Jarl Cordua har ret i, at der er sket noget de sidste 14 dage. Selve det, at man viser mod til at slagte "hellige køer" er for så vidt en udmærket ting. Egentlig nytænkning er der dog ikke tale om. Afskaffelsen af efterlønnen ligner mere et forsøg på at tage et par politiske stik hjem på et tidspunkt, hvor folkestemningen alligevel er ved at vende sig mod efterlønnen.
Egentlig nytænkning vil det være, hvis man, som en repræsentant fra "Fremtidens Danmark" lægger op til, begynder at reflektere over forholdet mellem markedsøkonomi og planøkonomi. Ved Sovjetunionens fald stod det klart, at planøkonomien havde spillet fallit. I tiden herefter fik markedsøkonomien i tiltagende grad status som endegyldig sandhed. En status, som end ikke en finanskrise var i stand til at anfægte. Man kunne fristes til at sige, at markedsøkonomien fik guddommelig status, men det har den selvfølgelig ikke. Den har ikke indbygget en særlig visdom og intelligens, der kan løse alle vore problemer, hvis vi bare giver den lov. Markedsøkonomien er ikke i sig selv problemøsende. Den er i bedste fald et princip, der gælder, når mennesker handler med hinanden.
Den liberale, markedsøkonomiske tænkning har rod i evolutionslæren: I den frie konkurrence vil den bedst egnede vinde, og det er en fordel for alle (måske undtagen dem, der bukker under).
Nu er det selvfølgelig ikke nogen god idé, at indføre planøkonomien i stedet for markedsøkonomien. Her taler historien sit klare sprog. Ideen er, at vi i fremtiden skal være mindre fastlåste i positionerne. Når der er tale om problemer, det er opstået over relativ kort tid, og som nødvendigvis skal løses inden for en snæver tidshorisont, så har både evolution og markedsøkonomi afsløret sig som dårlige redskaber. I sådanne situationer er der brug for aktiv styring, fantasi og innovation.
Aktuelt betyder det, at skal vi have noget at leve af i fremtidens Danmark,ja, så nytter det ikke udelukkende at tænke i markedsøkonomiske baner. Der er mange arbejdspladser på spil, når der skal findes løsninger på de problemer, der ligger lige for næsen af os: klima, omsorg, sundhed og så videre. Udfordringen er, at arbejdspladserne i første omgang havner der, hvor man satser på udviklingen og er parat til en vis grad af aktiv samfundsstyring af energipolitik, økonomisk politik og erhvervspolitik.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark? til din ven.
Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?
Jens Beck Nielsen |
11. januar 2011
Fremtidens Danmark skal løfte niveauet for den politiske debat. Initiativet kaldes et "fripartiforsøg", men bliver i praksis en tænketank. Bag initiativet står Erik Rasmussen, administrerende direktør og ansvarshavende redaktør på Mandag Morgen, Johannes Riis, litterær direktør på forlaget Gyldendal, og 12 andre fremtrædende folk fra især erhvervsliv og forskningsmiljøer
JA mener Johannes Riis, ordfører for nye værdier i Fremtidens Danmark og litterær direktør for forlaget Gyldendal"Den politiske debat i Danmark er blevet meget unuanceret – selvom man indimellem kan synes, der er trængsel på midten, og at man tilsyneladende er enig om det meste. Der er opstået nogle gensidige fjendebilleder, som ville have godt af at blive blødt op. Jeg håber, at vi i Fremtidens Danmark kan være med til at markere nogle nye pejlemærker, som man kan orientere sig efter."
Hvilken kursændring ønsker du?
"Vi aner konturen af et samfund, som kun eksisterer i kraft af nogle offentlige kasser, som vi kan henvende os til, hvis vi kommer i økonomisk uføre. Tryghed og velfærd er blevet de to afgørende plusord i dansk politik. Folk må indse, at økonomiske privilegier ikke eksisterer til evig tid. Efterløn er et godt eksempel."
Annonce
"Hvis vi var interesserede i at føre praktisk politik, havde vi meldt os ind under nogle partifaner. Selv har jeg altid været interesseret i politik, men har ikke lyst til at gå ind i et politisk parti."
Men politikerne har vælgerforeninger og alle mulige andre hensyn, når de laver politik. Og beskriver I ikke den smukkeste af alle verdener?
