Ole Birk Olesen, der er blevet spidskandidat for Liberal Alliance.
- Claus Bech/Scanpix
Dorte Remar |
31. december 2010
Unødvendig instans med for mange teologer og for lidt ekspertise lyder kritikken af Det Etiske Råd fra flere sider
Det Etiske Råd møder kritik fra flere sider. Rådets nye sammensætning, hvori blandt andet indgår tre teologer og to med et erklæret kristent livssyn, er et udtryk for teologisk smagsdommeri. Sådan lyder kritikken fra blandt andre Dennis Nørmark, der er talsperson for Humanistisk Samfund – en forening, der arbejder for udbredelsen af et sekulært samfund.
"Vi har lidt svært ved at se, hvad det er, der gør kristne særligt privilegerede og kvalificerede til at sidde i rådet. Det er under halvdelen af danskerne, der tror på Gud. Derfor burde der også være gudløse repræsenteret. Teologerne i rådet bruger deres religiøse forestillingsverden til at tage nogle beslutninger, der vedrører os alle sammen," siger Dennis Nørmark. Han mener, at teologer ligefrem er udvalgt til Det Etiske Råd, fordi de i kraft af deres "konservative holdninger fungerer som en garanteret stopklods". En opfattelse, som folketingskandidat for Liberal Alliance Ole Birk Olesen nikker genkendende til.
"Der er en konservatisme i rådet og en angst for fremskridt og nye teknologier, som på sigt kan forbedre vores liv. I stedet bliver der fremmanet alle mulige rædselsscenarier og råbt vagt i gevær. Både Det Etiske Råd og landets politikere er for fremskridtsangste," siger Ole Birk Olesen.
Morten Kvist, der er præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder, forstår ikke de kritikere, der opponerer mod rådets teologiske islæt.
"Der er jo en etisk side af kristendommen, som hele samfundet i mange hundrede år har forholdt sig til. Og det gør vi sådan set stadigvæk. Derfor ser jeg mere kritikken som en hetz fra dem, der vil udradere kristendommen end en saglig indvending," siger Morten Kvist, der selv tidligere har været medlem af Det Etiske Råd.
SF?s kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, er også positivt indstillet over for rådets teologiske islæt:
"Det er nogle forstandige mennesker, der har taget en videnskabelig uddannelse på et dansk universitet. Hvis der havde siddet fem jurister, tror jeg ikke, at de samme kritikere ville mene, at det var et problem," siger Pernille Vigsø Bagge.
Folketingskandidat Ole Birk Olesen mener slet ikke, at der er brug for en rådgivende instans som Det Etiske Råd. Det er Christopher Arzrouni enig i. Han er medstifter af den liberale tænketank CEPOS og forfatter til en debatbog, hvor han forsvarer emner som organhandel og udenlandske rugemødre.
"Teologer er lige så dumme som alle andre. For min skyld kunne vi trække lod blandt befolkningen om, hvem der skulle sidde i rådet. Det er rådets eksistens, der er et problem. Politikerne tør ikke selv tage stilling til de spørgsmål, der handler om liv og død, abort og fosterdiagnostik. De frygter at blive betragtet som onde mennesker," siger Christopher Arzrouni.
Han mener, at det danske samfund har masser af instanser og eksperter rundt om på landets humanistiske, naturvidenskabelige og teologiske fakulteter, der kan vejlede og diskutere i forhold til etiske spørgsmål.
En udmelding, der delvist bakkes op af professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet Jesper Ryberg.
"Man skal ikke tro, at Det Etiske Råd er et ekspertpanel. Hovedparten af rådets medlemmer har aldrig beskæftiget sig grundigt med de problemer, de tager op til drøftelse," siger han.
Jesper Ryberg mener dog, at rådets sammensætning er udmærket, så længe det afspejler, hvad befolkningen har af bekymringer og vækker til debat.
skovhoej@k.dkEtik side 16
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk