Marianne Christiansen |
27. december 2010
Etisk set
Glædelig jul! Det har folk gået rundt og sagt til hinanden i disse dage. Det er et helt under. Tænk, at vi ønsker hinanden – selv fremmede mennesker – glæde og håber, at glæden kommer fra en begivenhed, vi ikke selv er herre over. Festen selv, julen vækker glæden.
At skrive klumme er en opgave, man må omgås med varsomhed og ydmyghed: Et vist antal gange om året tager man andre menneskers tid og avisens spalteplads og fylder dem med sine egne overvejelser over verdens gang.
Og for at være ærlig: Meget ofte er udgangspunktet: Hvad er der galt i denne uge? Hvad fylder mig med harme, indignation? Det er også for dårligt. Man burde meget hellere ?
Men "Etisk set" burde jo egentlig betyde: Set med blik for det gode.
I anledning af julen vil jeg gerne fylde denne "Etisk set"-klumme med en ukritisk taknemmelighed over, at vi fejrer jul – at vi må og kan fejre jul, og at mennesker siger "Glædelig jul" til hinanden. Det er af uoverskuelig stor betydning for vores liv som samfund og som mennesker.
Jeg vil ikke med et ord nedgøre overforbrug og (andres) dårlige vaner eller nævne de svigt og den sorg og ensomhed, der bliver særlig tydelig i festens lys. Jeg vil kun se det gode i, at julen overhovedet findes og fejres.
"Hvis menneskene engang glemmer festen, så bliver de meget ensomme og bange." Sådan omtrent kommenterede Anna Sophie Seidelin i sin bibelfortælling skabelsens fjerde dag, da Gud satte sol og måne og stjerner på himlen "som tegn til at fastsætte festtider, dage og år" (Første Mosebog, kap. 1, 14).
Festen er det første. Festen er selve formålet med alle lysene på himlen. Det er en tanke, der ligner den, der kendes i det grønlandske sagn "Festens gave", hvor menneskene først får et rigtigt liv, da de lærer at feste.
Julefesten er vores samfunds store fælles fest. Den bestemmer tiden – både den fælles og hvert menneskes historie. Julefesten er den måde, hvorpå det lille barn lærer, hvad tid er – tæller dage til jul og husker: Sådan gjorde vi sidste år – sådan gør vi hvert år.
Et år er den tid, der går mellem julefejringerne. Og i samfundet, forretningslivet, arbejdslivet sætter julen en fælles dagsorden af gode og dårlige vaner, der gør, at vi kan tillade os at sige: Nu er det jul, og festen bestemmer, at vi gør noget andet end i hverdagen. Den stiller nogle krav, der løser os fra andre krav: Vi har ikke tid til at gå på arbejde, fordi vi skal spise en masse sylte. Og/eller gå i kirke. Og/eller tænde lys i et træ og synge.
Jul er det gamle nordiske ord for solhvervsfesten. Som bekendt er fejringen af Jesu fødsel (som ingen kender datoen for) gennem tiden gradvis smeltet sammen med festen for solens "fødsel", når det er allermørkest.
Det giver så uendelige mængder af glæde at forene troens glæde over, at Gud er kommet til verden i Jesus, med kroppens glæde over, at lyset begynder at stige.
"Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,/ jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,/kommer fra Gud,/ bringer os glædskabens bud." (N.F.S. Grundtvig, 1856)
Jeg håber, julen er kommet for at blive – og kaster lys og glædskabens bud over al tid. Glæden gør godt. Glædelig jul!
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm.
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk