Mogens L. Olsen |
14. januar 2011
Samfundsetiske spørgsmål er ikke et eksklusivt anliggende for eksperter, skriver lærer Mogens L. Olsen
DET ETISKE RÅD angribes i Kristeligt Dagblad den 31. december fra forskellig side. Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) fremfører, at rådet og landets politikere er "for frem-skridtsangste", og Christopher Arz-rouni (Cepos) mener ligefrem, at rådets eksistens er et problem, fordi diskussioner og vejledning om etiske spørgsmål bør overlades til eksperterne.
Ifølge sidstnævnte skal politikere selv "turde" tage stilling til etiske problemstillinger, tilsyneladende uden at kere sig om borgernes input til demokratiet og dets samfundsetiske kurs.
De to nævnte kritikere ser angiveligt etik som et rent rationelt anliggende for de berørte eksperter, der formodes at vide bedst. Men, kunne man spørge, vil en passioneret og ambitiøs forsker vitterlig være den rette "ekspert" til at belyse sin egen forsknings etiske implikationer for det enkelte individs og samfundets fremtidige liv?
Det er uomgængeligt, at udgangspunktet for enhver etisk diskussion må være evidens og fakta, som eksperterne leverer. Men det er lige så uomgængeligt, at samfundsetiske spørgsmål ikke er et eksklusivt anliggende for eksperter, som politikere dernæst tager bestik af og baserer deres beslutninger på. Hvis dette vitterlig blev en realitet, vil man have et teknokrati, hvor borgerne er sat uden for indflydelse.
En etisk diskussion om nyvunden teknologi handler ikke om forskningens sagsforhold i sig selv, men om implikationerne ved en nyvunden teknologis anvendelse. Dette spørgsmål drejer sig om, hvilket samfund vi ønsker at udvikle, og dette bør i et demokrati videst mulig involvere borgerne og deres livsværdier, ytringer om og håb for fremtiden, såvel for den enkelte som for samfundet og demokratiet.
HVIS IKKE MAN HAR tålmodighed med demokratiets nødvendighed til at "få vendt de fornødne sten" i skabelsen af det samfund, vi ønsker, så vil enhver tale om demokrati og menneskers basale rettigheder være tom snak.
Dennis Nørmark (Humanistisk Samfund) angriber også Det Etiske Råd, og ikke overraskende er det de kristne teologers deltagelse i samme, der er faldet ham for brystet.
Egentlig troede jeg, at udvælgelseskriteriet var borgerens samfundsetiske engagement og ditto evne til at kunne skabe debat om de aktuelle etiske problemstillinger. En institution oprundet af den danske tradition for engagement i demokratiet, herunder borgernes fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder – uanset trosbekendelse.
Dennis Nørmark er utilfreds med en manglende repræsentation af gudeløse i Det Etiske Råd, og hvordan han forestiller sig den praktiske udøvelse af sin sindelagskontrol ved rådsmedlemmernes udvælgelse, er uvist. Men måske noget i retning af et ritual med ordlyden: Tror du eller tror du ikke på en gud?
Mogens L Olsen,
lærer,
Blommehaven 5,
Stenlille
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk