Der er bred enighed blandt danskerne om, at vi har en dårlig trafikkultur. Men der er også bred enighed om, at det er alle de andres moral, den er gal med. Spørgsmålet er, om vi er klar til en holdningsændring

Som almindelig borger er tidligere biskop Erik Norman Svendsen godt træt af den danske trafikkultur eller mangel på samme.

"Trafikken får det værste op i os. Vi bliver utålmodige og irritable, når vi ikke kommer let og hurtigt frem, og vi lader det gå ud over vores medtrafikanter. Frækhed belønnes alt for ofte i trafikken, og det dårlige eksempel smitter," siger Erik Norman Svendsen.

Og noget kunne tyde på, at han har ret. For nylig kom Rigspolitiet med en opgørelse, der viser, at knap 40.000 bilister sidste år fik en bøde for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, mens tallet var godt 21.000 i 2008. Politiet bemærkede desuden en stigning i antallet af bilister, der sms?er under kørslen, hvilket betegnes som endnu farligere end at holde mobiletelefonen ved øret.

En nylig undersøgelse fra bilisternes forbrugerorganisation, FDM, viser da også, at danske trafikanter mener, at vores trafikkultur er ret medtaget. FDM har blandt andet spurgt bilister og cyklister, hvilke af den anden gruppes uvaner og lovovertrædelser der er de værste. De tohjuledes absolut slemmeste af slagsen er ifølge bilisterne, når de kører uden lys, og når de ikke rækker hånden ud i sving eller gør stoptegn. Det vækker bestemt heller ikke jubel, når cyklister kører over for rødt eller over fodgængerfeltet.

Omvendt mener cyklisterne, at bilisternes værste og farligste unoder er, når de ikke orienterer sig ordentligt i sving, kører for tæt på og taler i håndholdt mobiltelefon.

Psykolog og ph.d. Mette Møller er seniorforsker ved Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i flere år forsket i vores adfærd i trafikken. Og selvom der endnu ikke er lavet tilbundsgående videnskabelige studier af vores trafikkultur, ved man alligevel en del om, hvorfor vi opfører os, som vi gør.

Der er særligt tre ting, der spiller ind på vores adfærd i trafikken, forklarer Mette Møller:

For det første er der sammenhæng mellem, hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi er som trafikanter. Har man en tendens til at være opfarende, er man det også i trafikken. Og er man den stille og forsigtige type, ja, så er man det i nogen grad også på vejene.

For det andet er trafikken en atypisk størrelse, og derfor opfører vi os langtfra altid, som vi gør, når vi først er steget ud af bilen eller har sat cyklen fra os. For der er sjældent mulighed for at kommunikere med de øvrige trafikanter, og det giver misforståelser og oprørte sind.

"Man kan sjældent se og have kontakt med sine medtrafikanter, og man kan ikke aflæse deres hensigter. Derfor har vi en tendens til at tillægge folk særlige motiver til at gøre, som de gør," siger Mette Møller.

"Samtidig gør manglen på kommunikation også, at man kan slippe af sted med meget, som alle andre steder ville få konsekvenser," siger hun.

For bilister gælder også det særlige, at man ofte ser de andre bilister som ting, fordi man er lukket inde i en kasse. Og ting føler vi ikke samme ansvar over for, som vi gør over for mennesker.

"Hvis en bilist maser sig frem og ser stort på flettereglen, er der ingen, der kan gøre noget ved det. Men man kan ikke lige mase sig frem og springe over i køen i supermarkedet, uden at de andre handlende forhindrer det og bliver sure. På den måde er de fleste ugerninger og mindre lovovertrædelser i trafikken konsekvensløse, og det gør tilsyneladende, at vi slækker lidt på moralen," siger Mette Møller.

Den tredje ting, der spiller ind på vores adfærd, er behovet for at komme hurtigt og behageligt fra A til B.

"Når vi bliver forhindret i at nå vores mål på grund af for eksempel bilkø, bliver vi ofte frustrerede. Frustration påvirker vores adfærd og den måde, vi opfatter situationen på, i en negativ retning," siger hun.

