Send artiklen Hvad er CSR? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er CSR?

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambølls hovedkvarter ved Ørestaden i København. Rambøll er en af de danske virksomheder, der siden 2007 har tiltrådt FN's Global Compact i forsøget på at overholde de internationale etiske standarder for virksomheder.

- Kontraframe/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

CSR skal fremme virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar kendes undertiden også under betegnelsen CSR (Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility).

CSR dækker over en måde, hvorpå erhvervslivet kan tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar. Det kan for eksempel være ved at tage hensyn til de ansattes arbejds-, miljø- og klimaforhold, menneskerettigheder og andre sociale vilkår.

Helt overordnet dækker CSR over virksomheders bestræbelser på at skabe bæredygtighed indenfor følgende tre områder: Sociale-, miljømæssige- og økonomiske forhold. Dette kaldes også for den tredelte bundlinje (people, planet, profit).

Annonce
CSR kan betegnes som virksomhedsinitiativer, hvor virksomheden tager hensyn til sine omgivelser i en grad der rækker ud over, hvad den er pålagt ved lov. Virksomhedens omgivelser kan blandt andre være de ansatte, kunderne, ejeren, aktionærerne og lokalsamfundet. Men også offentligt ejede virksomheder kan beskæftige sig med CSR.

CSR i Danmark:

CSR kom for alvor på dagsordenen herhjemme, da en række ændringer i Årsregnskabsloven i 2008 pålagde de største danske virksomheder at medtage CSR i deres årlige ledelsesberetning. Lovændringerne var led i en større national handlingsplan, der skulle fremme de danske virksomheders samfundsansvar, ud fra principperne i FN’s Global Compact, der blandt andet bygger på Menneskerettighedskonventionen.

Fra 1. januar 2009 kræver Årsregnskabsloven, at alle danske, børsnoterede selskaber skal rapportere om deres CSR-aktiviteter i årsregnskabet. Kravet omfatter cirka 1.100 virksomheder i Danmark.

Rapporten skal beskrive tre ting:

  1. Hvad er virksomhedens CSR-politik?
  2. Hvad har man rent faktisk gjort?
  3. Og hvad har man fået ud af det?

Overvågning:
Rådet for Samfundsansvar er et rådgivende organ der blev etableret som et led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar – altså CSR. Rådet for Samfundsansvar blev nedsat juni 2009 og arbejder for at gøre dansk erhvervsliv internationalt kendt for såkaldt ’ansvarlig vækst’.

I 2007 blev der oprettet en organisation kaldet DanWatch. DanWatch opstod under et samarbejde mellem Forbrugerrådet, Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Solhvervsfonden. Organisationen er politisk uafhængig og administreres af en fond.

Dens primære formål er at fungere som ’virksomhedsvagthund’ ved blandt andet at sætte fokus på konsekvenserne af danske og internationale virksomheders investeringer, handel, indkøb og produktion i udlandet. Organisationen arbejder derfor med at belyse danske og udenlandske virksomheders CSR-standarder i forhold til arbejdstageres rettigheder, menneskerettigheder, korruption, miljø og naturødelæggelser.

http://www.greenleaks.org er en dansk non-profit organisation hvis ønske og formål er at øge virksomheders og regeringers ansvar for at beskytte miljøet og klimaet over hele verden. Fremgangsmåden er den samme som det meget omtalte WikiLeaks; publicering og lækning af vigtige informationer omkring ødelæggelser og konsekvent udnyttelse af natur, klima eller miljø. Organisationen har dog en international og noget større ”konkurrent”, www.greenleaks.com.

LÆS OGSÅ: Er CSR godt eller dårligt?
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​