Send artiklen For mange aborter i Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For mange aborter i Danmark

Henrik SørensenPer Ørum Jørgensen. Parlamentarisk leder og politisk ordfører for Kristendemokraterne. Medlem af Folketinget siden 2005. Foto: Folketinget.

- Henrik Sørensen

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Tiden er løbet fra den ensidige ja- eller nej-diskussion til abort, skriver Per Ørum Jørgensen (KD)

Kristendemokraterne kan godt lide børn. Derfor ønsker vi at nedbringe antallet af aborter i Danmark. Hele 21% af alle de registrerede graviditeter herhjemme ender med en abort.

Derfor har KD stillet forslag i Folketinget om en Aborthandlingsplan III som rummer obligatorisk rådgivning til abortsøgende.

LÆS OGSÅ:Per Ørum Jørgensens blog

Vi er inspireret af de tyske erfaringer med en styrket rådgivning af de abortsøgende. I Tyskland er antallet af aborter væsentligt lavere, og det skal vi lade os inspirere af. Hvis vi kan nå et tysk niveau herhjemme, så vil det betyde, at vi kan sige velkommen til 5-6000 nye medborgere hvert år.

Annonce
Selv økonomer og politikere som kun er optaget af arbejdsudbud, vækst og penge ville sikkert kunne se en samfundsøkonomisk fordel ved, at der bliver flere hænder til at løfte udfordringen i fremtiden. Men det er ikke det som driver Kristendemokraterne. Vi er drevet af vores værdigrundlag, som bygger på, at det enkelte menneske har uendelig værdi. Derfor er abortspørgsmålet for os et etisk og principielt spørgsmål.

Vi håber, at der i Folketinget bliver opbakning til vores forslag, som bygger på en bedre rådgivning af den abortsøgende. Vejledningen skal bygge på mere viden om den fysiske risiko ved indgrebet, den konkrete hjælp fra samfundet, som der kan trækkes på ved et gennemført svangerskab, og mulige psykiske gener og deres afhjælpning.

Samtalen kan foretages af andre anerkendte rådgivere end lægen, hvis kvinden ønsker det. Der kunne eksempelvis være behov for vejledning fra jordemødre, socialrådgivere, jurister eller psykologer.

Tiden er løbet fra den ensidige ja eller nej diskussion til abort. Man hjælper ikke et eneste ufødt barn ved at kravle ned i skyttegravene igen. Men kan vi gradvist nedbringe aborttallet i Danmark i en konstruktiv og fælles forståelse for, at respekten for menneskeliv er en værdi, som vores samfund skal bygge på, så er vi nået langt i den rigtige retning.

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

JA, DER ER MANGE ANDRE MULIGHEDER.

niels anton daam, publiceret d.31/01 18:14 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Det vigtigste er en stille og rolig samtale - på helt neutral grund- hvor både den kommende moder og fader deltager.
Der er så mange andre muligheder, og meget ofte er de ikke kendte for de, der er ved at vælge en abort.

Niels Anton Dam.
medlem af regionsbestyrelsen/kristendemokraterne på Sjælland
Del Link

KUN 8% DELTAGER NU I RÅDGIVNING FØR EN BESLUTNING OM ABORT.

niels anton daam, publiceret d.04/02 14:25 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Af den over en time lange debat, der var i folketinget, fremgik det, at der kun er ca 8% der tager imod en rådgivning før en abort, og derved i en del tilbage bagefter kommer i store bekymringer, fordi de ikke vidste at der var de og de muligheder.
Kristendemokraterne er principielt imod abort, men med den lovgivning, som vi har i Danmark, er det eneste mulige at forsøge at få alle til at deltage i en neutral rådgivning , der omfatter såvel kvinden som manden, for på denne måde at få mange flere til at ændre holdning og se, at der er muligheder for at barnet kan blive født.

Niels Anton Dam,
medlem af bestyrelsen for Kristendemokraterne i Region Sjælland.
Del Link

Forebyggelse

Majbritt , publiceret d.11/02 19:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Hvad med at fundere et bedere forbyggelseporgram. Så kvinder og mænd( jeg der skal også en mand til, selv om han fuldstændig udelades)
Start med ordentlig. kompetent vejledning af unge. Eksempelvis brug mere den her elektronikske dukke til unge. Så de får lidt føling med hvad det vil sige at have ansvar for et barn. Det skal nok give stof til eftertanke.

Jeg blvier gang på gang imponeret over at man ikke sætter mere ind på forebyggelse og oplysning. Og bagefter klager over at der er for mange aborter.


Selvfølgelig skal der også ordentlig vejledning til når aborten er et reelt ønske.

