Send artiklen Kirken kaster sig ind i mediecirkuset til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirken kaster sig ind i mediecirkuset

"Folkekirken skal forstå, at den er en minoritet og ikke en majoritet. Den er ikke en flertalsinstitution. Man tænker på sig selv som et sted, hvor 90 procent af danskerne er, men man glemmer, at kirkens kristendom måske kun gælder en femtedel af befolkningen. Kirken tænker, at der skal gøres plads til alle, og selvom medlemstallet falder, har man på fornemmelsen, at folk nok bare lige er gået og kommer tilbage om lidt". Talkshow-vært og samfundsdebattør Clement Kjersgaard leverede en kærlig, men bestemt opsang til folkekirken ved Kirkernes Mediedag, som blev afviklet for første gang i lørdags.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Folkekirken skal være bedre til at kommunikere sit budskab. Derfor mødtes folk fra landets kirker og foreninger i lørdags for første gang nogensinde til en decideret mediedag. En række debattører leverede en velment, men bestemt opsang

"Nå, er du så også fra kirken?," spørger taxachauffør Grethe Jensen Kristeligt Dagblads udsendte. Hun har allerede kørt flere ture med kirkens folk mellem Fredericia Banegård og Hotel Trinity lidt derfra.

De mange ture skyldes Kirkernes Mediedag, arrangeret af Kirkernes Mediecenter og Kirkeligt Medieakademi, som skal klæde medarbejdere fra landets kirker og kirkelige organisationer på til den danske medieverden.

Taxachauffør Grethe Jensen kan dog ikke umiddelbart se behovet for en kirkelig mediekonference. For i Fredericia valfarter folk til kirke søndag efter søndag, fortæller hun.

"Her i byen kender vi ikke til tomme kirker. Du kan godt opgive at få en taxa søndag formiddag, for der vil alle i kirke. De er stuvende fulde."

Annonce
Men det er de langtfra i hele af landet. De seneste år har budt på en række nedslående målinger for folkekirken. Målinger, der har vist vigende kirkegang, faldende medlems -og dåbstal og stigende sekularisering. De tendenser skal mediedagen forsøge at modvirke.

"En drøm går i opfyldelse i dag. Missionen har været at lave et slaraffenland for medieinteresserede kirkefolk, for kirken har verdens bedste budskab, som fortjener verdens bedste præsentation," indleder direktør Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi over for de omtrent 130 fremmødte præster, menighedsrådsmedlemmer og repræsentanter fra en række kirkelige organisationer.

Slaraffenlandet består blandt andre af talkshowvært Clement Kjersgaard. Han tager over, efter Svend Løbner har pointeret, at kirkens tilgivelsesbudskab ikke er forældet, hvortil han tilføjer et slogan:

"I dag er Jesus nice (sej), og det må I bruge helt gratis i jeres kirker," siger Løbner til udbredt latter.

Clement Kjersgaard slår fast, at kirken for længst har mistet sin status som en institution med flertalsopbakning. I stedet skal kirken tænke på sig selv som en minoritet, der skal forsøge at fornye sin 1800-tals-prægede udtryksform.

"Medierne efterspørger holdninger. Præster, der i påsken stadig taler om påskeliljer, vintergækker og Grundtvig, gider ingen høre på. Vær klar i spyttet – også hvis du som præst mener, at utroskab er lig med at brænde op i helvede. Dét vil medierne have."

Foruden den hurtigtsnakkende talkshowvært byder dagen på medie-workshops og oplæg fra Bibelselskabets generalsekretær, Morten Thomsen Højsgaard.

"Kirken klarede sig ikke særlig godt sidste år. Der var for mange konflikter, politikerne stjal dagsordenen, og der var for lidt kraft i de positive historier," siger han og fremsætter et forslag:

"Tænk som ateisterne. De er i medierne på trods af, at de kun er 1000-1500 personer i hele landet. Alligevel er det dem, der gang på gang sætter dagsordenen. Hvorfor? Fordi de så gerne vil have deres budskab ud, tænker kreativt og bombarderer medierne med budskaber."

Oplæggene er markante, men vækker genklang hos tilhørerne og resulterer i store plancher med konkrete forbedringsforslag til kirkens kommunikation. Og kommunikationen har behov for en saltvandsindsprøjtning, mener Viborgs biskop, Karsten Nissen, som er blandt dagens talere.

"I kirken føler vi os hele tiden i defensiven, fordi pressen sætter kirkens dagsorden. Derfor taler vi ofte om pressen som modstanderen, der tror, vi putter med et eller andet. Den skræk skal vi ud af og i stedet samarbejde."

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​