Internet-videokanalen YouTube har fjernet Ruth Evensens musikvideo om abort. I stedet har hun lavet en ny, mildere version
For stærk kost.
Sådan har mange danskere vurderet den video, som Faderhusets leder Ruth Evensen har produceret og lagt op på videokanalen YouTube, og som kunne ses på k.dk i går.
Derfor står der nu, når man prøver at klikke sig ind på Ruth Evensens musikvideo på YouTube:
"Denne video er blevet fjernet, fordi den overtræder YouTubes politik om stødende og afskyvækkende indhold".
På en YouTube-video kan besøgende på hjemmesiden markere videoer som upassende. Det har så mange gjort, at YouTube har valgt at fjerne videoen.
Ifølge Ruth Evensens hjemmeside er den provokerende video, som kæder abort sammen med koncentrationslejre og massemord, lavet, fordi hun dermed håber at "kunne være med til at redde menneskeliv", skriver hun på hjemmesiden.
Nu, da den er blevet fjernet, siger hun til berlingske.dk:
"Det er meget tankevækkende, at folk kan tåle at se rå sex og brutal vold, men de kan ikke tåle at se sandheden omkring aborter".
"Det er en alvorlig sag at dræbe sit eget barn. Det er noget, der går lige i hjertet på folk, og det er derfor, de bliver så sure. For de ved ikke, hvordan de ellers skal reagere," siger Ruth Evensen.
Som reaktion på videoens fjernelse, har hun hurtigt fået lagt en ny version af sangen ud på YouTube. En version med samme tekst, men knap så voldsomme billeder.
Videoen i sin oprindelige form kan stadig ses på Ruth Evensens hjemmeside her.
Vi lever i en tid med fuldstændig forvredne proportioner, og derfor censureres Faderhusets video!
Al slags synd må vises på internettet, og via TV sendes uhyre mængder af moralske uhumskheder ind i danske hjem. Men vis blot lidt af syndens konsekvenser - så skal det blive fordømt, censureret og forbudt!!
Husker det modbydelige individ til Ruth Evensen at gøre opmærksom på, fostre ikke kan føle smerte før 24. uge??
Loven om fri abort er noget af det bedste, der er indført, men jeg kan forestille mig, at såvel Ruth Evensen som f.eks. Kristendemokraterne langt foretrækker strikkepind-metoden eller selvmord, når en ung pige/kvinde ikke kan overse at få et barn!
Det kan aldrig være godt for et eneste barn at blive sat uønsket i verden - kan det virkelig være så svært for Ruth Evensen at forstå??!!
Jeg håber ikke, der er et menneske, der tro på, hvad Ruth Evensen siger - kvinden må være syg i hovedet, når hun vover at påstå, provokerede aborter er drab - den er helt helt gal!
jeg kan forestille mig, at såvel Ruth Evensen som f.eks. Kristendemokraterne langt foretrækker strikkepind-metoden eller selvmord, når en ung pige/kvinde ikke kan overse at få et barn
Ina, du burde have tjekket hvad Kristendemokraterne mener om emnet, før du vover et så vildt gæt.
Så vidt jeg kan se, er de modstandere af "fri abort", men ikke af at der skal være mulighed for abort. Hvis du vil vide hvad BNJ mener, kan kan du lede i andre tråde.
Hvad KD og BNJ mener om Ruth Evensen, ved jeg ikke. Men jeg vover at gætte på, at det næppe er velegnet til publikation.
Ja, det er da skrap kost med den video - men at bortcensurere den er hykleri. Der bør være fuld ytringsfrihed på dette område, for hvordan skal den enkelte kvinde kunne træffe et frit valg på et oplyst grundlag, hvis abortdebatten er sovset ind i dogmer og tabuer?
Hvis vi er for berøringsangste til at holde liv i debatten om den frie abort og dens grænser, så fortjener vi den ikke.
Hvor har du dog ret Roland. Medierne er så fulde af rå vold, ækel og kærlighedsløs sex osv. Hvordan skal det dog gå vore børn, som udsættes for - og hvis hoveder bliver fyldt med den slags. De tror jo, det er normal adfærd.
Det er efterhånden længe siden, man holdt op med at beskytte børn og sarte sjæle. Det er blevet umuliggjort med globaliseringen, internettet og den hæmningsløse liberalisme med konkurrence om publikum som højeste værdi.
