Efter at have udført tusinder af aborter skiftede den amerikanske gynækolog Bernard Nathanson side og blev en førende anti-abortaktivist
Da Bernard Nathanson som ung medicinstuderende i 1960'erne var i praktik på Woman's Hospital i New York, hvor patienterne hovedsageligt var underbemidlede minoritetskvinder, så han med egne øjne de grufulde konsekvenser af illegale køkkenbordsaborter. Han blev overbevist om, at svangerskabsafbrydelse måtte lovliggøres i USA, og engagerede sig i bevægelsen for fri abort, der kulminerede i 1973 med højesteretsafgørelsen Roe kontra Wade.
Bernard Nathanson, der døde i mandags som 84-årig, nåede som praktiserende gynækolog og ansvarshavende abortklinikdirektør at udføre tusinder af aborter, inden han i slutningen af 1970'erne skiftede side og blev en af USA's mest fremtrædende abortaktivister.
Han var i 1970'erne direktør for New York-klinikken Center for Reproductive and Sexual Health, som han senere betegnede som "den største abortklinik i den vestlige verden", og fødselslæge på St. Luke's Hospital. Ifølge eget udsagn var han ansvarlig for i alt 75.000 abortindgreb, hvoraf de 5000 var udført af ham selv – heriblandt et på hans egen daværende kæreste – og resten udført af personale under hans ledelse.
Allerede i 1974 begyndte Nathanson imidlertid at udvikle moralske kvaler over sin profession, og dette snigende ubehag blev forstærket af adgangen til ny medicinsk teknologi som ultralydsskanninger.
"For første gang kunne vi virkelig se det menneskelige foster, måle det, observere det, kigge på det og faktisk danne bånd med det og elske det," skrev han senere i selvbiografien "The Hand of God: A Journey from Death to Life by the Abortion Doctor Who Changed His Mind" (Guds hånd: En rejse fra døden til livet af abortlægen, som skiftede mening).
Bernard Nathanson fortsatte med at udføre aborter, som han dømte medicinsk nødvendige, indtil slutningen af 1970'erne.
"På et følelsesmæssigt plan var jeg stadig for abort. Det repræsenterede alt det, som vi havde kæmpet for og opnået. Det syntes i udpræget grad mere civiliseret end det blodbad, som fandt sted tidligere. Men det gav mindre og mindre mening for mig intellektuelt," forklarede han i 1987 til magasinet New York Magazine.
Efter i 1979 at have udført en sidste abort på en patient, som led af en kræftsygdom, lagde Bernard Nathanson de kirurgiske redskaber fra sig og indledte en karriere som antiabortskribent og -foredragsholder.
Som en ikke-religiøs debattør med stor praktisk erfaring adskilte han sig fra de fleste andre antiabortaktivister, og det var derfor vanskeligt for hans modstandere at afvise hans argumenter som ensidet propaganda.
Han blev blandt andet kendt som fortællerstemmen i den omstridte, men indflydelsesrige film "The Silent Scream" (Det stille skrig) fra 1985. Filmen, der viser sonogrambilleder af aborten af et 12 uger gammelt foster, blev kritiseret af mange læger og abortforkæmpere som værende manipulerende og vildledende. Men den blev modtaget med begejstring af den amerikanske antiabortbevægelse, som indtil da mestendels havde baseret sine argumenter på religion, og filmen nåede også frem til daværende præsident Ronald Reagan, som fremviste den i Det Hvide Hus.
Senere producerede Nathanson en film om "delvis fødsel"-proceduren, som er en særligt brutal form for abort udført sent i graviditeten, og skrev flere indflydelsesrige bøger og artikler.
Bernard Nathanson blev født i Manhattan i New York og voksede op i en sekulær jødisk familie. Han blev uddannet fra McGill University i Canada og tjente i en periode som læge i USA's luftværn, inden han vendte tilbage til New York for at arbejde som gynækolog og fødselslæge. Han var i 1969 med til at stifte den indflydelsesrige pro-abort organisation NARAL Pro-Choice America og tjente som dens talsmand, inden han et årti senere endegyldigt skiftede side i abortdebatten.
I 1996 konverterede Bernard Nathanson, der indtil da havde beskrevet sig selv som "jødisk ateist", til katolicismen og blev døbt i St. Patrick's-katedralen i New York.
"Jeg har så tung moralsk bagage at slæbe med mig ind i den næste verden," sagde han dengang til avisen Washington Times.
Blandt Bernard Nathansons efterladte er hans fjerde hustru og en søn.
nyholm@k.dk