Og hold venligst argumneter om at der kommer til at "mangle hænder i fremtiden". Det er det dårligste argument for at stoppe aborter. For de børn der kommer til verden. Er det et værdigt liv, hvis de er uønsket eller moren(faren er nok væk, han vil jo ikk barnet) ikke er i stand til at give et barn den opvækst og omsorg det har brug for. Er det et værdigt argument imod aborter. Ikke i min optik.
Del Link

Svar på diskussion fra facebook.

Slettet bruger, publiceret d.15/02 23:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Simon Høeg Jensen

Det var vist mig der startede den. Og jo, der er mange aspekter i det. Men helt enige bliver jeg nok aldrig i dit synspunkt. Og jeg bryder mig heller ikke om begrebet uønsket, når der er tale et barn, der er på vej, som vi dog er enige i de...t er. Jeg er helt klart også enig i, at der er forskel på om det er et menneskefoster i 12. uge eller 5. måned. Men fortrækker ingen af delene. Jeg synes antallet af provokerede aborter skal nedbringes. Synes netop det er ansvarligt at bruge p-piller og prævention, når man ikke vil have børn - eller vil have det senere. Men derimod uansvarligt at bruge offentlige ydelser på at gribe ind i udviklingen af et menneskefoster. Jeg synes man skal tage valget inden man sætter børn i verden. Mænd, har som du siger et kæmpe ansvar på lige fod med kvinder! Jeg kan nemlig ikke lide den der - nå pyt ellers så får du da bare en abort. Abort bør kun bruges ved fare for moderens liv eller voldtægt. Jeg får sikkert lige om lidt det retoriske angreb, at jeg har det fra bibelen eller en anden religiøs bog. Nej, jeg ser helt rationelt på det. Jeg behøver ikke en gud eller paven til at se, at et barn er på vej, som kan gå og snakke allerede 3 år efter det er født. Jeg er nummer 4 i flokken, og jeg er glad for mine forældre ikke syntes, jeg var uønsket, bare fordi de heller ville have plads og råd til et nyt køkken. Vi er 4 drenge i alt.
Del Link

Svar på diskussion fra facebook. Til Camilla Buch.

Slettet bruger, publiceret d.15/02 23:29 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Nu er der i første omgang ingen forskel på en gæstearbejder og en flygtning. Jeg synes personligt man bør behandle alle mennesker lige godt. ufødte børn såvel som andre statsborgere. Men at supplere vores mangel på arbejdskraft op med gæstearbejdere får at undskylde provokerede aborter, synes jeg er 'far out'. Min tese er en konsekvens af abort.. At vores mangel på arbejdskraft måske kunne have en årsagssammenhæng med at 21 procent af alle undfangelser (eller graviditeter for at bruge et moderne ord) bliver afbrudt pga. menneskelig indgriben. Jeg behøver altså ikke være matematiklærer for at kunne se den årsagssammenhæng. KD ønsker i princippet ingen aborter, men KD har altså kun et mandat (angående dit svar om for mange aborter.) Men, ja vi har, set med politiske briller, alt for mange aborter i forhold til f.eks. Tyskland. I det hele taget skal der være "monster" bedre muligheder for enlige mødre og andre forældre i økonomiske vanskeligheder, så abort ikke bliver løsningen. Der er eksempelvis folk, der ikke kan få børn, som kunne adoptere det. Eller man kunne få økonomiske støtte, hvis penge er problemet. Det er en genvist i sidste ende for samfundet. Mere arbejdskraft og nyt liv. Nyt menneske. Nyt barn.
Del Link

Sv. Svar på diskussion fra facebook. Til Camilla Buch.

Slettet bruger, publiceret d.15/02 23:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Lidt kringlet sagt med hensyn til gæstearbejder og flygtning. Selvfølgelig skal en flytning have lettere ved at komme til Danmark end en, der vil ind at arbejde, som i forvejen har det godt, hvor han/hun kommer fra.

Min pointe er, at liv er liv. Om man så kan supplere det op med andet liv, der måske kan få et bedre liv i Danmark.
Del Link

Sv. Forebyggelse

erik, publiceret d.05/03 15:12 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: For mange aborter i Danmark
Majbritt skrev:
Hvad med at fundere et bedre forbyggelseporgram???????????


Det er fint nok med oplysning til de unge. MEN et stort antal aborter kunne undgås,
hvis blot der var bedre oplysning om sterilisation af mænd.

De fleste mænd ved jo udmærket, hvornår de ikke længere ønsker at blive far til flere børn.

Men trods udmærkede direkte tv-transmissioner i "Lægens Bord" fra den lille operation
florerer stadig en masse myter, der udelukkende bygger på "bodega-historier"
omkring mandlig sterilisation!

Den mandlige sterilisation er som bekendt et langt mindre indgreb end den kvindelige.
Den er kun i lokalbedøvelse (altså ingen narkose-kvalme bagefter)
- og har absolut ingen indvirkning på potensen.
Tværtimod - kan jeg oplyse af egen erfaring!
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​