Tænk at You Tube sådan censurerer de barske konsekvenser af en abort væk. De plejer da vist ikke at gøre den slags - næsten uanset hvad!!! Det siger virkelig meget om den tid, vi lever i.
Tænk at You Tube sådan censurerer de barske konsekvenser af en abort væk. De plejer da vist ikke at gøre den slags - næsten uanset hvad!!! Det siger virkelig meget om den tid, vi lever i.
Tak Astor. Så fik jeg aflivet en fordom og kan roligt bevæge mig ind på You Tube.
Her i Danmark gik vi for ikke så mange år siden også ind for censur - vel i almindelighed i den vestlige verden, og det var efter min mening ikke så ringe endda!
Youtube, er fuld af videoer med meget mere vold og afskyelige billeder end dem i den kedelige video fra Ruth Evensen
billederne fra de 4-5 folkemord som ses i videoen kan alle findes på youtube i 1000vis.
Ina Rex skrev: jeg kan forestille mig, at såvel Ruth Evensen som f.eks. Kristendemokraterne langt foretrækker strikkepind-metoden eller selvmord, når en ung pige/kvinde ikke kan overse at få et barn
Ina, du burde have tjekket hvad Kristendemokraterne mener om emnet, før du vover et så vildt gæt.
Så vidt jeg kan se, er de modstandere af "fri abort", men ikke af at der skal være mulighed for abort. Hvis du vil vide hvad BNJ mener, kan kan du lede i andre tråde.
Hvad KD og BNJ mener om Ruth Evensen, ved jeg ikke. Men jeg vover at gætte på, at det næppe er velegnet til publikation.
Jeg har i et andet indlæg i en anden tråd om Ruth Evensens video givet udtryk for, at Kristendemokraterne er modstandere af den frie adgang til abort, men at jeg tager afstand fra Ruth Evensens musikvideo, hvor hun sæter lighedstegn mellem abort og holocaust. Holocaust var forfærdelig og jeg er bestemt ikke begejstre for den frie adgang til abort, men jeg har det meget dårlig med sammenligningen, som den finder sted i musikvideoen.
Kristendemokrasterne anerkender - og har lige fra starten gjort det - at der kan være tale om abort efter voldtægt, incest og hvis der er alvorlig fare for moderens liv, hvis svangerskabet gennemføres. Jeg indrømmer, at det er et kompromis, men det er i en situation, hvor valget er mellem to onder.
Kristendemokraterne har stillet forslag om, at der skal indføres obligatorisk rådgivning på fosterets præmisser forud for en eventuel abort. Den gravide kvinde/parret skal rådgives om, hvad det virkelig er, der sker ved at abortindgreb og om risici, men også om den hjælp, man kan få hvis man gennemfører svangerskabet og om muligheden for at gennemføre svangerskabet og efterfølgende bortadoptere barnet.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Husker det modbydelige individ til Ruth Evensen at gøre opmærksom på, fostre ikke kan føle smerte før 24. uge??
Loven om fri abort er noget af det bedste, der er indført, men jeg kan forestille mig, at såvel Ruth Evensen som f.eks. Kristendemokraterne langt foretrækker strikkepind-metoden eller selvmord, når en ung pige/kvinde ikke kan overse at få et barn!
Det kan aldrig være godt for et eneste barn at blive sat uønsket i verden - kan det virkelig være så svært for Ruth Evensen at forstå??!!
Jeg håber ikke, der er et menneske, der tro på, hvad Ruth Evensen siger - kvinden må være syg i hovedet, når hun vover at påstå, provokerede aborter er drab - den er helt helt gal!
Om fostersmerte siger Wikipedia:
"Hvornår i graviditeten fosteret begynder at kunne føle smerte og frygt er et kontroversielt spørgsmål med etiske dimensioner, når der diskuteres provokeret abort. Beviserne er mangelfulde og modstridende. Nogle forskere mener, at fosteret allerede i løbet af det første trimester (til graviditetsuge 12) vil begynde at kunne føle smerte, mens øvrige mener dette først sker i andet trimester (uge 12 - 28) eller tredje trimester (efter uge 28). I Danmark ordineres kvinden smertestillende medicin, hvis dette skønnes nødvendigt, men aldrig fosteret."
Der er således stor uenighed om, hvornår et foster kan føle smerte. Personligt føler jeg mig overbevist om, at det er langt tidligere end 24. uge.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby