Send artiklen Det Etiske Råd udskifter halvdelen af medlemmerne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Etiske Råd udskifter halvdelen af medlemmerne

Forhenværende sundhedsminister Ester Larsen, Venstre, ved valgfesten i DGI-Byen.

Kommenter Hold mig opdateret

Det Etiske Råd byder i 2011 velkommen til ni nye medlemmer. Herunder en tidligere sundhedsminister, en provst, en filosof og en litterat

Over halvdelen er nye ansigter, når de 17 medlemmer af Det Etiske Råd træder sammen til det første møde i det nye år. Dagen før juleaften blev hele ni nye medlemmer udpeget af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).

Fra det kirkelige landskab er udpeget Søren Peter Hansen, provst i Feldballe sogn på Djursland. Han er medlem af Islamkritisk Netværk i Folkekirken og har derudover blandt andet markeret sig i klimadebatten.

Et andet nyt medlem er forfatter og professor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai. Hun har blandt andet skrevet om danske digtere i det 20. århundrede og har for nylig modtaget den prestigefyldte formidlingspris fra Statens Kunstråd.

Rådet byder også velkommen til Jørgen Carlsen, som er forstander på Testrup Højskole og derudover medlem af Kristeligt Dagblads repræsentantskab. Også en tidligere politiker har fundet vej til Det Etiske Råd, nemlig Ester Larsen (V), som var sundhedsminister fra 1989 til 1993. Hun har blandt andet som formand for Det Centrale Handicapråd de senere år været aktiv i debatten om fosterdiagnostik.

Annonce
Embedet som rådsmedlem er ulønnet. Medlemmerne udpeges af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd, og de sidder i en periode på tre år med mulighed for at blive udpeget igen. Der skal i øvrigt være en ligelig fordeling af mænd og kvinder rådet.

Andre nye medlemmer er Edith Mark, der er post.doc. i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, og tidligere formand for Sygeplejeetisk Råd Mickey Gjerris, som er teolog og lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering på Landbohøjskolen. Også Jørgen E. Olesen, der er forskningsprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af FN's klimapanel, og Thomas Ploug, cand.mag. i filosofi og lektor i etik på internettet ved Aalborg Universitet, samt formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er nye medlemmer.

Det Etiske Råd blev nedsat i 1987 for at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder samt skabe debat om nye teknologier. Baggrunden var den store debat i kølvandet på det første danske reagensglasbarn i 1984 om forskningens muligheder blandt andet på det bio- og genteknologiske felt.

Medlemmer, som forlader rådet, er professor Peter Øhrstrøm, journalist Klavs Birkholm, professor Thomas G. Jensen, forskningsleder i bioteknologi Birte Boelt, klimaprofessor Peder Agger, rektor ved Designskolen Kolding Elsebeth Gerner Nielsen, direktør i Danmarks Bløderforening Lene Jensen, biskop Elisabeth Dons Christensen og jurist Jon Andersen.

vaaben@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​