Du vælger ikke din næste næste

En af mine gode venner var ambassadør i Bangladesh. Han sagde manende til mig for nogle år siden: "Befolkningstilvæksten i Bangladesh er på mindst 10 millioner om året. Hvis disse 10 millioner flyttede til Danmark, ville det ikke kunne mærkes i Bangladesh!".

Eller en lignelse for en dyrlæge. Vi havde i Mariager Fjord en lille hval på besøg. Alle gjorde alt for at få den til at befinde sig godt, men hvis en eller anden tåbe så ville foreslå, at alle verdens truede hvaler skulle anbringes i Mariager Fjord, ville det være dumt. Hvalerne skal så vidt muligt blive, hvor de har hjemsted, og vi må sørge for at gøre det godt for dem at være der, og der må både private og stater til lommerne.

Men det, det drejer sig om i mit indlæg, er mennesker, der ønsker at føre deres ægtefælle til hjemlandet. Disse får at vide ud fra et utilitaristisk, nyttefilosofisk menneskesyn, at hvis de vil have hinanden, er de bortvist fra hjemmet, hvis "far" ikke kan anerkende den udvalgte. Der er altså tale om mennesker, der står ved vores dør, og ikke alle verdens mennesker.

DET ER SELVFØLGELIG kedeligt, hvis et medlem af Det Etiske Råd har bildt sig ind, at politik blot er en afvejning af rationelle argumenter.

Politeia betyder: "Forholdet mellem mennesker". Og i forholdet mellem mennesker tæller meget andet end rationelle argumenter. Det kunne jo være, at en leder en dag ville finde det indlysende politisk fornuftigt at aflive vanføre børn, men det ville da være både umenneskeligt og ukristeligt!

For øvrigt kan Lene Kattrup spørge et par økonomer, om ikke det er korrekt, at omsætning giver vækst og derfor i dette ligner kærligheden.

Men til slut det væsentligste: den barmhjertige samaritaner. Jesus siger ikke noget som helst om, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Jesus siger intet om, at borgeren skal finde ud af, hvem der er den næste næste. Han siger heller intet om, at staten skal finde ud af, hvem næsten er for os.

Jesus er meget mindre rationel og meget klogere. Han spørger: "Hvem er denne mands næste, der faldt iblandt røvere?". De svarer:" Den som øvede barmhjertighed."

Det er aldrig i lignelsen tænkt, at borgeren skal finde ud af, hvem der er næste. I kristen sammenhæng er det altid den "nødlidende", "den fremmede", "den syge", "den sultne", "den fattige", der sætter dagsordenen og vælger dig som næste.

I et kristent land er det muligt ud fra alt andet end rationelle grunde at stå sammen politisk for at svare til fordringen. På samme måde som du og jeg kan beslutte på forhånd at være næste næste gang for dem på samfundets bund, kan staten berede sig på de opgaver, der er uoverkommelige eller glemmes af den enkelte.

Det er måske det, der kendetegner et kristent land, at vi ved, at vi er svage, og tager højde for det.

Knud Erik Lægsgaard,

præst,

Havndalvej 17,

Mariager