Hver gang der spørges til trafikanternes moral, er det pudsigt nok alle de andres, den er gal med, ikke ens egen. Det er også de andre, der begår lovovertrædelserne, og selvom det naturligvis ikke kan være sandt, undrer det ikke Allan Carstensen, projektleder i Dansk Cyklist Forbund.

"Der er relativt bred enighed om, at den danske trafikkultur er ufleksibel og rethaverisk både blandt cyklister og bilister. Det gælder om at have ret, og dermed tager de andre fejl. Desuden har vi en forskellig opfattelse af risiko, og vi foretager hver især vores egen risikovurdering, inden vi kører for stærkt, over for rødt eller noget andet. Vi ved udmærket, at det er ulovligt, og at det kan være farligt, men det påvirker os ikke så meget, hvis vi har vurderet, at situationen er under kontrol," siger han.

Ifølge den tidligere biskop Erik Norman Svendsens mening er den gal med vores trafiketik. Trafikken er det sted, hvor individualismen får frit løb.

"Jeg synes, der er behov for en slags trafiketik, som fokuserer på det fællesskab, som trafik er. Når vi færdes anonyme i trafikken, kan egoismen udfolde sig. Vi opfører os, som om vi er ?Palle alene i verden?. Vi lever i singlekulturen, hvor vi i langt højere grad er et individ end et kollektiv, og det giver sig udslag i trafikken. Men i trafikken er det nødvendigt at være en del af kollektivet," siger han.

Det er da heller ikke sådan lige at ændre vores trafikkultur til det bedre. Både forskere og andre trafikeksperter er enige om, at der skal en generel holdningsændring i befolkningen til, og den slags tager tid.

Allan Carstensen fra Dansk Cyklist Forbund peger på et af de steder, hvor det er lykkedes at hæve trafikmoralen: synet på alkohol og bilkørsel. Tidligere havde vi en langt højere promillegrænse, end vi har i dag, og det var heller ikke nær så ilde set, hvis man kørte hjem med en genstand for meget i blodet.

"I dag er det socialt uacceptabelt at blande alkohol og bilkørsel," siger han og understreger, at holdningsændringen ikke kun skyldes fokus på alkohol og trafik, men at alkohol generelt har været et tema i samfundsdebatten gennem flere år.

Han tror, man skal satse mere på kampagner, der appellerer til at opføre sig ordentligt frem for kampagner, der opfordrer til at køre sikkert og lovligt.

"Kampagner om hastighed og lovbrud ændrer ikke ved trafikkulturen. Man skal ind og have fat i glæden ved at tage hensyn og opføre sig givende i trafikken. Som når man rejser sig for en ældre dame i bussen. Det gør ikke kun damen godt, men også dig godt, og samme gevinst kan man få ved at opføre sig bedre i trafikken," siger han.

Jesper Sølund er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik. Han er ikke ligeglad med vores trafikkultur, men han vil hellere arbejde for færre dræbte og kvæstede i trafikken, end han vil have "folk til at sidde og vinke til hinanden gennem forruden og hen over cykelstyret". For selvom der i en god trafikkultur også ligger en overholdelse af færdselsreglerne og dermed mindre risiko for voldsomme uheld, gør en højere moral blandt trafikanterne det ikke alene. Hvad trafik angår, er tillid godt, men kontrol er langt bedre.

"Når vores adfærd i trafikken for det meste er konsekvensløs, og da vi dermed ikke kan lære af vores erfaringer, har vi heldigvis en anden læremester, og det er politiet. Den næstekærlighed, som trafikanterne kan vise hinanden i form af god trafikkultur, er langt mindre end den næstekærlighed, som politiet kan give i form af kontrol og bøder. Det er den mest effektive måde at hjælpe folk på rette vej. Det viser al erfaring," siger han.

2010 var dermed et godt år set med Jesper Sølunds øjne. For antallet af dræbte og kvæstede faldt til 263 og har ikke været lavere i mange år.

"Der er ikke nogen, der bevidst kører ud i trafikken for at genere hinanden. Selvfølgelig er der nok fornuft i en god trafikkultur, men vi skal altså redde liv," siger Jesper Sølund.

duus@k.dk