burde den ikke det? Spørger bare.

Folk har en udemærket fornemmelse af moralsk adfærd, men kommer man i "kløerne" med den juridiske verden - gælder det ikke om af finde og forholde sig til "sandheden" - men hvor langt man kan bevæge sig væk fra den, inden man får et rap over fingrene.

Folk med juridisk eksamen har stort set en finger med i alt hvad der bliver besluttet her i dette land - og deres ofte adskillelse af moral og jura - gennemsyrer mere og mere tingene - og det smitter af på folks moral.

En af de mest omtalte advokater fra Aarhus er vidt berømt på sin adfærd - "det drejer sig ikke om af finde sandheden - men om at vinde".

Efter min mening er moralen i erhvervslivet, hos ledende (lokal) politikere - helt i bund. Det er ikke noget nyt - men afsmitningen er nået ned gennem store dele af befolkningen.

Forsøger man at drive iværksættende virksomhed - bruger du 80% af din energi og gode humør på at forhindre - bedrag og svindel.

For få år tilbage var folk forargede over at virksomheder havde penge med i lommen til at bestikke Østeuropæiske mafiaer og "toldere". I dag mener 80% af alle ny-udklækkede ingeniører at det er i orden - for at fastholde arbejdspladser.

Torben skrev:

Ja, for den grundlæggende holdning idag er vel, at det længere perspektiv er ligegyldigt for dig selv. Det gælder kun om at udnytte chancerne og stikke af med pengene.
det er vel især, når samfundets ledelse fører den slags politik ("hug de andres kernevælgere med nogle løgne, og stik af med flertallet") at befolkningen følger med ned.

Tag en anden situation. Du står på bussen uden gyldig billet. Du har vist den til chaufføren og fået den godkendt. Så kommer der en art "revisor" ombord, som på stedet forlanger personlige oplysninger og skriftlig tilståelse af synden.

Hvis passageren undslår sig, så rykker politiet aldeles omgående ud for at få vedkommende til at makke ret! Det er nemlig alvorlige og truende samfundsproblemer, hvis ikke HELE TIDEN den maksimalt mulige indtjening finder sted.

Så dette er altså moralen i samfundet. Og når den så giver virkninger - med at folk snyder, hvor de kan - så er det pludselig blevet et problem. Men ansøgeren til en social pension kunne godt vente 6 mdr. ekstra på at blive godkendt! Her rykkede politiet ikke frem og satte administrationens tvære medarbejdere under lås og slå. De blander sig fuldstændigt ud af sådanne banale, personlige og livsafgørende problemer til fordel for banale problemer - dejligt nemt overskuelige for en menneskerobot - et fornedret menneske.

Dette er, hvad samfundet har brug for! Og dette er den slags mennesker det udvikler.

Fuldt kvalitetskontrolleret og godkendt meningsløshed.

Hvordan skulle borgernes moral være særlig høj, når kommuner og regioner snyder, hvor de kan komme til det, og politikerne er fulde af spin og løgn.

Ordet "lovmoral" findes vist ikke. Og heldigvis for det - begrebet giver heller ikke noget videre mening. Mon ikke der er tale om "lovlydighed"?

Artiklen er et syndigt begrebsmæssigt rod, hvor der tales om love, lovmoral, moral og demoralisering. Det eneste der står klart, er artiklens forfatters holdning, der er åbenlys lov og orden tilhænger.

Derfor en kort ordforklaring:
Lov betyder: hvad man skal og ikke må
Moral kan betyder: normer (hvad man bør) eller kulturel sædvane.
Umoral: at krænke fællesskabets normer.
Amoral: at afvise fællesskabets normer.
Moralsk: at opføre sig iht. ens moral (normer og sædvane)
Demoralisere: strengt taget at nedbryde normerne, men den mest almindelige betydning handler om at disciplin og kampånd nedbrydes, altså en kombination af umoral og amoral, kombineret med modløshed.

Heinrich R. skrev:

Naar man skal prioritere indsatsen, traeffer man et valg. Vi har i samfundet en graense for, hvad man kan pante folk for. Af hensyn til svages eksistens. Men naar det saa er en uden midler, der koerer uden gyldig rejsehjemmel, saa er det pludselig VIGTIGERE med fuld inddrivelse af den i andre kredse kaldte "dummeboede", end det principielle hensyn til den svage part. For lige netop i den situation lider transportoeren intet tab, naar den formastelige er koert uden gyldig rejsehjemmel. For hans indtaegt var rent hypotetisk og hoejst tvivlsom i et saadant tilfaelde.

Det kunne loeses ved at han selv lavede den noedvendige kontrol, hvilket skete i DK for tiaar tilbage. Og saa er det lige pludselig saadan, at hvor der teoretisk skabes stoerre velstand med nultolerance, ja saa viger de grundlaeggende retsprincipper helt og aldeles til fordel for hensynsloeshed i noedvendigt omfang. Imod menige og svage borgere. Det lugter af en art neofascisme. Der er ideen om den korporative aand, hvor man skal taenke rigtigt, adlyde signaler, opfoere sig for andre bekvemmest og billigst muligt. Isaer myndigheder og offentligt godkendte private foretagender.

Hvbvorfor skal DSB ikke slet og ret BETALE for en politipatruljes ankomst? I saa fald kunne det godt vaere, man fik et andet syn paa fordelen ved nultolerance. For besoeget af politet kunne naeppe goeres for de 750,- kr., man kan tjene. Snarere vel 5.000,- kr. Eller 50.000+ med en retssag. Hvorfor skal hele samfundet dermed betale for en besparelse paa egenkontrol hos DSB? Er det rimeligt, at jeg f.eks. dermed betaler 5.000,- kr. om aaret til DSB i skjulte skattetilskud, samtidig med at man maa konstatere politet ofte slet ikke moeder frem, eller tager en anmeldelse serioest pga. deres travlhed med af administrationen selvopfundne problemer?

Saa vi er dermed underlagt et princip om en tendentioes opfattelse af samfundets vaerdi og indretning. Sneget ind ad bagdoeren som saa meget andet. Og problemet er, at naar der saa kommer krise, oekonomisk eller anden, saa strammer man op med mere fascistisk styring. (Unskyld, moderne politisk styring. Den, hvor man ikke laver noget forkert, hvis bare man erklaerer sin gode hensigt. Og soerger for at den fiser ind hos et flertal af folket.) Dummeboederne er f.eks. sat op. Et bevis paa deres succes? Eller et bevis paa en stigende korruption af moral og vaerdier?