"Jo, det er den store fordel for os. Vi skal ikke afstemme vores synspunkter med vælgerforeninger, folketingsgrupper og andre. Derfor kan vi forhåbentlig få en debat, der er mere fordomsfri og mindre bundet af partihensyn end den politiske debat, som vi ellers har.
beck@k.dk
NEJ mener den liberale blogger og debattør Jarl Cordua
"Danmark har brug for, at alle mennesker blander sig i den politiske debat. Men jeg mener ikke, at vi har noget særligt behov for Fremtidens Danmark. Det kommer an på, om de kommer med særligt banebrydende politiske forslag. Dem mangler de i hvert fald at vise."
Fremtidens Danmark hævder eksempelvis, at taktiske hensyn bremser de nødvendige reformer, hvis Danmark fortsat skal være et af de mest konkurrencedygtige velfærdssamfund. Har de ikke en pointe?
"Selvfølgelig har de det. Men idéen har de nok ikke fået inden for de seneste 14 dage. Efter at statsministeren kom på banen med forslaget om at afskaffe efterlønnen, har man i dele af det politiske landskab set en vilje til at lave reformer. Jeg synes faktisk, at både blå og rød blok har fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Og selvom der sidder mange kompetente mennesker i Fremtidens Danmark, har jeg meget svært ved at forestille mig, at de kommer med banebrydende idéer."
Ignorerer Fremtidens Danmark de praktiske hensyn i politik?
"De prøver at sætte sig ud over den almindelige tilstand i politik, hvor taktiske hensyn og det næste valg nødvendigvis er afgørende. Men selve idéen har de nok fået for nogle måneder siden, da dansk politik var gennemsyret af stilstand. De seneste 14 dage har vendt op og ned på det hele med statsministerens nytårstale, der har skabt grobund og forventning om, at der kommer reformer."
beck@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?
Læs artiklen bag debatten her: Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?
Der er helt bestemt behov for at højne debatniveauet i dansk politik – ødelagt som det er af taktiske overvejelser, ikke mindst befordret af spindoktorer og mediernes jagt på at afkræve politikerne svar her og nu på alt mellem himmel og jord, væsentligt og uvæsentligt. Ligesom debatniveauet også har lidt ubodelig skade af de mange sager, hvor ministre i regeringerne Fogh Rasmussen og Lars Løkke har brudt love og talt usandt uden, at det har fået parlamentariske konsekvenser, som det normalt ville få – hvilket naturligvis skyldes, at regeringen beskyttes af Dansk Folkeparti. Den politiske kultur i Danmark er i det hele taget sat mange år tilbage ved det misregimente, landet har været udsat for siden 2001.
Det finder jeg må være den vigtigste opgave at rette op på i de kommende år. For det handler jo om selve grundlaget for vores demokrati.
De gensidige fjendebilleder, som Johan Riis taler om, er jo ikke mindst skabt af Anders Fogh Rasmussens udanske konfrontationspolitik, som han har kunnet slippe afsted med netop på grund den konsekvente støtte fra DF.
Personligt tillader jeg mig at tvivle på bæredygtigheden i projekt Fremtidens Danmark, sålænge det almindelige politiske klima er som det har været de sidste mange år – i hvert fald som et projekt, der kan få indflydelse på vigtige politiske beslutninger. Det er jo før set, at erhvervsfolk kommer til kort, når de begiver ind i politik, fordi de mangler forståelse for de mange hensyn og kompromisser, det er nødvendigt at indgå for at få ting gennemført. Men det er da et sympatisk forsøg, som utvivlsomt er båret af de bedste hensigter. Men uden folkelig forankring vil det aldrig kunne få politisk gennemslagskraft.
Det finder jeg må være den vigtigste opgave at rette op på i de kommende år. For det handler jo om selve grundlaget for vores demokrati.
De gensidige fjendebilleder, som Johan Riis taler om, er jo ikke mindst skabt af Anders Fogh Rasmussens udanske konfrontationspolitik, som han har kunnet slippe afsted med netop på grund den konsekvente støtte fra DF.
Personligt tillader jeg mig at tvivle på bæredygtigheden i projekt Fremtidens Danmark, sålænge det almindelige politiske klima er som det har været de sidste mange år – i hvert fald som et projekt, der kan få indflydelse på vigtige politiske beslutninger. Det er jo før set, at erhvervsfolk kommer til kort, når de begiver ind i politik, fordi de mangler forståelse for de mange hensyn og kompromisser, det er nødvendigt at indgå for at få ting gennemført. Men det er da et sympatisk forsøg, som utvivlsomt er båret af de bedste hensigter. Men uden folkelig forankring vil det aldrig kunne få politisk gennemslagskraft.
