Jarl Cordua har ret i, at der er sket noget de sidste 14 dage. Selve det, at man viser mod til at slagte "hellige køer" er for så vidt en udmærket ting. Egentlig nytænkning er der dog ikke tale om. Afskaffelsen af efterlønnen ligner mere et forsøg på at tage et par politiske stik hjem på et tidspunkt, hvor folkestemningen alligevel er ved at vende sig mod efterlønnen.
Egentlig nytænkning vil det være, hvis man, som en repræsentant fra "Fremtidens Danmark" lægger op til, begynder at reflektere over forholdet mellem markedsøkonomi og planøkonomi. Ved Sovjetunionens fald stod det klart, at planøkonomien havde spillet fallit. I tiden herefter fik markedsøkonomien i tiltagende grad status som endegyldig sandhed. En status, som end ikke en finanskrise var i stand til at anfægte. Man kunne fristes til at sige, at markedsøkonomien fik guddommelig status, men det har den selvfølgelig ikke. Den har ikke indbygget en særlig visdom og intelligens, der kan løse alle vore problemer, hvis vi bare giver den lov. Markedsøkonomien er ikke i sig selv problemøsende. Den er i bedste fald et princip, der gælder, når mennesker handler med hinanden.
Den liberale, markedsøkonomiske tænkning har rod i evolutionslæren: I den frie konkurrence vil den bedst egnede vinde, og det er en fordel for alle (måske undtagen dem, der bukker under).
Nu er det selvfølgelig ikke nogen god idé, at indføre planøkonomien i stedet for markedsøkonomien. Her taler historien sit klare sprog. Ideen er, at vi i fremtiden skal være mindre fastlåste i positionerne. Når der er tale om problemer, det er opstået over relativ kort tid, og som nødvendigvis skal løses inden for en snæver tidshorisont, så har både evolution og markedsøkonomi afsløret sig som dårlige redskaber. I sådanne situationer er der brug for aktiv styring, fantasi og innovation.
Aktuelt betyder det, at skal vi have noget at leve af i fremtidens Danmark,ja, så nytter det ikke udelukkende at tænke i markedsøkonomiske baner. Der er mange arbejdspladser på spil, når der skal findes løsninger på de problemer, der ligger lige for næsen af os: klima, omsorg, sundhed og så videre. Udfordringen er, at arbejdspladserne i første omgang havner der, hvor man satser på udviklingen og er parat til en vis grad af aktiv samfundsstyring af energipolitik, økonomisk politik og erhvervspolitik.
















