Send artiklen Politikerne vil fordoble antallet af organdonorer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne vil fordoble antallet af organdonorer

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er blandt de politikere, som vil have målsætning om at øge antallet af organdonorer. Men det kræver etisk agtpågivenhed, mener medlemmer af Det Etiske Råd.

- Colourbox

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Danske politikere vil have en ambitiøs national målsætning for antallet af organdonorer. Det kræver etisk agtpågivenhed, advarer medlem af Det Etiske Råd

Der mangler nyrer, lunger, levere og hjerter til 553 syge danskere. Forrige år døde 63 patienter, mens de ventede på et nyt organ. Derfor skal vi have en national målsætning om at øge antallet af donorer, mener Dansk Folkeparti.

Partiet har fremsat et beslutningsforslag, som lægger op til at øge antallet af donorer fra de nuværende 14 til 25 donorer pr. million indbyggere.

"Det er uambitiøst alene at sige, at der skal være fokus på området. Vi bliver nødt til at forpligte os med tal på, hvilket mål vi skal nå," siger sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

Ved førstebehandlingen af forslaget i sidste uge var der bred opbakning fra begge sider af folketingssalen, selvom politikerne endnu ikke har lagt sig fast på, om målsætningen skal sættes pr. million indbygger, eller om den skal udregnes på baggrund af det reelle antal potentielle donorer i sundhedsvæsenet.

Annonce
Patientforeningerne er begejstrede for forslaget:

"Der er tale om et stort uudnyttet potentiale af donorer. Og med en national målsætning kan man forpligte politikerne på indsatsen," siger landsformand for Nyreforeningen, Stig Hedegaard Kristensen.

Også centerleder ved det offentligt finansierede Dansk Center for Organ- donation, Helle Haubro Andersen, roser idéen om en national målsætning:

"Politisk bevågenhed fra Folketinget og regionerne sender et positivt signal til læger og sygeplejersker på hospitalerne om, at organdonation er en opgave, der skal løses på linje med andre akutte opgaver. Det vil ikke længere være den enkelte læges ansvar alene at prioritere organdonationen, når muligheden er til stede. Og en målsætning skal være ambitiøs, hvis vi skal opfylde behovet."

Centret har blandt andet medvirket til et projekt på Aalborg Sygehus, hvor det fra 2008 til 2009 lykkedes at fordoble antallet af donationer fra afdøde. Man har blandt andet arbejdet med de ansattes holdninger og kontakten til de pårørende, fortæller overlæge Preben Sørensen fra neurokirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus:

"Vi er blevet meget bevidste om at holde fast i de muligheder, der er for donation, når de byder sig," siger Preben Sørensen. "

Men det nytter ikke noget at have en målsætning, hvis den ikke følges op af handling. Hvis ikke der er ressourcer til for eksempel flere pladser på intensiv afdeling, hjælper det ingenting," siger han.

Medlem af Det Etiske Råd, teolog og professor Niels Jørgen Cappelørn synes, at det er positivt, at politikerne vil arbejde for flere organtransplantationer, men han er også betænkelig.

"Det kræver en etisk agtpågivenhed. Hvis en national målsætning bliver udloddet til de enkelte hospitaler på en sådan måde, at man kan binde bevillinger op på deres succes med antallet af transplantationer, kan det medføre en fare for, at der lægges yderligere pres på pårørende om at beslutte, at deres døende skal afgive organer," siger han.

vaaben@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Moralsk forkasteligt ikke at donere organer

Anker, publiceret d.26/01 08:24 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikerne vil fordoble antallet af organdonorer
Måske vi skal få det gjort moralsk forkasteligt ikke at ville donere sine organer.

Det er en mulighed for at rede liv, man kan så vælge at lade være, men hvad siger det så om en, når man ikke vil rede andre, selvom det ikke koster en noget?
Del Link

Politikerne vil fordoble antallet af organdonorer

Per Erik Rønne, publiceret d.26/01 15:58 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikerne vil fordoble antallet af organdonorer
Personligt har jeg forlængst besluttet mig for ikke at lade mig registrere i et donorregister. Ikke fordi jeg er imod organdonation, men fordi jeg mener at alle bør stå som organdonorer, medmindre de direkte melder fra.
For børn under 18 må det naturligvis være forældrene der træffer afgørelsen, men når den unge fylder 18 bør de igen uanset forældrenes holdning stå som organdonorer - medmindre de personligt melder fra.
At køre med tunge registre over organdonorer er Etisk Råds måde at sikre at en etisk ganske enkel debat kan køre ad infinitum. Og her vægtes menneskeliv tydeligvis lavere end professionelle etikeres hang til at disputere.
For at sige det kort: Etik er et for vigtigt spørgsmål til at overlade til professionelle etikere, og Etisk Råd har forlængst vist at dets egentlige eksistensberettigelse er at virke som et organ der kan trække en debat i langdrag - og dermed spare samfundet for nogle penge til behandlinger.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​