Send artiklen Hjælpsomheden skal tilbage til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælpsomheden skal tilbage

Asger Aamund.

Kommenter Hold mig opdateret

Samfundet har mistet livsværdi, fordi vi ikke længere tager vare på hinanden, siger Asger Aamund, der er bestyrelsesformand i Bavarian Nordic

Asger Aamund er blevet opdraget til at hjælpe gamle damer over vejen og samle cykler, der ligger væltet på fortovet, op.

"Jeg gør det stadig," siger Asger Aamund, der er bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic.

Han mener, at danskernes evne til at vise samfundssind er blevet dårligere end tidligere.

"Dengang var vi på grund af et spinkelt socialt system nødt til at hjælpe og passe på hinanden. Man lærte i skolen at tage sig af gamle damer i trafikken. Og opstod der slagsmål i restaurationslivet, kom der altid en stor stærk mand og stoppede slagsbrødrene, så de ikke kom til skade. Sådan gør vi ikke mere."

Annonce
"I og med at vi har fået et kollektivt beskyttelsesnet under os, har vi mistet behovet for at hjælpe hinanden. På den måde har vi fået et køligere samfund. Vi elsker menneskeheden, men vi bryder os ikke om andre mennesker."

"Vi er utrolig hjælpsomme og venlige over for den nærmeste familie, venner og muligvis et par naboer – det er vores borg. Men derudover rejser muren sig. Det betyder, at vi har mistet betydelig livsværdi, fordi vi er blevet mere kyniske og samfundet mere menneskefjendsk."

"Vores fællesskab i dag er et andet, og det fungerer godt på det statslige plan. Der bliver holdt hånd under folk således, at det i dag er muligt at leve et bedre liv end for 50 år siden. Men det, vi har vundet i sikkerhed, har vi tabt i nærhed og omsorg for andre," siger Asger Aamund.

Han ønsker ikke de gode gamle dage tilbage, fordi det trods alt var for materielt fattigt. Men han vil gerne have hjælpsomheden og omsorgen tilbage.

"Man kunne jo begynde at lære børnene det, selvfølgelig i et samarbejde mellem hjem, skole, politi, politikere og presse. Simpelthen genlære dem, at man skal hjælpe andre mennesker. Det kan godt lade sig gøre, hvis man laver en koordineret indsats, at genopdrage børn og unge til at vise naturlig omsorg og hjælpsomhed over for andre. Man kan måske endda få dem til at synes, det er sjovt at få de holdninger, hvis det bliver indøvet som en leg. Måske kan man indføre duelighedstegn til elever, der har gennemført et hjælpsomhedskursus," siger Asger Aamund.

En befolkning, der udviser større interesse for hinandens ve og vel, kan også vise sig at blive nødvendig – især hvis der ikke på det overordnede samfundsøkonomiske plan bliver sadlet om, mener erhvervsmanden.

"Vi er på vej ud af finanskrisen og på vej ind i en strukturkrise, hvor det danske velfærdssamfund vil blive truet. Der bliver flere ældre, og udgifterne stiger. Så hvor det har handlet om at fordele rigdom, vil det fremover handle om at fordele fattigdom."

"Vi kan nå at bremse den udvikling, hvis der kommer reformer af blandt andet skatten og satses på udvikling, forskning og iværksættere. Men hidtil har politikerne ikke vist interesse for det. Det er en skæbnetime for vores land, hvis ikke der bliver gjort noget."

remar@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​