Læs artiklen bag debatten her: Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?
monitor2 skrev:
Det har du jo nok ret i, men hvis der kommer virkelig bæredygtige ideer frem, må alle gode kræfter jo arbejde for den folkelige forankring. Jeg tror det er vigtigt, at vi følger "Fremtidens Danmark" på sidelinjen og fortsætter debatten. Tiden må være moden til en eller anden form for forandring. Hilsen Jens
Der er helt bestemt behov for at højne debatniveauet i dansk politik – ødelagt som det er af taktiske overvejelser, ikke mindst befordret af spindoktorer og mediernes jagt på at afkræve politikerne svar her og nu på alt mellem himmel og jord, væsentligt og uvæsentligt. Ligesom debatniveauet også har lidt ubodelig skade af de mange sager, hvor ministre i regeringerne Fogh Rasmussen og Lars Løkke har brudt love og talt usandt uden, at det har fået parlamentariske konsekvenser, som det normalt ville få – hvilket naturligvis skyldes, at regeringen beskyttes af Dansk Folkeparti. Den politiske kultur i Danmark er i det hele taget sat mange år tilbage ved det misregimente, landet har været udsat for siden 2001.
Det finder jeg må være den vigtigste opgave at rette op på i de kommende år. For det handler jo om selve grundlaget for vores demokrati.
De gensidige fjendebilleder, som Johan Riis taler om, er jo ikke mindst skabt af Anders Fogh Rasmussens udanske konfrontationspolitik, som han har kunnet slippe afsted med netop på grund den konsekvente støtte fra DF.
Personligt tillader jeg mig at tvivle på bæredygtigheden i projekt Fremtidens Danmark, sålænge det almindelige politiske klima er som det har været de sidste mange år – i hvert fald som et projekt, der kan få indflydelse på vigtige politiske beslutninger. Det er jo før set, at erhvervsfolk kommer til kort, når de begiver ind i politik, fordi de mangler forståelse for de mange hensyn og kompromisser, det er nødvendigt at indgå for at få ting gennemført. Men det er da et sympatisk forsøg, som utvivlsomt er båret af de bedste hensigter. Men uden folkelig forankring vil det aldrig kunne få politisk gennemslagskraft.
Det finder jeg må være den vigtigste opgave at rette op på i de kommende år. For det handler jo om selve grundlaget for vores demokrati.
De gensidige fjendebilleder, som Johan Riis taler om, er jo ikke mindst skabt af Anders Fogh Rasmussens udanske konfrontationspolitik, som han har kunnet slippe afsted med netop på grund den konsekvente støtte fra DF.
Personligt tillader jeg mig at tvivle på bæredygtigheden i projekt Fremtidens Danmark, sålænge det almindelige politiske klima er som det har været de sidste mange år – i hvert fald som et projekt, der kan få indflydelse på vigtige politiske beslutninger. Det er jo før set, at erhvervsfolk kommer til kort, når de begiver ind i politik, fordi de mangler forståelse for de mange hensyn og kompromisser, det er nødvendigt at indgå for at få ting gennemført. Men det er da et sympatisk forsøg, som utvivlsomt er båret af de bedste hensigter. Men uden folkelig forankring vil det aldrig kunne få politisk gennemslagskraft.
Det har du jo nok ret i, men hvis der kommer virkelig bæredygtige ideer frem, må alle gode kræfter jo arbejde for den folkelige forankring. Jeg tror det er vigtigt, at vi følger "Fremtidens Danmark" på sidelinjen og fortsætter debatten. Tiden må være moden til en eller anden form for forandring. Hilsen Jens
Læs artiklen bag debatten her: Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?
Jeg tror på fremtidens Danmark, men ikke på "Fremtidens Danmark", son den nye tænketank kalder sig. Deres analyse og diagnose ser rigtig ud, men har de den rigtige medicin? Jeg tvivler, men det bliver da spændende at følge dem på sidelinien.
Til gengæld tror jeg mere på den værdidebat, der vil blive sat i gang af den kommende værdikommission.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Til gengæld tror jeg mere på den værdidebat, der vil blive sat i gang af den kommende værdikommission.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
